|
- Fortællinger fra det
sjove årti
Af
Trine Grejsen
Bogen består af ni
kapitler: Humor, Grunge, Hiphop, Techno, Mode, Sex,
Natteliv, Film og TV samt Musik. I indhold er der
desuden ni overskrifter, der dækker over hver sit
opslag hvidt på sort om: Befrielsen (EM 1992), Rejse
(med rygsæk), Blokér sabotér, www, udenlandsdansk,
nye feminister, mobil, freelanceliv og action (bungee
jump). Og der er masser af ”stemmer fra fortiden”
med citater fra aviser, radio og øjenvidneberetninger.
Dertil kommer et flot layout med masser af
illustrationer og små faktabokse i siden af opslagene
til de oplysninger og billeder, der også lige skulle
med.
90’erne bliver defineret
som tiden fra Berlinmurens fald til 11. september 2001
og de unge som dem, der var født i 1970’erne enten
som de sidste i generation X eller de første i
generation Y. Ja, man bærer faktisk for evigt tegnet på,
at man var ung før 90’erne i form af koppearret.
(Koppevaccinationerne blev dog først helt udfaset i
1976).
Kapitlernes indhold
varierer meget i bredden. ”Vi” der både er
koparrede og fra Jylland får naturligvis flashbacks, når
der i kapitlet om humor og ironi fortælles om Tæskeholdet,
”Go’ nat og sov godt” med Tim og Gordon, Husk lige
Tandbørsten og Poul Kjøllers comeback, altså den del
af kulturlivet, der kunne bringens videre via blade, TV
og radio, mens der i nogle af de følgende kapitler
beskrives subkulturer,
som de færreste og ingen uden for den københavnske
ungdomskulturelite var en del af.
Kapitlerne om grunge,
hiphop og techno handler naturligvis om musikken og
kulturen omkring de forskellige miljøer, og de fleste
kan jo huske Nirvana og Kurt Cubain, mens den danske
grungescene måske ikke nåede ud til alle. Og emnerne
bliver smallere i de følgende kapitler om hiphop og
techno. Det opvejes dog af, at Ditte Giese her træder
ind og fortæller om egne oplevelser med at være pige i
hiphop-miljøet kombineret med en grundig gennemgang af
udviklingen i den københavnske hiphop, hvor Natasja
slog sine folder, inden hun langt senere blev
landskendt. Det er forfatterens egen 90’er ungdom, og
det mærkes. Techno er også en grundig gennemgang af
technoens ankomst til Danmark og udviklingen i årtiet
samt de skelsættende raves, blandt andet Ultramarin
Trekroner. Pladeudgivelserne
og kapitlerne er rigt illustreret med eksempler på de
flyers, der blev delt ud.
Mode er jo altid sjovt at
se tilbage på, og her er ingen undtagelse. Udviklingen
i streetware fra hættetrøjen var en sjældenhed over
den ternede flonelsskovmandsskjorte bundet om livet til
Hummels genkomst, da alle sportsmærker hoppede på bølgen
med hverdagstøj. Det var også i 90’erne, shopping,
stil og supermodeller kom på banen. De unge ville have
GG, LV, CK, D&G: de let genkendelige logoer er som
skabt til at blive vist frem, og det blev de.
Internationale modemagasiner rykkede ind på pigeværelserne,
så man kunne følge med i, hvad der var hot og drømme
om en karriere som supermodel.
Sex og pornobranchen
gjorde et scoop i 90’erne. De udvidede deres målgruppe
og blev vel næsten mainstream først med Erotica2000
messerne, der som et af de få live-fænomener, der er nævnt
i bogen, også nåede ud i provinsen. Der udkom
”erotiske” blade målrettet kvinder, og
Ekstrabladet fik ekstrabladsfyr. Snart var der nøgne m/k-er
overalt, ikke mindst i reklamer, men også på TV
dukkede der porno op
på diverse kanaler. Kronen på værket var
”Stripperkongens Piger” en dokusoap, der fulgte
nogle strippere. Seksualiteten fik en fremtrædende
plads med Wonderbra, Monica Lewinsky og Jolly
Cola-reklamerne med Tina Kjær.
Nattelivet kredser igen
udelukkende om København og kan for den læser, der
ikke lige var til stede
virke som en opremsning, der dog beskriver, hvad
alle de forskellige klubber, diskoteker etc. havde som
kendetegn. Og så var der selvfølgelig Vega og NASA,
dem har alle jo hørt om. Et fænomen fra provinsen blev
dog importeret,: Crazy Daisy og lignende, der havde fri
bar og ikke var et sted, man kom.
Film og TV, her kan alle
igen være med og mindes kultklassikere som Beverly
Hills, Twin Peeks og Nye Anden. På filmsiden Natural
Born Killers, Pusher og Pulp Fiction, hvor volden var
hovedpersonernes hverdag.
Musik består af plade/CD-covers
fra de plader, der var årtiets highlights, valgt ud fra
originalitet, gennemslagskraft…” og af dem var der
ikke mange danske og færre dansksprogede. Jeg kunne kun
finde Bjørn Svin, og det undrer faktisk, når man i de
foregående kapitler har læst så meget om den danske
rap, at de covers der illustrer de kapitler ikke er med
i listen over periodens albums. Kapitlet burde vel have
været en CD med årenes hits, men det er nok ikke så
lige til at få lov til at lægge ved en bog.
Bogens forfatter Ditte
Giese er født i 1977 og uddannet journalist fra
Syddansk Universitet, Institut for Journalistik i 2004.
Kritiker siden 2006. Har arbejdet freelance for
magasiner som Eurowoman og Cover, siden 2005 tilknyttet
Politiken, først på iBYEN-redaktionen og fra 2007 fast
på kulturredaktionen som reporter og musikanmelder.
Skriver hovedsageligt om musik i genrerne hiphop og pop,
anmelder også TV og skriver kommentarer, især inden
for køn, natteliv og ungdomskultur. Det står der på
Politikens hjemmeside, og det CV er nu blevet til en
bog. Musikkapitlerne og erindringen forfalder lidt til
at ”det var bedre i gamle dage”, før
ungdomskulturerne blev mainstream og værre endnu, blev
overtaget af ”Poptøserne-M/K-….De
unge, der godt kan lide at gå i fitnesscenter, høre
The Voice, deltage i realityshows… og danse på Crazy
Daisy”.
Men var man med, hvor
Ditte Giese var i 90’erne, er hele bogen et sikkert
hit, for andre, der var unge i 90’erne og som
tidsbillede er de lidt bredere kapitler de bedste og for
musiknørder vil kapitlerne om hiphop og techno uden
tvivl være gode til opslag.
|
|
|
Del på Facebook, digg,
m.m.
|
|
|

|
|
Ditte Giese:
90’er bogen - Fortællinger
fra det sjove årti.
Udg. af Gyldendal
320 sider, 299 kr.
Gyldendal >
|
|
|
|
|
|