|
|
 |
|
|
Det
nye museum skal ligge for foden af Gåsetårnet.
|
|
|
|
35 mio. til nyt museum i Vordingborg
Arbejdsmarkedets Feriefond har bevilget 35
mio. til etableringen af et nyt nationalt museum for borge,
konger og magt i Vordingborg.
Etableringen af Det Nye Danmarks Borgcenter i
Vordingborg, er et ambitiøst formidlingsprojekt med en
projekteret økonomisk ramme på ialt 90 mio.
Danmarks Borgcenter skal ligge for foden af
Gåsetårnet i den tidligere "hovedstad" på
sydsjælland. Vordingborg var gennem 250 år danske
middelalderkongers foretrukne borg, og blev under Kong
Valdemar Atterdag i 1360'erne udbygget til at blive den
største kongeborg i landet. Vordingborg var derfor magtens
centrum i det danske middelalderimperie - der strakte sig fra
Estland i øst Ejderen i syd. Her fastlagde internationalt
orienterede konger rigets udenrigspolitik og skabte
grundstammen til det retssamfund vi kender idag. Det er
historien om denne "tilblivelse" af staten Danmark
som Danmarks Borgcenter skal fortælle i sine udstillinger og
nyformidling af området omkring borgen.
Den store donation fra Arbejdsmarkedets
Feriefond betyder at borgcenterprojektet nu er rykket en del
nærmere en forventet realisering i 2012. Tidligere på året
har ejendomsselskabet Realea erhvervet byens gamle råd- og
domhus. Ejendommen skal bl.a rumme forskningscenter og
læringsmiljø i tilknytning til det ny Borgcenter.
Restaurering og nybygning forventes at koste i DKK 30 mio.
Forskningscentrets forventes færdigrestaureret og nyindrettet
i 2011.
Museerne.dk (Museerne i Vordingborg Kommune)
har målrettet arbejdet med planer for realiseringen af
Danmarks Borgcenter siden 2005. Vordingborg kommunes byråd
besluttede i 2006 at yde støtte til udviklingen af
borgcentret. I 2008 blev afsat 800.000 kr. til analyse af
muligheder og efterfølgende programmering af borgcentret.
Vordingborg kommunes byråd har bevilget 2.5 mill. kr. i 2009
og afsat samme årlige sum for overslagsårene 2010-12 til
udvikling af projektet. Med afsæt i de givne bevillinger har
Museerne.dk med hjælp fra ingeniører, landskabsarkitekter,
formidlings- og arkitektfirmaer udarbejdet et oplæg til,
hvorledes Danmarks Borgcenter kan realiseres. Udviklingen af
projektet er sket i tæt samarbejde med Vordingborg kommune og
Kulturarvsstyrelsen.
|