[sitemap]

< Aktuelt  

  

Dobbeltkammen med de fire kors (Foto: Bornholms Museum)

  

Vikingetidsfund: dobbeltkam med kors

Ved en udgravning i Olsker har Bornholms Museum fundet en usædvanlig dobbeltkam

På Klippehøj i Olsker sogn findes en gravplads fra romersk jernalder (0-400 e.Kr.) primært med brandgrave. Da gravene er stærkt truet af dyrkning, har Bornholms Museum i flere omgange gravet på stedet for at få undersøgt og registreret gravene, inden det er for sent.

Ved årets undersøgelser, som netop er afsluttet, fandtes et vikingetidshus, sandsynligvis fra 1000-tallet. Huset har været knap 30 meter langt og 8 meter bredt med 2 rækker tagbærende stolper og mange vægstolper. Rundt om huset har været en grøft til at lede vand væk.

I en større grube (nedgravning) tæt op af huset fandtes for nylig en usædvanlig, dobbelt benkam. Kammen er skåret ud i et stykke og man har påsat en liste på hver side, inden man savede tænderne ud, tykke på den ene side og meget tynde på den anden. Listen er udsmykket med korsformede huller - er det et tegn på kristendom? Det er den tredje benkam, som er fundet ved huset. De to andre kamme fandtes i grøften og må være blevet tabt eller kasseret.

 

Bornholms Museum >

 

Del på Facebook, digg, m.m.