|
Af
cand.mag. Mads Christensen
Nu da Golden
Days in Copenhagen har takket af for denne gang, kan
man passende repetere i den vanligt udgivne temabog. Lad
det være sagt med det samme, det er et brag af en
udgivelse, som Jens Andersen har redigeret for
festivalen. 12 bidrag er det blevet til, nogle med
mindre fokus på det specifikt københavnske, end hvad
man kunne ønske, men lad det ligge.
Der er
nemlig københavneri for fuld skrue i antologien, og det
er berettiget, idet den valgte epokes, mellemkrigstiden,
træk og tendenser i høj grad er urbane anliggender.
Kultur-kampen, som ifølge enkelte af vore dages
politikere end ikke er afsluttet; politiske stridigheder
fx mellem nationalistiske revanchister og tilhængere af
den valgte tysk-danske grænse, eller mellem dem var
imod fulde demokratiske valgrettigheder og dem der
modsat var for almindelig valgret. Æstetiske tvister
mellem tilhængere af national- og senromantik, og de
internationalt og moderne orienterede. De divergerende
opfattelser af kønsroller og gangbare kropsudfoldelser
i fx sports- og fritidsliv og ikke mindst forskelle i
synet på abort, seksualitet og kvindens fremtidige
position.
Det er ikke helt urimeligt at hævde,
at bag alle disse modsætningsforhold lå også
forskelle mellem by- og landliv. Eller måske mere præcist
mellem København og resten af Danmark.
Tyngdepunktet var jo landet, det var
der, folk boede, og eksportværdierne blev til. Det var
også landets rutiner og behov, der gjorde sig gældende
i kulturelle og sociale sammenhænge. Tænk blot på den
snart kommende kartoffelferie. Og endnu hænger vi fast
i landbrugssamfundets værdier. Det er med det in mente,
pionererne fra 20erne og 30erne skal vurderes.
Alle bidrag kan selvfølgelig ikke
behandles udførligt her, derfor må enkelte indslag trækkes
frem.
Pernille Steensgaard skriver udmærket
omend en kende rutinepræget om den ny arkitektur og
lidt for duperet om arkitekterne og den
kreative klasse. Bedst er Steensgaard når hun
simpelthen udpeger, hvad det nye i byggeri kunne være,
fx de flade tage og krydstogt-skibsgelænderet som
symboler på strømlinjeføring.
Hans Bonde kommer godt omkring idrætslivet,
og perspektiverer den aktuelle politiske OL-debat med
datidens dansk politisk og kulturel-idrætsmæssig
tilpasningspolitik i forhold til Tyskland og Hitlers
parade-OL i ’36.
Christian Graugaard orienterer i fire
dele om køn og seksualitet og om medicinsk og
psykoanalytisk forskning om samme. Hormonforskningen er
et hot emne, men man savner et indlæg om tidens
interesse for arvelighedsforskning.
Rent ud charmerende læsning er Else
Skjolds gennemgang af tidens beklædning og leg med
identitet, fx drengepigen.
Med kort hår, ja. Og hvem husker på, at bløde
herre-tekstiler som strik, tweed og flonel var udtryk
for en yngre generations oprør mod det fædrene ophavs
stivede flipper og manchetter?
Bertel Krarup giver en indføring i en
spændende epoke af musikhistorien, nemlig hvor den
klassiske kunstmusik dels udfordres af den ny jazzmusiks
rytmer, men også indefra, så at sige, med de mindst
ligeså moderne atonale kompositioner fra Arnold Schönberg,
der kunne høres dirigere egne værker i 1923, hvor byen
var ganske godt med i udviklingen - også i en
sammenligning med andre hovedstæder.
Ning de Coninck-Smith trækker tidens kæmpe
boligmæssige udfordringer og de valgte løsninger (lys,
luft og plads) frem på en måde, så ingen kan være i
tvivl om, hvilke uhyre forbedringer for almindelige
mennesker og ikke mindst børnene, de moderne tider
byder på. Ingen slumromantik hér. I 1936 indviedes
byens (og landets) første arkitektonisk udformede
integrerede institution, Utterslev
Daghjem, med en funktionsbaseret tilgang til børnepasning.
Alt i alt en anbefalelsesværdig
udgivelse hvor også forlaget og Kontrapunkt skal roses for den valgte jazzede sort-hvide grafiske
udformning af bindet og forsatspapir. Samt for det overdådige
billedmateriale.
|
