|
Regulering
af og debat om prostitution i Danmark i perioden ca.
1860-1906.
Af
Jørgen Peder Clausager, arkivleder, cand.mag.,
Lokalhistorisk Arkiv for Fredericia og Omegn.
Bogen
er en viderebearbejdelse af forfatterens ph.d.-projekt,
hvilket præger den på godt og ondt. På den gode side
tæller stringent afgrænsning af emnet og stor
grundighed; på den modsatte en til tørhed grænsende
saglighed, som gør bogen til tung læsning.
Afhandlingen
falder i to hovedafsnit: Det første behandler
prostitutionslovgivningen indtil 1874, hvor der også
gribes tilbage til tiden inden grundloven af 1849. Det
slutter med vedtagelsen af “Lov om Foranstaltninger
til at modarbeide den veneriske Smittes Udbredelse af
10. April 1874”, som gav politiet udstrakt
administrativ myndighed til at pålægge prostituerede
kvinder forskellige indskrænkninger i den personlige
frihed samt pligt til at lade sig underkaste regelmæssigt
lægetilsyn. De indskrænkninger, som herved skete i
individets grundlovssikrede frihedsrettigheder var, som
det også fremgår af lovens titel, begrundet i
sundhedsmæssige hensyn. Forfatteren bemærker herom (s.
111): “Loven af 1874 legaliserede ikke prostitutionen,
men derimod kontrollen med den” - prostitutionen som sådan
var nemlig forbudt og havde været det lige siden Danske
Lov kom i 1683. Men det store flertal i Rigsdagen bag
1874-loven erkendte prostitutionens eksistens, og lovgav
pragmatisk udfra ønsket om at begrænse kønssygdommenes
udbredelse.
Bogens
andet hovedafsnit behandler prostitutionsdebatten, sådan
som den blev ført mellem “abolitionister” og
“reglementarister” i perioden mellem 1874 og
vedtagelsen i 1906 af “Lov om Modarbejdelse af
offentlig Usædelighed og venerisk Smitte”; denne lov
afskaffede politiets myndighed til at lade løsagtige
kvinder indskrive som prostituerede og betegnede derved
i det store og hele en sejr for “abolitionisterne”
og en kovending i forhold til 1874-loven.
Eftersom
begrundelsen for det i 1874 indførte kontrolsystem var
ønsket om at begrænse kønssygdommenes udbredelse, gøres
der i bogen meget ud af at afdække denne; det gøres såvel
i teksten som i en lang række bilag, der på grundlag
af medicinalstatistikken kortlægger kønssygdommenes
udbredelse, såvel i forskellige perioder som i
forskellige egne af landet. At prostitutionen var et byfænomen,
og mest udbredt i havne- og garnisonsbyer kommer næppe
som en overraskelse for nogen; men interessant er det,
at der var markante geografiske forskelle på
forekomsten af de veneriske sygdomme; i perioden 1861-73
var foruden København de hårdest belastede fysikater i
provinsen Århus, Aalborg og Fyn, mens Bornholm, Ribe og
Ringkøbing var de mindst belastede. Der ligger en
interessant opgave og venter på en forsker, som vil
korrelere frekvensen af kønssygdomme i de forskellige
fysikater med frekvensen af børn født udenfor ægteskab;
det er anmelderens fornemmelse, at der var et
sammenfald.
Det
underliggende tema gennem hele bogen, både i
gennemgangen af lovgivningen og af den offentlig debat
om lovgivningen, er forholdet mellem individets
grundlovsmæssigt sikrede frihedsrettigheder, som
“abolitionisterne” mente blev krænket af
1874-loven, og “reglementaristernes” ønske om at
begrænse udbredelsen af kønssygdomme, uanset at dette
krænkede de indskrevne prostituerede kvinders
rettigheder. Hertil føjes det kønspolitiske aspekt, at
tvangsforanstaltningerne udelukkend ramte de
prostituerede kvinder, men ikke deres mandlige kunder.
Det
faktum, at afhandlingen for en stor dels vedkommende
består af gennemgang af lovstof og af debatten om disse
love, har nok smittet af på fremstillingen, der - som
ovenfor antydet - er ret så tør; det fornemmes, at det
19. århundredes lovsprog har virket inspirerende på
forfatteren. I sin helhed er bogen også i udpræget
grad et stykke retshistorie, i langt højere grad end
den er et stykke socialhistorie. Af den grund føles det
også en smule påklistret, at en væsentlig del af de -
sparsomme - illustrationer er politifotos fra Aalborg af
indskrevne prostituerede; for det er netop ikke
disse enkelte kvinders historie som skrives. Anmelderen
indser vel det fristende i at udnytte disse unikke fotos
(af hvilke ét pryder bogens omslag), men de har altså
ikke ret meget med resten af bogen at gøre!
Afhandlingen
afsluttes med 19 bilag, hvoraf det største antal er en
række diagrammer over kønssygdommenes udbredelse i
landets fysikater, for Københavns vedkommende i
perioden 1850-73, for provinsfysikaternes vedkommende
kun 1861-73. Endvidere bringes en liste over københavnske
bordeller i perioden 1849-60. To lovtekster er optrykt,
nemlig 1874-loven og “Lov indeholdende Bestemmelser om
Politiet udenfor Kjøbenhavn af 4de Februar 1871”
(havde det ikke været naturligt også at bringe teksten
til 1906-loven?); og bilagene afsluttes med en oversigt
over forhandlinger m.m. om prostitutionen på Rigsdagen
efter 1874 (og frem til 1906), hvoraf fremgår, at det først
er fra rigsdagssamlingen 1886-87 at spørgsmålet har været
på dagsordenen; men derefter har det også været
behandlet i 13 af rigsdagens 20 samlinger.
Som
sig hør og bør ved en ph.d.-afhandling indeholder
bogen et fyldigt noteapparat samt kilde- og
litteraturoversigt. Indholdsfortegnelsen er god og
fyldig, men til gengæld mangler enhver form for
register.
Det
turde være fremgået af ovenstående bemærkninger, at
der er tale om en grundig og fyldestgørende behandling
af den lovgivningsmæssige side af
prostitutionsproblematikken i det 19. århundrede, og
som sådan skal bogen hilses velkommen; men dens målgruppe
er nok den relativt begrænsede gruppe af forskere, der
på professionelt plan beskæftiger sig med spørgsmålet.
En historisk bestseller bliver den næppe.
|
|
|

|
|
Merete
Bøge Pedersen:
Prostitutionen
og Grundloven.
Regulering af og debat om prostitution i Danmark i
perioden ca. 1860-1906.
Udg.
af Museum Tusculanums Forlag
324
sider, ill., 250 kr.
Museum
Tusculanum >
|
|
|
|
|
|