BogFeature
Nordatlanten og Troperne

- Forvaltningshistoriske kilder fra Færøerne, Grønland, Island og Tropekolonierne

Af Poul Ulrich Jensen, arkivar, Vejle Stadsarkiv

I januar 1959 blev de arkivalier, der siden 1912 var indsamlet i Sydgrønland, sendt til Danmark med M/S Hans Hedtoft. Skibet forliste, og arkivalierne forsvandt, men bortset fra dette tab er der bevaret et meget righoldigt kildemateriale fra Danmarks oversøiske besiddelser både i Nordatlanten og Troperne. Nu har Selskabet for Udgivelse af Kilder til Dansk Historie med sit femte bind i serien Kilder til dansk forvaltningshistorie beskrevet 71 kildetyper, ligeligt fordelt mellem Færøerne, Grønland, Island og Tropekolonierne. For hvert område er der indledningsvis en gennemgang af forvaltningshistorien og derefter eksempler på kildegrupper med beskrivelse af kildetype, transkription af teksten med eventuelle oversættelser og kommentarer, lovgrundlaget, anvendelsesmuligheder, opbevaringssted og relevant litteratur.

De forvaltningshistoriske beskrivelser giver et godt indtryk af de mange forskellige instanser, der var involveret, og den efterfølgende spredning af materialet til forskellige arkiver. For Færøernes vedkommende findes de forvaltningsmæssige kilder både i det danske og norske Rigsarkiv. Kirkelige sager fra tiden, hvor øerne hørte under Sjællands og Københavns Stift, findes i Landsarkivet for Sjælland, medens f. ex. stiftsamtmændenes korrespondance 1720-1816 findes på Færøerne, hvis landsarkiv blev oprettet i 1932. Bogens beskrivelse er derfor særdeles nyttig, ikke mindst fordi der ikke findes noget egentlig administrationshistorisk værk om Færøerne. Det er klart, at der i omtalen af kildetyper kun kan blive plads til nogle få eksempler, men alligevel får man et godt indblik i den mangfoldighed, der gemmer sig i diverse arkiver. De væsentligste forvaltningsområder er tilgodeset, men der er også blevet plads til mere specielle optegnelser som f. ex. de færøske grinderegnskaber.

Grønland har med sin kortere dokumenterede historie – begyndende med Hans Egede i 1721 - og på grund af den sparsomme bebyggelse ikke i samme grad afsat kildemateriale, men det, der findes, opbevares dels i Grønlands Nationalmuseum og Arkiv, dels i Rigsarkivet. En stor del belyser Den Kongelige Grønlandske Handel og Kolonibestyrelsens virke, men det er også muligt at komme tæt på befolkningens dagligdag, f. ex. gennem de fangstlister, der i perioden 1872 til 1953 blev udarbejdet i alle byer og bygder. En anden interessant kildegruppe er præstedagbøgerne. Det var fra 1817 påbudt at sende kopi af dem til Missionskollegiet sammen med den årlige indberetning, og de fortæller både om præstens arbejde og det almindelige liv i bygderne.

Der har gennem 1900-tallet været ført adskillige forhandlinger om udlevering af islandske arkivalier fra danske arkiver, og derfor er det sparsomt, hvad der i dag findes her i landet. Den største del er handelsarkiver, men der er også materiale vedrørende udenrigssager og en del privatarkiver. Langt det meste materiale befinder sig i Nationalarkivet i Reykjavik, bl.a. verdens ældste bevarede folketælling fra 1703, hvor hele befolkningen er registreret med navn, alder og stilling. Samme år blev der holdt kreaturtælling, et materiale, der er temmelig unikt med hensyn til oplysninger om Islands vigtigste erhverv – landbruget.

De danske tropekolonier, der var spredt over tre verdensdele – Asien, Afrika og Amerika - har afgivet varierende mængder af arkivalier. Mest beskedent fra Guinea, hvor der dog er bevaret generalbreve fra udstationerede koloniembedsmænd til det Vestindisk-guineiske Handelskompagni i København. Palaberbøgerne er en anden interessant kildegruppe, der fortæller om forholdet til de indfødte, ligesom negotiebøgerne, der belyser slavehandelen. Det er stort set i handelskompagniernes arkiver, materialet findes, og det gælder også for Ostindiens vedkommende. Her kan man f. ex. finde sekretrådsprotokollerne fra Trankebar i Asiatisk Kompagnis arkiv. De indeholder mangeartede informationer, ikke bare om forholdene i Trankebar men også på de øvrige danske handelspladser i Indien.

Er materialet noget sparsomt for Guinea og Ostindiens vedkommende, er der til gengæld nok at tage fat på for historikere med interesse for Dansk Vestindien. Alene i Rigsarkivet findes halvanden hyldekilometer, og det er naturligvis kun muligt at beskrive et beskedent udsnit. Blandt eksemplerne er de forskellige optegnelser, der blev ført på øernes plantager, ikke mindst  negerlisterne, der kan bruges til undersøgelser af slavepopulationens sammensætning, og plantageindberetningerne, der giver mulighed for et detaljeret indblik i dagligdagen og de økonomiske forhold.

Bagest i bogen findes en oversigt over mål, vægt og møntenheder for de enkelte områder, en omfattende liste over den generelle litteratur til Nordatlantens og Tropernes historie og et register til de foreløbigt fem bind om kilder til dansk forvaltningshistorie. Et antal velvalgte illustrationer supplerer teksten, men der er desværre sket en fejl under trykningen, så i hvert fald denne anmelders eksemplar har seks blanke sider i afsnittet om Færøerne. Trods denne lille mangel er der megen information og inspiration at hente til videre udforskning af vore tidligere kolonier i Nordatlanten og Troperne.