BogFeature
I én og samme båd.

Lokal og regional kriseforvaltning under 1. verdenskrig.

Af Poul Porskær Poulsen, arkivar, Vejle Stadsarkiv

Første verdenskrig er en spændende periode, også i Danmark Landet var ganske vist ikke slagmark, men indflydelsen fra verdenskrigen var mærkbar, ikke mindst på forsyningsområdet, og det var nødvendigt for myndighederne at sætte ganske voldsomme forsyningsreguleringer i kraft – altså sætte markedet under administration. Derfor er perioden under 1. verdenskrig også blevet kaldt velfærdsstatens begyndelse.

Annette Østergaard Schultz har sat sig for at undersøge denne regulering, og hvordan den influerede på den almindelige danske landbefolkning. Indgangsspørgsmålet eller tematikken er, om alle faktisk var i samme båd i krisesituationen, om der blev trukket på samme hammel og udvist solidaritet for landets og ens medborgeres skyld. Eller om der tværtimod i krigsperioden skabtes større forskelle, uligheder og formuer for de få. Man forestiller sig nok, hvordan det måtte udvikle sig, men svaret skal nu ikke gives her. Læs selv!

Annette Østergaard Schultz gennemgår nøje de foranstaltninger, der blev sat i værk af Den overordentlige Kommission og alle de mange underordnede nævn og råd – for brændsel, cement, brændselsolie, carbid, kaffe, transport osv. Men afgørende var især reguleringen af markedet for levnedsmidler, nærmere bestemt korn – basis for brød, opfodring af dyr og såsæd. Indenrigsministeriets Kornkontor udførte et kæmpe stykke arbejde, som så skulle føres ud i livet rundt omkring i kommunerne. Og det er netop styrken ved bogen, at vi både får de overordnede linjer og stifter bekendtskab med lokale embedsmænd, der med større eller mindre held forsøgte at føre linjerne ud i livet. Det var ikke altid lige let!

Reguleringen deles op i fire faser – med mere og mere kontrol. Den første fase, fra krigens begyndelse til  efteråret 1915, medførte statslige kornopkøb og maksimalpriser på rug og hvede for at undgå stigende priser og hamstring. I anden fase, fra efteråret 1915 til januar 1917, indførtes kornligning, man skulle altså på forhånd kunne sige, hvor god høsten blev for dermed at angive, hvor meget korn til salg som brødkorn, landmanden skulle yde. Beregningerne gav ikke overraskende store problemer – især når de blev sammenlignet med de faktiske forhold, og synderlig succesrigt kan man ikke sige, ordningen blev. Det gjorde ordningen i den tredje fase heller ikke, februar til september 1917, for en nyoprettet myndighed, korntilsynsmændene, svævede frit i luften uden særlig baggrund eller basis og havde ofte svært ved at sætte sig igennem over for besværlige landmænd. Endelig den fjerde fase, fra august 1917, hvor al handel med korn fra høsten 1917 blev forbudt, der blev nedsat kornnævn, og kontrollen med korn, mel og brød blev omfattende.

”Hele ”fødekæden” fra såsæd til brød var nu gennemreguleret. Det muliggjorde for alvor den nødvendige planlægning med henblik på at sikre befolkningen dets vigtigste fornødenheder. Men det gennemgribende system havde også bivirkninger. De snærende bånd for landmændene affødte reaktioner, herunder vel også en trang til at finde syndebukke.” (s.149)

Efter krigen oplevede man yderligere reguleringer, fx i form af dyrtidsloven, der gav mulighed for at yde hjælp og støtte, fx brændselshjælp, der kom prisnedsættende foranstaltninger mv.

Ovenstående stikord er netop kun stikord – hele systemet var ganske omfattende og detaljeret, og det gøres der grundigt rede for i Annette Østergaard Schultz bog. Derudover giver hendes fokus på de lokale forhold også fordelen af at komme lidt tættere på tidens mennesker – og der er naturligvis det allermest spændende ved afhandlingen. For vi hører både om besværlighederne for de lokale embedsmænd og bøndernes klager. Nogle snød naturligvis – og ind imellem blev det jo også opdaget, og så har det givet sig udslag i kilderne.

Endnu mere af almindelige menneskers forhold under krigen – og deres egen opfattelse heraf ville have gjort læsningen endnu mere inciterende. Gad vide, om ikke der findes nogle erindringer, der kan fortælle om tiden. Om hvor besværligt det var med alle de regler, der skulle følges – hvordan man måske forsøgte at slippe udenom eller måske endda bevidst svindlede. Og det var så set fra bøndernes side. Fattigfolk i by og på land og arbejderne i byerne skulle jo gerne have det daglige brød, og hvordan forholdt de sig til reguleringerne og bøndernes vilje eller uvilje til at følge dem. Det må kalde på lokalhistoriske undersøgelser – og med Annette Østergaard Schultz bog har man et godt, om end måske lidt tørt, udgangspunkt for videre studier. Der må ligge mange gode historier rundt omkring om kriseårene under 1. verdenskrig.