BogFeature
Fodbold, fair play og forretning. 

Dansk klubfodbolds historie.

Af Poul Porskær Poulsen , arkivar Vejle Stadsarkiv

Efterårssæsonen er slut, de sidste kampe spillet inden vinterpausen, som jo er fodboldens lange pause her i landet, og der er nu god tid til manges yndlingsbeskæftigelse: analysen, forudsigelserne, man kloger sig på om, hvem der får købt godt ind i transfervinduet, hvem der bliver mester, hvis det ikke bliver FCK, hvem rykker ned, hvis det ikke bliver Viborg og Lyngby osv. osv. Det kan fylde mange aftner i vintersæsonen, hvor man må nøjes med håndbold – og, bevares, international fodbold fra de store turneringer i Spanien, Italien, Tyskland og England. Det er noget mænd går op i. Ikke fordi kvinder ikke gider se fodbold, for det er der nu en hel del, der gør, men disciplinen at ’kloge sig’ om fodbolden er ret maskulin, tror jeg.

For at blive endnu klogere, så er her et godt forslag til, hvad den kloge fodbold-analytiker skal have i julegave. For ”Fodbold, fair play og forretning” er bestemt god at få forstand af. I forordet bedyres det, at der ikke er mange fodboldbøger, der som denne analyserer sporten i udviklingsperspektivet fra begyndelsen til nu. Det synes man jo nok, der har været, men ikke desto mindre bidrager denne pragtbog i stort format med mange gode billeder væsentligt til forståelsen af dansk fodbolds udvikling. Meget mere end forventet, og med overraskende pointer.

F.eks. plejer man jo at sige, at fodbold er en arbejdersport, men tænker man nærmere over det, så var det jo tværtimod borgerskabet, der var drivkraften i fodboldspillets udvikling i begyndelsen i England og dermed også herhjemme. Og det betød noget for ideologien – den rene amatøridræt, hvor gentlemen kappedes om at skyde en bold i mål uden at genere hinanden alt for meget. Amatøridealet blev det dominerende herhjemme og flere andre steder – et ideal, det var så svært at slippe af med, at det gang på gang gav anledning til gnidninger og verbale slagsmål – og resulterede i mere og mere elendige resultater, når man skulle måle sig med udenlandske modstandere.

Men var det nu også de rene amatører, der spillede spillet i begyndelsen af det 20. århundrede? Ja, i egen optik var det, og det var den sang, der blev sunget. Men samtidig tjente især de københavnske Stævneklubber tykt på at arrangere kampe med britiske modstandere om sommeren. De danske spillere fik ganske vist ikke penge for deres indsats, men klubberne i Stævnet fik penge i kassen. Og Stævneklubberne dominerede dansk fodbold helt hen til 50’erne i en grad, så det slet ikke var muligt for DBU at arrangere den landsdækkende turnering om sommeren, for der foregik jo de givtige kampe mod Huddersfield, Chelsea og hvad de ellers hed. Først da Landspokalturneringen blev gennemtrumfet i 1954, begyndte Stævneklubbernes dominans at svinde, for nu var der endnu flere danske kampe, der skulle gennemføres, og publikums interesse for at se de professionelle engelske hold veg betragteligt.

Allerede i 1921 indførtes kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, når fodboldspillere skulle bruge tid på at rejse til kampe, og det betød faktisk, at man fx fra engelsk side ikke mente, at danskerne var rigtige amatører, hvorfor man mente at kunne spille landskampe, hvor også professionelle spillere deltog. Det kunne danskerne imidlertid ikke være med til – og de ville heller ikke med til VM i fodbold, når professionelle spillere deltog. Det var imod amatørprincipperne. Eksemplerne med kommercielle kampe og kompensation for tabt arbejdsfortjeneste viser med al ønskelig tydelighed, at det højt besungne amatørideal måske var lidt hyklerisk.

Dansk fodbolds trælsomme vej mod den forretning, den nu er, beskrives i bogen både grundigt og underholdende.Alt det der har haft indflydelse på spillets og klubbernes udvikling bliver taget under behandling. Ikke så meget resultaterne af kampene og mesterskaberne, men mere alt det udenom, der har haft indflydelse på spillet inden for kridtstregerne. Det er gjort meget spændende og ind imellem overraskende.

Bogen er delt i syv kapitler:

1877-1889 – om begyndelsen til det hele

1889-1913 – om DBU og amatørideologien, de engelske hold, der begyndte at komme til kommercielle opvisningskampe inviteret af Stævnet fra 1904

1913-1927 – om spillet, der spreder sig, nye idrætsanlæg bygges, arbejdere og mellemlagsfolk begynder at blande sig mere i spillet, landsfodboldturneringen og provinsens første landsholdsspiller, Thorvald Schultz fra Vejen

1927-1945 – om systematisk ungdomsarbejde, træneruddannelse, nye spillesystemer og fodbolden under Besættelsen

1945-1978 – om amatøridealet, der fortsat var i højsædet, men liberaliseret flere gange for at skaffe bedre resultater, landspokalturneringen og provinsen, der blev dominerende med klubber som AGF, Vejle og Esbjerg m.fl. Samt indførelsen af fodboldtipning.

1978-1991 – om forsøget på at skabe en piratliga, der første til betalt fodbold, Salg af spillere til udlandet og kampen om indflydelsen mellem lokalunionerne og DBU

1991-2006 – om den stigende kommercialisering med millionlønninger til spillerne, internationalisering, TV-aftaler og moderne tilskuerkultur.

Ja, så langt kommer man omkring, og som det måske anes af stikordene, får man meget at vide og at tænke over. Det er ganske flot gjort – en klassiker blandt idrætshistoriske bøger må være født i Danmark. En bog der vil sætte nogle standarder og sætte lys på nogle problemstillinger, for der er massevis af de forhold, der beskrives og analyseres i ”Fodbold, fair play og forretning”, som man kunne grave endnu længere ned i, både lokalt, regionalt og nationalt. Så en anbefaling herfra, køb den til den kloge fodboldfan i julegave og hør stilheden sænke sig, efterhånden som siderne vendes og de engelske mellem-jul-og-nytårs-kampe på flimmeren bliver ganske glemt.