BogFeature
Den Store Fædrelandskrig

Statsmagt og mennesker i Sovjetunionen 1938-1955 

Af Erik Ingemann Sørensen

Det er en udbredt opfattelse, at da krig blev ideologisk betinget, oplevede man – flere år før Goebbels berygtede tale i Berliner Sportspalast, 18.2.1943 – begrebet ”den totale krig”. Som propagandaministeren udtalte det: ”Wenn nötig, totaler und radikaler, als wir uns heute überhaupt vorstellen können”.

Det italienske angreb på Abessinien og Den spanske Borgerkrig (Guernica) er eksempler fra 1930’erne. ” 2. verdenskrig blev historiens hidtil mest blodige og bestialske – og af samtlige fronter er det østfronten, der fylder med gru og rædsel på linie med holocaust.

Der er udgivet talrige værker om det, Josef Stalin udråbte til ”Den Store Fædrelandskrig”. Billedværker, strategiske analyser, erindringer med mere. Efter Sovjetunionens opløsning har forskerne fået adgang til hidtil ukendt kildemateriale, hvilket har resulteret i et langt mere nuanceret billede af begivenhederne.

Historikeren Niels Bo Poulsen har brugt en årrække på at gennemgå et gigantisk kildemateriale på russisk og tysk.  Brik efter brik er systematisk lagt til et værk, der må karakteriseres som ypperligt. Brikkerne kunne lægges på mange måder. Bogens undertitel ”Statsmagt og mennesker i Sovjetunionen” understreger imidlertid bogens helt store force: det daglige liv, de daglige kampe – den altid tilstedeværende trussel om udslettelse enten af staten eller tyskerne.

Det, der er medvirkende til at bringe bogen i særklasse, er Niels Bo Poulsens enestående evne til at finde og beskrive enkeltpersoner og deres skæbne. Deltagere og ofre bliver nærværende på en måde, der gør det svært at lægge bogen fra sig. Selv om den er blevet lukket. Givet fordi der er en uendelig distance til tidligere sete ”dramatiseringer” af begivenhederne. Til den usmagelige sensationsskrivning. Jeg erindrer ikke tidligere at være blevet så voldsomt berørt af nøgtern og faktuel historieskrivning som af denne bog.

I begyndelsen omtaler forfatteren det strategiske partnerskab mellem Nazityskland og USSR. Et partnerskab, der i perioden 1939-40 fik den sovjetiske eksport til Det tredje Rige til at stige med 250 %, hvorved USSR blev tyskernes 3. største importør og 9. største eksportør. ”Operation Barbarossa” kom som en overraskelse for Stalin og partitoppen. Det stalinistiske efterretningssystem og den stalinistiske statsstruktur syntes at være en væsentlig årsag til, at USSR på trods af indlysende faresignaler blev overrumplet. Niels Bo Poulsen påviser, at det i realiteten var 2 ligestillede hære, der stod over for hinanden i våbenmæssig henseende. Ja, på flere områder var Den røde Hær endda bedre udrustet. Men – strategisk set stod værnemagten langt, langt bedre. Frem til 1941 var den gået fra den ene lynsejr til den anden. Forekom uovervindelig. Ingen tysker kunne vel på dette tidspunkt forestille sig, at Achilleshælen blev de gigantiske afstande. Da den tyske hær stod på højden af angrebet/erobringen, omfattede arealet 2 millioner kvadratkilometer. Med 70 millioner indbyggere – svarende til 40 % af den samlede russiske befolkning. Den sejrsvante tyske hær kom til kort over for de gigantiske afstande – over for den russiske natur samt en – godt nok uendelig dårligt uddannet - modstander med 4 millioner soldater, da krigen brød ud. En modstander, hvor mænd, kvinder og sågar børn under uhyggelige forhold blev inddraget i kampene.

Det er umuligt i en anmeldelse at komme ind på alle de områder, bogen omhandler. Men opbygningen – måden at lægge brikkerne på – kan forhåbentlig give en fornemmelse af bredden. I kapitel 3 gennemgår/beskriver Niels Bo Poulsen hele det kaos, der indtrådte i krigens første fase. Her får man indsigt i, hvordan de ubeskrivelige krigsforbrydelser kunne finde sted og i hvilket utroligt omfang, de gjorde det. For den menige tyske soldat var russerne undermennesker og de selv en del af herrefolket. Propagandaen siden 1933 havde sat sine tydelige spor. Genevekonventionerne fra 1864 (om behandling af sårede) og konventionen fra 1929 (om behandling af krigsfanger) blev – stort set fra starten af krigen – sat ud af kraft. Af begge parter. Civilbefolkningen blev udsat for de forfærdeligste overgreb. Det stalinistiske propagandaapparat udnyttede det til det yderste. Her ligger en del af kimen til de 100.000’er af seksuelle overgreb, der fulgte i kølvandet på Den røde Hærs erobring af den østlige del af Nazityskland. Den tyske propagandamaskine kørte med samme effekt. Når man oven i dette lægger mange russeres ønske om opgør med både deres eget regime og jøderne, ja, så tegner der sig et billede af total menneskelig opløsning.

I kapitel 4 beskriver Niels Bo Poulsen Stalins hjemmefront. Nød og elendighed, benhård politisk styring, deporteringer og den industrielle kamp for at sikre, at Den røde Hær havde ressourcer til at vinde krigen. Mao gav engang udtryk for, at det ikke betød noget, at der faldt millioner af kinesere i krig. ”Der er jo nok af dem”. Stalin og hans militære ledelse synes at have haft præcis den samme opfattelse. Heraf det ufattelige antal faldne og omkomne under krigen.

Bogens sidste kapitler omhandler den endelige sejr, mistroen mod vestmagterne og den kolde krigs opståen. Men også udrensningen i de russiske randområder. Man forstår bedre baggrunden for den svenske udlevering af de baltiske flygtninge, efter at have læst bogen. Afslutningen er en fornem oversigt over det, Churchills berømte Fulton-tale betegnede som ”The Iron Curtain”. Det tjener forfatteren til stor ros, at han ikke stopper sin beretning ved V-dag. Herved bliver perspektivet fornemt.

I realiteten findes der vel ingen målestok for den totale krigs grusomheder og afskyelige handlinger. Holocaust vil til evig tid stå som menneskehedens skamstøtte. Men efter læsning af ”Den Store Fædrelandskrig” rejser sig uvægerligt spørgsmålet, om Holocaust til en vis grad måske har skygget for krigens grusomheder, moralske forfald og bundløshed. Det kan ikke måles eller vejes. Tak og lov for det. Det rummer det menneskelige sind ganske enkelt ikke. Men. Efter endt læsning af denne fremragende bog sidder man tilbage med spørgsmålet: hvor dyrisk kan et menneske og et system egentlig blive?

Afsluttende skal det – ikke overraskende – noteres, at bogen er fremragende illustreret med kort og billeder. Sidstnævnte fra det fornemme tyske billedforlag Ullstein. Noteapparatet er ypperligt, og der er et fint register.

At der desværre mangler et emneregister – og det er en stor mangel – skal ikke afholde anmelderen fra at udnævne ”Den Store Fædrelandskrig” til et af årets fornemste historiske værker. Og dem er der som bekendt kommet en hel del af i 2007.