Af cand.mag. Mads Christensen
Jørgen Knudsen, der for sin biografi
i fem bind (1985-2004) om Georg Brandes, høstede et
æresdoktorat ved Københavns Universitet, har desuden
en antologi (Georg Brandes - den mangfoldige. 2005) om
Brandes på cv’et og nu tillige en forkortet og
bearbejdet udgave af biografien, nemlig GB. En Georg
Brandes-biografi. (Udkom d. 29. februar 2008).
Knudsen har således arbejdet intenst
med Brandes i mere end 20 år, og der er næppe nogen,
der overgår Knudsen i viden om fænomenet Brandes.
Det er imidlertid også et problem for udfaldet af
denne bog, idet Knudsen simpelthen er for tæt på og
henført af Brandes til at skrive tilstrækkeligt nøgternt
om Brandes. Bevares, det er ikke fordi, Knudsen ikke
har blik for Brandes’ personlige og professionelle
svaghed er, men for hver gang, de trækkes frem,
sidder læseren alligevel med en fornemmelse af, at
det er Knudsen magtpåliggende at undskylde og at
glatte ud. Det er en af bogens svagheder, og her følger
et typisk eksempel:
I Brandes’ storladne Hovedstrømninger
i det 19de Aarhundredes Litteratur forholder ”de
litterære strømninger” sig indbyrdes på
Hegeliansk vis strengt deterministisk som hhv. ”fremskridt”
og ”reaktion”. Med andre ord – en
epokes litteratur kan og skal alene forstås og læses
som forudbestemt ”led” i en fortløbende
strid, hvor det ”fremskridtsorienterede” altid
er de gode kræfter. En sådan metafysisk opfattelse
er ikke blot som anskuelse passé i en moderne verden,
som Brandes jo som bekendt kæmpede så hårdt for. Et
forhold Knudsen undlader at kommentere. At gennemføre
opfattelsen systematisk er i sig selv en halsbrækkende
manøvre, som Knudsen lader passere med ordene ”Et
dristigt syn! Kun gennemførligt for den, der med
myndighed kan hugge en hæl og klippe en tå”.
Der skal således sluges kameler, og
Knudsen gør det gerne, idet hans projekt først og
fremmest er at biografere snarere end at
problematisere.
Den anden store svaghed ved værket
er spørgsmålet om selve Brandes’ (og dermed nødvendigheden
af endnu en Brandes-bog) relevans i år 2008. Knudsen
er selv i tvivl om brugbarheden af Brandes’
produktion. Først og fremmest er Brandes ”inspirerende”
som ”provokatør” etc. I et interview i
Information i forbindelse med udgivelsen af GB udtaler
Knudsen, at det ikke er Brandes’ holdninger, man kan
gøre brug af i dag, for de kommer alt for ofte i flæng.
Ej heller er hans tekster aktuelle, de er for ”…tidsbundne.
Skrevet ind i en politisk-kulturel situation, der ikke
er der mere. På den anden side: Hans bog om
Kierkegaard kunne godt genoptrykkes.” (Interview
ved David Rehling i Information. Taget fra bladets
internetside).
Tja,
måske. Imidlertid savner man hos Knudsen begrundelser
på hvorfor/hvorfor ikke. Til interviewerens sidste spørgsmål,
om der kommer flere bøger om Brandes af
Knudsen, svarer forfatteren ”Det her er et
punktum. Tror jeg nok” (Information, ibid). Lad
det være det. Medmindre Knudsen har mod på en helt
anden kritisk læsning af forfatterskabet.
