Af Henning Lyngsbo
Denne bog er et opslagsværk
med en utrolig høj fotografisk kvalitet. Over et
tusinde billeder serverer de enkelte våben og
rustninger næsten 3-dimensionelt, så ingen detaljer
udelades. Den ledsagende tekst er lige så klar og
forståelig. Ikke for megen tekst. Kun det absolut nødvendige
for at fuldende indtrykket af billederne. En bog, man
ikke bliver træt af at studere. En bog for våbenhistorikere,
men også for andre der søger forklaring og forståelse
i historiens kalejdoskop af stridigheder.
Bogen gennemgår våbnenes
udvikling fra de første primitive økser og knive til
nutidens avancerede systemer. Hele verden inddrages.
Og da der altid har været forbundet en jagtlig
interesse i at udvikle våben, der var egnet
til at nedlægge vildt, har det været nærliggende
for forfatterne også at inddrage jagtvåbnene gennem
tiderne. At gå på jagt eller at gå i krig var to
sider af samme sag. I hvert fald når vi taler om våben.
Jægeren drog fordel af udviklingen i krigerens våben
og vice versa.
Udgivelsen er sket i
samarbejde med den engelske pendant til tøjhusmuseet,
nemlig Royal Armouries Museum. Og det ses da også
tydeligt i valget af effekter, der domineres af
museets egne våben- og rustningssamlinger. Det ses
også tydeligt, at de viste effekter primært stammer
fra Storbritanniens nationale våbeninteresser,
herunder landets mange krigsengagementer og kolonitid.
Værkets intention er
tilsyneladende ikke, at opremse engagementerne udtømmende.
F.eks. er Falklandskrigen ikke omtalt. Det er våbnenes
historik, det primært drejer sig om. Så må læseren
selv finde ud af, om de anførte våben kunne være
anvendt f.eks. under Falklandskrigen. Det vil sige, at
det først og fremmest er våben fremstillet eller
anvendt af Storbritannien gennem århundreder, der er
bogens basis. Men naturligvis er der også erobrede våben,
hvorved værket får det globale pift. Stormagternes våbenproduktion,
både tidligere og nuværende er dog pænt repræsenteret.
Men man leder forgæves
efter danske produkter som f.eks. Madsens Rekylgevær,
Otterup-riflen m.m.. I bogens stikordsregister leder
man da også forgæves efter ordene Danmark og dansk.
Bogen har dog en
diminutiv samling af våben og rustninger fra
vikingetiden. Med omtale af et enkelt økseblad fundet
i Mammen. Royal Armouries Museum og bogens forfattere
har sikkert ikke hørt om de enorme og fine våbenfund,
danske arkæologer har gjort i Illerup Ådal nær Århus
og Skanderborg. Der er skrevet tommetykke bøger
herom. Moesgård Museum har endvidere i lang tid huset
en udstilling om de fundne våben m.m.. Udstillingen
er der stadig, og den er i absolut verdensklasse.
Men også andre lande
vil lede forgæves efter egne produkter. Igennem
mange, mange år har det danske forsvar anvendt 9 mm
pistolen af mrk. Neuhausen. Den kan man ikke finde i
bogen. Bogen er ikke noget udtømmende opslagsværk.
Men som anført, er det heller ikke intentionen. Bogen
skal kun give repræsentative eksempler på den
historiske udvikling. Hertil anvendes fortrinsvis
museets egne beholdninger.
En anden ting man også
skal gøre sig klart, inden man evt. køber bogen er,
at den ikke omhandler
alle former for våben. Der er kun håndvåben
som f.eks. kniv, økse, sværd, bue og pil, spyd,
armbrøst, gevær, herunder maskingevær, pistol og
maskinpistol samt enkelte håndbårne antikampvognsvåben.
Der er ingen køretøjer, skibe eller fly.
Ingen raketter eller andre former for våbenplatforme
i øvrigt. Men – men – men! Der er alligevel
rigeligt at se til. Netop ved udelukkende at fokusere
på håndvåben i bred forstand, har forfatterne opnået
en detaljerigdom, som sjældent ses for så stort et
emne. Læsbarheden er god, - uanset de mange detaljer.
Forfatterne har bestræbt
sig på, at knytte data til hvert våben, således at
der kan drages visse sammenligninger mellem disse. De
gennemgående data er: Datering; Oprindelse; Vægt og
Længde. Og for skydevåbnenes vedkommende tillige våbenets
kaliber. For skydevåbnenes vedkommende savner man
oplysninger om mundingshastigheder og anslagsenergi
ved skydevåbnene. I oversigten over projektiler
findes sådanne oplysninger. Men for det første, er
listen ikke fuldstændig. Og for det andet kan man
ikke altid finde det eller de våben, der anvender det
pågældende projektil. Det havde været perfekt, om
man kunne finde oplysningerne sammen med de øvrige
data ved det enkelte skydevåben. Sådanne oplysninger
siger langt mere om skydevåbnets effektivitet end
data om vægt f.eks.. Der mangler også oplysninger om
skydevåbnenes maksimale henholdsvis effektive rækkevidde.
Hvad siger våbnets kampvesir herom. Kun enkelte
steder fremkommer disse oplysninger.
Forfatterne, eller
rettere oversætterne anvender ofte ordet ildvåben i
brødteksten. Nok hedder den engelske glose firearm.
Men at oversætte glosen til ildvåben giver for mange
associationer til det vilde vesten, hvor indianerne
med rette kunne kalde fjendens geværer for ildvåben.
Firearms skal oversættes
til enten skydevåben eller håndskydevåben. Den
sidstnævnte oversættelse er da også anvendt i alle
relevante overskrifter. Bogens indhold om skydevåben
svarer vel i øvrigt til begrebet
smallarms på engelsk. Men nok om det. Det har
været en fornøjelse at studere værket.
