Af Peter Mouritsen
Historien om Lenin og
den russiske revolution er velkendt af de fleste. Det
er en lidt trist historie om store muligheder, der løb
af sporet og gik i vasken i løbet af 70 år. Niels
Erik Rosenfeldts bog Lenin – en revolutionær
fundamentalist giver et indtryk af, at det lå i
kortene fra begyndelsen.
I bogen får vi en god
indføring i Lenins liv, tid og væsen, og det fremgår
klart, at han var et utroligt menneske med store evner
intellektuelt.
Det er et mål for
Rosenfeldt at forklare, at Lenin ikke var et hak bedre
end Stalin, at Stalin stod på skuldrene af Lenin, og
at Lenin generelt set var en katastrofe som
statsleder. At Lenin med sit kup forspildte en enestående
chance for Rusland til at nærme sig demokrati. Men
Rosenfeldt fortæller også, at han var en enestående
begavelse med en jernvilje og en person med enorm
verdenshistorisk betydning. Også selv om hans store
bedrift, overtagelsen af magten på proletariatets
vegne og oprettelsen af Sovjetunionen, nu er smuldret.
Og eventuelle læsere må være advaret: Hvis du hæger
om en barnetro på Lenin som den hyggelige røde
bedstefar, så hold dig langt fra denne bog.
Bogen er mere eller
mindre kronologisk bygget op. Vi følger Lenin rundt i
verden og hører hvilke biblioteker, han besøgte, og
hvad han beskæftigede sig med. Hvem han var sammen
med, og hvordan han levede. Som læser får vi oven i
Lenins historie også indblik i det russiske samfund,
de forhold man levede under, hvordan man tænkte og
talte i den revolutionære bevægelse. Og ikke mindst
splittelserne i samme. Men også hvordan livet var
eksempelvis under eksil i Sibirien
omkring 1900.
Lenin levede flere år i
forvisning i Sibirien, hvor det lykkedes ham at
studere filosofi og fik oven i købet lov at afsone
sin straf med Krupskaja, der under påskud af at være
forlovet med Lenin fik tilladelse til at afsone sin
forvisningsdom sammen med ham. Det gjorde det væsentlig
lettere for Lenin at studere, for Krupskaja gjorde
meget for at skærme Lenin for trivielle opgaver, så
han kunne hellige sig revolutionen. Det samme gjorde
Lenins mor, der hjalp med penge – hun hjalp i det
hele taget Lenin med penge det meste af hans liv.
Moderens tjenestemandspension understøttede aktivt
verdensrevolutionen.
Vi får også en malende
beskrivelse af Lenins væsen og temperament.
Rosenfeldt beskriver ham som en meget hidsig og
kompromisløs politiker. Vi får et generelt indblik både
i den noget mere bramfri debatkultur, der prægede
politik den gang og selvfølgelig særligt Lenins måde
at agere på politisk.
Hen ad vejen kommer
Rosenfeldt også ind på den mere familiære Lenin,
hvordan han ynder at spadsere i naturen, den måde
hvorpå han naturligt lader Krupskaja stå for det
huslige i det omfang de ikke kan få tjenestefolk.
Endog prøver Rosenfeldt at finde ud af, om Lenin
skulle have haft en form for elskerinde. Endsige været
forelsket.
På den måde kommer
bogen godt rundt om mennesket og politikerne Lenin.
Rosenfeldt skriver læservenligt og spændende, derfor
kan jeg anbefale bogen som en veloplagt indføring i
den store revolutionsmager. Bogen igennem diskuterer
Rosenfeldt forskellige fortolkninger af Lenins
handlinger og afliver forskellige romantiske billeder
af Lenin. Forfatteren er tydeligvis overbevist om (og
sikkert med rette), at der hersker nogle myter om en
fredselskende og mild Lenin, der forsøgte at afbøde
de værste bivirkninger ved hans revolution. Det er
tydeligvis Rosenfeldts mål at lave om på det, så en
del af bogen bruges på af aflive disse myter.
Man kan altid diskutere
niveau, hvor dybt skal man begrave sig i detaljer i en
bog som denne. Generelt mener jeg at Rosenfeldt finder
et fint niveau
En ting jeg dog har det
lidt svært med er titlen: Lenin – en revolutionær
fundamentalist. Jeg synes
ordet fundamentalisme lugter lidt af
spekulation i den allestedsnærværende debat om
islamiske fundamentalister. Der kan let peges på
nogle ligheder, mellem Lenins fanatisme og islamisk
fundamentalisme, men det bliver for enkelt, hvis man sætter
lighedstegn mellem de to -ismer. Og jeg mener ikke,
denne parallel giver debatten, Lenin eller islam ret
meget Jeg
tror ordet fundamentalisme er valgt, fordi det er oppe
i tiden og derfor måske kan øge salget. Men jeg
synes det er fejlplaceret.
Alt dette ændrer dog
ikke ved den opfattelse, at det er en god og spændende
bog, som jeg giver min anbefaling.
