|
Af Steen Uffe Tommerup
Begejstring starter ved smudsomslaget.
Poul Arnedal har, i samarbejde med Bo
Christensen, begået intet mindre end en særdeles læseværdig
bog for den, som interesserer sig for film, filmens
komme og filmens indflydelse.
I vel afmålte kapitler fortælles
historien om filmens karakter, fra markedsgøgl til
moderne storindustri. Der indledes med fortællingen om
daglejersønnen Ole Olsen med den store opfindsomhed og
forretningssnilde, der så filmens muligheder;
muligheder der nok var økonomisk motiveret, men som affødte
udvikling i dét, der senere skulle blive betragtet som
en kunstart. Det berettes, hvorledes Olsen på under ti
år skabte en virksomhed, der skulle blive verdens næststørste
filmproducent inden indgangen til Første Verdenskrig.
Dette grundet en veludviklet sans for publikums ønsker
og evne til at pirre en nysgerrighed hos selv samme. Men
der berettes også om krise, nært forestående
konkurser og kampe. Overlevede gjorde Nordisk selvsagt,
men ikke på held, men snilde, tække og som man forstår
også på netværk.
Efter de indledende bemærkninger om
filmens etablering som ligeværdig partner til anden
underholdningsindustri, går fortællingen om Nordisk
over i en tættere knytning til de enkeltstående film.
Tonefilmen med de sange, der er gået ind som en del af
nationens folkeeje, viste vejen for Nordisk ind i en ny
tid, hvor man primært kun havde hjemmemarkedet som afsætningsgrund.
Snart når fortællingen om Nordisk og
filmen frem til tiden, hvor branchen havde overhalet
alle andre underholdningsinstitutioner og Anden
Verdenskrigs kvaler passeret. Med Erik Balling ved roret
gik Nordisk ind i en ny fase. Balling satte sig som
oplyst enevældig på produktionerne gennem tre årtier,
og Danmark arvede fra ham ikke blot Nordisk men også en
række perler af film- og TV-serier, der i dag har plads
i folkesjælen. Men tiden bragte også mindre succeser
til torvs i en tid, hvor gamle værdier var sat til
kritik og i opbrud. Isbjørnen balancerede mellem de
sikre produktioner og de nyskabende og
eksperimenterende; eksperimenter med alt fra
manuskripter til skuespillere og emner.
Den nyeste tid er for Nordisk Film
karakteriseret ved fusioner mellem
underholdningsindustrier og at der i langt højere grad
end tidligere skal tænkes i økonomi. Dette sideløbende
med at TV-mediet satte sig på mediebilledet og særligt
på underholdning for masserne:
Nordisk
film en del af Danmark i 100 år er skrevet i et let
tilgængeligt sprog og opdelt i underafsnit, der giver læseren
lejlighed til at studere billedteksterne –
billedtekster der ligeledes fortæller en helt særskilt
historie. Bogen er med sine mange anekdoter og fortællinger
fra bag scenen utroligt levende og fangende. Hertil er
billedteksterne i høj grad også medvirkende.
Rent fagligt har det ikke været denne
anmelder muligt at sætte fingeren på gravende
faktuelle fejl. End ikke i hans stærkeste viden:
Matador og Huset på Christianshavn. Dog er der i sidstnævnte
indsneget sig en lille detalje, som ikke kan kaldes en
fejl om flyttemand Olsens frues navn. Bogen fremstår, på
sine helt egne præmisser, helt igennem troværdig og læseværdig.
Nordisk
film en del af Danmark i 100 år viser på 200
sider, hvordan et medie har øvet indflydelse i
underholdningsbranchen og hvori filmen cementerede sin
status som førende. Først på verdensmarkedet og
senere som national aktør. Der illustreres ikke kun et
view over filmens historie, men også den indflydelse i
et lille lands medielandskab og dermed på dets
befolknings bevidsthed.
Dette gennem tonefilmens mulighed for
at skabe sange og melodier, der blev landeplager og ørehængere
og senere oplagte og brugte ved familiefester. Men ikke
mindst med publikums hjertelige modtagelse af filmens
klare budskaber, serveret af folkekære skuespillere i
et århundrede fyldt med omvæltninger.
Med makkeren, Henning Bahs, skabtes
ikke blot Olsen Banden, Huset på Christianshavn og
Matador, men også en bevidsthed hos danskerne. En
bevidsthed om den lille mands kamp mod storkapital og
lovlige forbrydelser. Et tidsbillede fra småborgerslum
og jævne menneskers tanker i et samfund i omstilling.
Og et historisk-episk værk om Danmark set fra en
provinsby i 1930’erne og 1940’erne. I særdeleshed
har første filmserie og sidste TV-føljeton en særlig
plads i den kollektive bevidsthed. Hvem kan ikke finde på
i ny og næ at udbryde: ”Skide godt, Egon!” eller
”Jeg har en plan…” og hvor ofte fremhæves ikke en
sekvens fra Matador i en argumentation om
danmarkshistoriens sande sammenhæng i perioden?
Jo, isbjørnens pote har sat sit aftryk
– ikke kun på smudsomslaget, men så sandelig også på
Danmark. |
