Renæssancen i
Nordjylland 1536-1660
Af Mikkel Leth
Jespersen
I
seneste nummer af Fortid
og Nutid har Lars Bisgaard bidraget med en slags
evaluering af (”lystvandring i”) Renæssanceåret
2006. En af hans konklusioner er, at Renæssanceåret
ikke nåede så geografisk bredt ud som Middelalderåret
1999. ”Nordsjælland og København har været klart
i front. Store dele af Jylland og Fyn har lige så
klart ikke været med” (s. 192). Konklusionen er
formentlig rigtig. Men op til den netop overståede
juletid, skete der noget. Nordjylland kom med på
vognen. Knap et år efter at resten af landet havde
lukket og slukket for renæssancen udkom Fra
Reformation til Enevælde. Renæssancen i Nordjylland
1536-1660, (Nordjyske Renæssancestudier), de Nordjyske
Museers Østkystnetværks bidrag til renæssanceåret.
Bogens
fremstilling af renæssancen er da også noget
anderledes, end den renæssance man kunne opleve og læse
om i Nordsjælland og København. Christian IV., Tycho
Brahe og elitekultur i det hele taget fylder ikke
meget i Renæssancen
i Nordjylland 1536-1660. Det nærmeste man kommer
på Christian IV. er indsigt i de ubehagelige
konsekvenser, som kongens indblanding i 30årskrigen
fik for hans jyske undersåtter. Langt hovedparten af
antologiens 17 artikler befinder sig inden for den
klassiske social- og kulturhistorie.
Efter
en kort indledende artikel af Helge Gramrath om renæssancebegrebet,
følger to kunsthistoriske artikler af Viggo Petersen.
Den første undersøger renæssancestiltræk ved de
nordjyske renæssanceherregårde…, den anden handler
om Ålborgs indflydelse på nordjysk kirkeinventar i
renæssancen. To artikler placerer sig inden for
hekseforskningen, nemlig Lis Andersen om
”Troldkvinder ved Mariager Fjord” og Wisja
Andersen om ”Troldomsprocesser i Vendsyssel”. For
de retshistorisk interesserede kan de læses i sammenhæng
med Jakob Ørnbjergs artikel om ”Hals Birketing”,
der leverer nogle gode kildeblik fra 1600-tallets
tingbøger. Adelen er også repræsenteret i
antologien ved Lis Andersens biografiske artikel om
rigsråden ”Jakob Seefeldt – fra landadel til højadel”
og Henrik Gjøde Nielsens ”Klarupgård og Klarup
Kirke i renæssancetiden”. Historien om Jakob
Seefeldt er usædvanlig og godt fortalt. Blandt de
resterende bidrag findes blandt andre de økonomisk
anlagte artikler om ”Skoven i renæssancen” af
Trine Nielsen, ”Befolkningen i Vendsyssel, Han
herrederne og Thy ved årsskiftet 1628-1629” af
Flemming Nielsen og Bjarne Stoklunds artikel om ”Fra
salt til tømmer”, om den økonomiske omstilling på
renæssancens Læsø.
Bogen
er således lidt af en renæssancerodekasse, hvor man
kan finde lidt af hvert, alt efter interesse.
Bidragenes kvalitet er svingende, men overvejende god.
Mange af artiklerne er meget kildenære, nogle holder
sig snævert til referater af deres materiale, mens
Flemming Nielsens artikel ligefrem indeholder en
kildeudgivelse i tabellarisk form over ”såvel
befolkningen som alt, hvad der var af dyr og korn på
gårdene i landsdelen” i forbindelse med tyskernes
beskatning af lokalbefolkningen under kejserkrigen.
Det originale kildemateriale befinder sig på familien
von Hatzfeldts slot i nærheden af Bonn, da det blev
udarbejdet under kommando af Melchior von Hatzfeldt
1628-29. Selvom materialets eksistens har været
kendt, er det nu for første gang tilgængeligt for
offentligheden i Flemming Nielsens artikel.
Renæssancen
i Nordjylland 1536-1660 er et godt initiativ fra
de Nordjyske museers side. Det er vigtigt, at det ikke
kun er hovedstadsområdet, der tegner renæssancen, og
at det således ikke kommer til at fremstå, som om
renæssancen kun handlede om kongernes magt og hoffets
pragt. Denne bog er et bidrag til den anden side af
historien. Om hvordan livet formede sig for den brede
befolkning, hvordan de løste deres konflikter på
tinge, blev ofre når kongens udenrigspolitik slog
fejl osv.. Det var således godt, at Nordjylland også
kom med deres bidrag til Renæssanceåret. Bedre sent
end aldrig!
