|
Af Winnie Maria Bak-Vidriksen
Bogen er en beskrivelse af pestens hærgen
gennem Europa i 400 år. Første gang, den slog til i
Europa, var i 1347, og den bredte sig fra Sicilien til
Skandinavien på blot 3 år. I løbet af de næste 400
år slog pesten ned med til tider bare 10 års
mellemrum. Mange steder slog den op mod halvdelen af
befolkningen ihjel, og ingen gik fri – hverken rig
eller fattig.
Frem for en kronologisk gennemgang har
forfatteren valgt at bygge bogen op af en række nedslag
eller scener, der tilsammen skal give læseren et
billede af pestens hærgen gennem Europa. F.eks. det
pestramte Firenze i 1348, den første karantænestation
i Venedig i 1468 og pestens næstsidste angreb på
Europa i København i 1711.
Pesten var en katastrofe af ufattelige
dimensioner, og befolkningen og samfundet havde brug på
en forklaring. Dette medførte dommedagsspekulationer,
religiøse bølger samt en grusom jagt på syndebukke.
Det sidste medførte bl.a. de værste jødeudryddelser i
Europa før 2. Verdenskrig.
At pesten blev ved med at komme tilbage
gjorde, at man var nødt til at indstille sig på og
tilpasse sig nye levevilkår. Fra samfundets og lægestabens
side var man på bar bund, og derfor måtte man prøve
sig frem. Det eneste, der tilsyneladende virkede, var
total isolering af de syge. Således kom forebyggelse
til at bestå i karantænestationer, hvor alle skibe med
mandskab og last måtte opholde sig, indtil man var
sikker på, at der ingen pest var ombord, og behandling
af syge blev en umenneskelig opbevaring på
pesthospitaler, indtil døden indtraf.
Det er helt umuligt at forestille sig,
hvordan man har forholdt sig til hinanden og livet, når
det bliver et livsvilkår, at ens kære kan stå raske
op om morgenen for at være døde, inden solen er gået
ned. Øjenvidners beskrivelse af pesten er rædselsvækkende.
Forfatteren skriver selv i indledningen
til bogen, at hendes ambition er at fange den almene,
centrale fortælling om, hvad der skete med samfundet,
da det blev ramt af katastrofen. Om hvordan man kæmpede
for at forhindre pesten i at komme igen, og om hvordan
det lykkedes til sidst. Hun skriver, at pesten stillede
nye krav til samfundet og at dette førte forandringer
med sig også på længere sigt. Derfor handler pestens
historie, ifølge forfatteren, ikke kun om død og ødelæggelse,
men lige så meget om menneskets evne til at overleve.
Så langt så godt. Problemet er bare
at hendes fortælling hverken er fugl eller fisk. Bogen
er letlæselig og kræver ingen forhåndsviden, men der
er tale om lidt for spredt fægtning. Forstået på den
måde, at det havde været rart, hvis indgangsvinklen
havde været mere konsekvent. F.eks
mentalitets- eller medicinhistorisk.
Hendes måde at fortælle på egner sig
fantastisk til historiske programmer – og Lone
Leegaard har jo netop også stået bag en serie på DR
om pesten i Europa - men altså ikke til bogform.
Man bliver kort sagt ikke meget
klogere, hvilket er synd, for der ligger et enormt
researcharbejde bag bogen. Jeg tror problemet er, at målet
har været at skrive en bog, der var tilgængelig for
alle, og i disse bestræbelser er fortællingen så
blevet lidt for rodet og lidt for overfladisk.
|
|
|

|
|
Lone Leegaard:
Pesten
Europa i katastrofens tegn.
Udg. af Jyllands-Postens Forlag
240 sider, 299 kr.
Jyllandspostens Forlag >
|
|
|
|
|
|