Frits Clausen og Danmarks National
Socialistiske Arbejder-Parti.
Cand.mag. Mona Jensen, Historisk
Samling fra Besættelsestiden
Biografier er populære, og Ole Ravns
bog om Frits Clausen er et
vellykket bidrag til genren. Samtidig fortæller
bogen historien om de danske højreradikale bevægelser
og partier fra 20’erne og frem til befrielsen i
1945.
Det er Ole Ravns hensigt at søge bag
om det myteprægede billede af en både personligt og
politisk inkompetent Frits Clausen.
Her er ikke mindst forfatterens påpegning
af myternes opståen interessant.
En af ophavsmændene til Frits
Clausens blakkede ry var rivalen Wilfred Petersen, der
med økonomisk støtte fra trafikminister Gunnar
Larsen og opbakning fra justitsminister Harald
Petersen udgav smædeskrifter, der stærkt bidrog til
cementeringen af myten om den uduelige partifører. En
anden rival, K.B. Martinsen, menes sammen med direktør
Thorkild Juncker fra Århus Oliemølle at have trukket
i trådene i forbindelse med offentliggørelsen af et
stærkt kritisk brev fra et partimedlem, der
yderligere fik indflydelse på samtidens og
eftertidens dom over Frits Clausen. De illegale blade
videregav naturligvis villigt alle oplysninger, der
kunne bidrage til at stille partiføreren i et dårligt
lys.
Ole Ravn redegør grundigt for de
personlige erfaringer og den historiske kontekst af
dansk-tyske brydninger, der motiverede Clausen for
nationalsocialismen.
I modsætning til billedet af en
fordrukken, uduelig og moralsk anløben Frits Clausen
tegner Ole Ravn et nuanceret portræt af manden med påpegning
af både svagheder og kvaliteter.
Personligt var Clausen afholdt,
socialt engageret og en kærlig far for sin evnesvage
datter.
”Hans plads var ikke på
barrikaderne”, hedder det rammende om den politiske
Frits Clausen. Han var mere moderat, mere demokratisk,
mere patriotisk, mindre antisemitisk og mindre
magtfuldkommen end mange andre samtidige
nationalsocialister og højreradikale.
Han evnede imidlertid ikke at
overbevise om sit dansk-nationale sindelag, lod sig
udnytte af rivaliserende tyske instanser og svigtede
dermed sine egne idealer. Han indså sin fejlslagne
politiske kurs og trak sig i realiteten selv ud af
politik, inden han blev manipuleret væk fra det
politiske liv og sluttelig ekskluderet af partiet.
Samtidig med portrættet af Frits
Clausen giver bogen en meget grundig og informativ
fremstilling af den højreradikale kontekst, som
Clausen og DNSAP manøvrerede i.
Det kan være vanskeligt at bevare
overblikket i den meget detaljerede beskrivelse af de
talrige grupperinger, publikationer, rivaliseringer og
splittelser på den yderste højrefløj.
Ole Ravn henvender sig til en bredere
læserkreds end egentlige faghistorikere. Af den grund
er bogen uden tyngende noteapparat, men forsynet med
en kort præsentation af hovedkilderne til de enkelte
kapitler. Det er en god ide aht. læsevenligheden.
Der er skrevet ikke så lidt om
bogens emne, og forfatteren bygger i et vist omfang på
tidligere forskning. Det manglende noteapparat og fraværet
af en egentlig forskningsoversigt og -diskussion
vanskeliggør vurderingen af Ole Ravns
forskningsindsats, idet det er uklart, i hvilket
omfang der er tale om sammenskrivning af andre
forskeres resultater.
Fremstillingen bærer præg af hastværk.
Der mangler en opstramning af stoffet, der sine steder
savner præcision. F.eks. er bogens citater som
hovedregel forsynet med henvisning, men side 324
citeres Hitler uden kildeoplysning for en udtalelse om
Clausen.
Side 26 er Frits Clausen bekymret
for, hvordan han vil klare sig i tysk i skolen,
”idet han aldrig havde hørt andet end dansk hverken
i barndomshjemmet eller i familien”. På side 292 er
tysk blevet til hans modersmål. Side 226 melder
socialdemokraten Jens Strøm sig i 1938 ud af partiet,
mens han side 281 bliver ekskluderet.
En grundig gennemskrivning og
korrekturlæsning kunne have fjernet en række af den
slags meningsforstyrrende og selvmodsigende
oplysninger. Bogen er skrevet i et lettilgængeligt
sprog, men det skæmmes af uheldige sætningskonstruktioner,
fejl i citater og billedtekster samt slåfejl.
Desuagtet er bogen anbefalelsesværdig.
Den udgør den første store samlede beskrivelse af
Frits Clausen liv og virke, og den informerer
kvalificeret og grundigt om væsentlige sider af den
politiske udvikling i mellemkrigstiden og besættelsestiden.
