[sitemap]

< Aktuelt  

  

 

  

Stor bevilling til Bork Vikingehavn

Med en ny bevilling fra Region Midtjylland får Bork Vikingehavn, der er en del af Ringkøbing-Skjern Museum, helt nye muligheder for at give sin i forvejen levendegjorte formidling et kvalitetsløft.

Bevillingen giver anerkendelse og nye muligheder. Souschef Peter Carstensen udtaler ”Vi er rigtig stolte af at modtage denne bevilling, og vi ser det som Region Midtjyllands anerkendelse af at den formidling vi udfører i dag allerede har et højt niveau. Med denne bevilling får vi mulighed for at højne kvaliteten, idet vi nu opretter et ”vikingeakademi” i samarbejde med Moesgård Museum, for på den måde også at høje det faglige niveau blandt vores formidlere.”

Det første konkrete tiltag, som bevillingen medfører på Bork Vikingehavn, er at ansatte en projektleder til september 2010. En af projektlederens første opgaver vil være at planlægge og afholde projektets første seminar med Moesgård Museum omkring levendegørelse af mad i vikingetiden – hvilket er afprøvet i praksis på
Bork Vikingehavn her til foråret. På længere sigt skal projektlederen arbejde på at højne autenticiteten i levendegørelsen og satse på nogle action-prægede aktiviteter samt udvikle oplevelsespakker til erhvervslivet. Herudover skal der arbejdes på at opbygge et internationalt netværk blandt museer, der fokuserer på levendegjort formidling.

Bevillingen, der er givet til Bork Vikingehavn er en del af projektet ”Vikinger på Tværs”, som er udarbejdet i samarbejde med Moesgård Museum. Bevillingen er givet af regionens kulturudviklingsmidler. Disse sigter netop mod større udviklingsprojekter, som er med til at styrke samarbejde mellem regionens
kulturinstitutioner.

 

Bork Vikingehavn >

 

Del på Facebook, digg, m.m.