Strukturreformens tilblivelse
2002-2005
Af cand.phil,
seniorkonsulent Carsten Egø Nielsen
Det er en beundringsværdig
bedrift i sig selv - allerede her mindre end 1½ år
efter strukturreformens gennemførelse pr. 1. januar
2007 – at Syddansk Universitetsforlag udsender et så
væsentligt bidrag om reformens tilblivelse og
baggrund. Og inden denne udgivelse har forlaget
allerede i 2006 udsendt to andre værker med andre
indfaldsvinkler til emnet: ”Stort er godt” og
”Kampen om den nye kommune”. Den forrige
kommunalreform, der blev fuldt implementeret 1. april
1970, fik først sin historie detaljeret behandlet og
beskrevet 21 år efter.
Titlen: ”Den utænkelige
reform” antyder en proces forud, hvor de ”normale
danske” politiske beslutningsprocesser og
spilleregler i en så omfattende reform, ikke bliver
fulgt. Det bliver fx understreget af, at reformen i
Folketinget alene blev vedtaget med et spinkelt
flertal bestående af stemmerne fra Venstre, Det
konservative Folkeparti samt Dansk folkeparti. I sig
selv et brud på den konsensus-politik, der altid har
været en del af gennemførelsen af meget store
reformer i det danske samfund. Alene det, at
Socialdemokraterne som en meget stor politisk aktør i
kommunerne og amterne, ikke var med i vedtagelsen, var
markant ”utænkeligt” indtil denne reform.
De to forfattere – en
professor ved Aarhus Universitet og en lektor ved
Syddansk Universitet - fremhæver flere andre forhold,
der ville have gjort reformen utænkelig eller
anderledes, hvis de var blevet fulgt. En væsentlig
pointe i bogen er, at ved først meget sent i den
forberedende proces at offentliggøre konkretiseringer
og detaljer i reformens indhold, undgik Regeringen den
markante modstand, der kunne være kommet –
eksempelvis fra de mange Venstre-borgmestre i mindre
kommuner, der ikke ville overleve som selvstændige
enheder.
Bogen er utrolig
velskrevet og spændende læsning, naturligvis især
for læsere, der har været tæt på begivenhederne i
den ministerielle og kommunale verden, men også for læsere
uden denne tilknytning. Bogen dokumenterer klart, at
ét er beslutningsprocesser ud fra et teoretisk
synspunkt, noget andet er beslutningsprocesser i den
praktiske virkelighed. Gennemførelsen af
strukturreformen er et klart eksempel på sidstnævnte.
Det primære
kildegrundlag for bogen er en lang række interviews
med mange af de centrale aktører i processen.
Interviewene er gennemført i perioden 2004-2007, og
blandt respondenterne er centrale politikere og
embedsmænd. Endvidere er suppleret med en række
interne notater, mødereferater, korrespondance m.v.
stillet til rådighed af tre politikere og et medlem
af strukturkommissionen. Endelig er inddraget
avisartikler, debatindlæg, artikler i tidsskrifter
m.v.
De enkelte
interviewpersoner har naturligt nok haft hver deres
interesser/dagsorden i forbindelse med reformen, men
med ca. 35 respondenter må det vurderes, at
alsidigheden er tilstrækkelig til at drage
konklusioner. Hvorvidt alle bogens teser og
konklusioner vil holde, når strukturreformens
historie på et senere tidspunkt skrives med
inddragelse af yderligere primært kildemateriale fra
ministerier, interesseorganisationer m.fl., vil
fremtiden vise, men med denne udgivelse er der kommet
en rigtig god og spændende appetitvækker.
En af bogens store
styrker er aktualiteten, hvor de centrale aktører er
bidragsydere, mens begivenhederne og processerne er i
frisk erindring og endnu ikke påvirket af
strukturreformens resultater og effekter, der først
kan vurderes om nogle år. En anden styrke er, at
reformprocessen belyses og analyseres i en teoretisk
sammenhæng. Skal der fremhæves et enkelt minus ved
bogen, ville det have været befriende med nogle
illustrationer i den lidt teksttunge og meget
detaljeret fremstilling. Eksempelvis kunne der være
illustrationer af de centrale aktører og
begivenheder. Også et kommunekort før og efter
reformen ville være nyttigt.
