-
Tanker om tilværelsen i en vestjysk fabriksby.
Af
Jørgen Peder Clausager, arkivleder, cand.mag.,
Lokalhistorisk Arkiv for Fredericia og Omegn.
I
1898 nedsatte den 22-årige Hans Sørensen Hansen sig
som smedemester i Lem Stationsby på den vestjyske længdebane
mellem Skjern og Ringkøbing. Hermed startede en
udvikling, som godt 100 år senere har resulteret i,
at Lem har 15 virksomheder indenfor metalindustrien,
heriblandt vindmøllegiganten Vestas, og i forhold til
sit befolkningstal karakteriseres som ‘Danmarks største
industriby’.
H.S.
Hansen, eller ‘smed Hansen’, var en opfindernatur
og samtidig en gudbenådet læremester, hvis smedeværksted
blev rugekasse for en mængde mekanisk begavede lærlinge,
hvoraf mange senere har startet egne virksomheder.
Dette, sammen med den vestjyske iværksætter- og
virksomhedskultur der er præget af det nøjsomme
hedelandbrug, er blandt forklaringerne på
‘industrieventyret’ i Lem.
Palle
Ove Christensen har i sin bog fulgt dette eventyrs
udvikling, som naturligvis har været præget af op-
og nedture, bestemt af skiftende konjunkturer, men som
har formået at opretholde sin dynamik gennem tre-fire
generationer. Virksomhederne i Lem er så godt som
alle begyndt som enkeltmands- eller
familievirksomheder, og mange af dem er i den fase,
hvor et større kapitalbehov har gjort en strukturændring
påkrævet, fortsat som familieaktieselskaber. Med
enkelte undtagelser har de imidlertid fastholdt
lokaliseringen i Lem, selvom to tredjedele af
arbejdsstyrken i byens virksomheder i dag er
indpendlere. Lem har på denne måde fået sin helt
egen profil blandt danske industribyer, ligesom
Danfoss har præget Nordborg og Lego Billund.
Det
er i sig selv et stykke spændende lokalhistorie, som
nok er værd at beskrive og at læse. Men det ville næppe
i sig selv være tilstrækkeligt til at begrunde en
udgivelse i Dansk Folkemindesamlings regi.
Når
det alligevel er sket, skyldes det en af smed Hansens
begavede lærlinge, nemlig Christian Ølgaard
(1909-1991), der fulgte mønsteret og sammen med
broderen Aage (1910-2002) startede egen virksomhed,
nemlig ‘Lem Pumpefabrik’, i 1933; senere, da de to
brødres veje skiltes, kom Christians virksomhed
‘Landia’ til at specialisere sig i maskinpumper,
og fremstiller i dag kombinerede findelingsanlæg og
pumper til spildevand, slam, fiskeaffald og gylle.
Christian
Ølgaard skilte sig imidlertid på flere måder ud fra
dusinet af iværksættere i Lem: mange ville kalde ham
en original. Han var en Georg Gearløstype som altid
syslede med en eller anden forbedring til et mekanisk
produkt; ‘dresscode’ var for ham en by i Rusland,
idet han altid gik i sit mere eller mindre lasede
arbejdstøj; han tænkte tanker om samfundet og om
tilværelsens grundlæggende spørgsmål, og fra 1964
og til sin død delagtiggjorde han omverdenen i disse
tanker gennem en stadig strøm af læserbreve i Ringkøbing
Amts Dagblad. I 1987 var han sammen med broderen Aage
og smed Hansens søn Peter (Vestas’ grundlægger)
med til at tegne et billede af ‘Smedene i Lem’ i
en TV-udsendelse, hvor han ved sin ukonventionelle
fremtræden og sine uforbeholdent fremsatte meninger
fangede Palle Ove Christensens interesse. Arbejdet med
bogen er dog først kommet i gang mange år senere,
efter Christian Ølgaards død; men hans avisindlæg
har gjort det muligt at tegne et billede af hans
livsfilosofi og tankeverden, noget som sjældent er
muligt ved ‘almindelige’ mennesker.
Christian
Ølgaards tanker havde nogle hovedomdrejningspunkter.
Et af dem var opgøret med den indremissionske
livsholdning der var en arv fra barndomshjemmet
‘Remmersgaard’ i Dejbjerg Sogn, der er nabosogn
til Lem; et andet var ‘almuesmandens’ indgroede
mistillid til ‘øvrigheden’; og et tredje iværksætterens
tyrkertro på det frie initiativs og den frie
konkurrences nødvendighed for samfundets udvikling.
Dog var Christian Ølgaards livssyn ikke uden nuancer:
f.eks. havde han øje for nødvendigheden af, at
samfundet udspændte et sikkerhedsnet under de socialt
svage, og i forbindelse hermed anerkendte han fagbevægelsens
indsats for forbedring af arbejdernes kår. Palle Ove
Christiansen mener også, at opgøret med det
missionske livssyn aldrig blev ført til bunds; men
Christian Ølgaard betragtede religionen som en
menneskelig opfindelse og præsterne som ‘øvrighedspersoner’,
der nassede på den produktive del af befolkningen.
Palle
Ove Christensen har formået at fremstille begge sin
bogs emner: Lems industrieventyr og Christian Ølgaards
tankeverden, spændende og læseværdigt. Det er en
bog, man ikke lægger fra sig før man har læst den
til ende. Det er en bog, som har mange og umiddelbart
uensartede målgrupper: Lokalhistorikere,
industrihistorikere og religionssociologer. Men den
favner troværdigt over sine tilsyneladende
forskelligartede emner, og gør det klart, at en smed
også kan tænke over andet end bolte og møtrikker.
