BogFeature
Theodor Gliemanns amtskort over hertugdømmet Slesvig

Af Erik Ingemann Sørensen

Der er vist ingen, der kan modsige, at Slesvigs politiske historie er et af Danmarks mest spraglede kludetæpper. Når det drejer sig om hertugdømmets administrative inddeling – ja, så må det i sandhed konstateres, at det politiske kludetæppe får kamp til stregen. Et af enevældens tiltag var at få skabt en ensartet administration. Det lykkedes. Men kun til Kongeåen. Hovedtrækkene fandtes godt nok syd for. Men var som nævnt ikke så lidt af et kludetæppe. Mærkværdigt nok skete der ingen kartografiske forbedringer med udgivelsen af ”Atlas over Danmarks administrative inddeling efter 1660”, der udkom i 1984. Heller ikke ”Historischer Atlas Schleswig-Holstein”, der kom i tre bind i perioden 1999 til 2004, er nogen hjælp med detaljerne.

Med udgivelsen af ”Theodor Gliemanns amtskort over hertugdømmet Slesvig” er der langt om længe kommet et værk, hvor man kan få et overblik. Endda helt ned i detaljen. Amtskortene blev udarbejdet af kartografen Gliemann i 1820’erne. Alle 10 kort gengives i den originale målestoks 1:240.000. Og alle i forholdet 1:1.

Arkivar, dr.phil. Erik Nørr giver i det indledende kapitel ”Theodor Gliemann og hans topografiske og kartografiske arbejde” en både fin, grundig og læseværdig redegørelse for Theodor Gliemanns baggrund og arbejder. Født i Oldenburg 1793 og juridisk embedseksamen i 1816. Men det var ikke karrieren i centraladministrationen, der lokkede. 1817 udgav han ”Den danske Stats Geografiske Beskrivelse”, som han ganske ambitiøst kaldte ”Bind 1”. Som Erik Nørr skriver: ”Gliemann dristede sig nemlig til, hvad der senere skulle blive en vane hos ham, at slå et stort brød op”. Det var da heller ikke altid, økonomien slog til – trods mæcener.

Noget, der dog var med til at fremme Gliemanns kort, var stentrykkeriet. Og så skoleloven af 1814 med dens nye krav til undervisningen i geografi. (Lidt finurligt at man i dagens avis kan læse, at skoleelever klager over, at de har for gamle kort!)

Gliemanns hovedværk blev ”Amtskortene over de danske Provindser”, hvoraf de slesvigske kort udgør 1/3. Det er disse kort, der nu er gengivet i denne fornemme bog.

Gliemann nåede ikke at se det endelige resultat. Han døde 28. juli 1828 i en alder af kun 35. Hans helbred havde taget skade af de mange strabadserende rejser og det kartografiske arbejde.

Arkivar ved ”Studieafdelingen og Arkivet ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, ph.d. i historie, Gerret Liebing Schlaber, giver en glimrende oversigt over ”De administrative strukturer i hertugdømmerne i Gliemanns tid”. Denne redegørelse er med til at gøre kludetæppet noget mere overskueligt. 2/3 af hertugdømmet Slesvig var samlet under regionale amter, som det kendes fra det øvrige Danmark. Men resten ”sorterede under vidt forskellige enheder som landskaber, oktrojerede koge, adelige godser, kancelligodser, gejstlige jurisdiktioner og ikke mindst købstæder”. Et herligt eksempel på det administrative virvar er Schackenborg lensgrevskab, der viser, at næsten alle landsbyer var delt mellem flere øvrigheder.

Kort er, som Erik Nørr anfører, ”en øjeblikstilstand”. Men kortene over de slesvigske amter holdt faktisk deres gyldighed ganske længe. Blandt andet fordi de strukturer, den preussiske administration oprettede efter sejren i 1864, holdt fast ved en lang række af de gamle opdelinger.

Værket indeholder Gliemanns 10 hovedkort – suppleret med enkelte andre samt detailudsnit. Dr. phil. Carsten Porskrog Rasmussen, der om nogen kender de slesvigske forhold, har til hvert af kortene skrevet en grundig redegørelse for indholdet i de enkelte kort. Delt op efter købstad, amt, herred, landskaber, birk, godsdistrikter og de specielle ”oktrojerede koge” – det nyindvundne land. En fin og særdeles grundig information.

Det er et sublimt værk, der her er udgivet. Ganske enkelt en guldgrube for den, der interesserer sig for Slesvigs udfordrende historie. Og så er det et fornemt supplement til den nys udkomne "Sønderjyllands historie”. At bogen konsekvent er tosproget må være med til at give en endnu større brugerflade. (Det kan så undre, at en længere redegørelse for Altona kun findes på dansk).

Museumsinspektør Vivi Jensen klagede i anmeldelsen af ”De slesvigske hertuger” over anvendelsen af glittet papir. Det giver en dårlig gengivelse af billeder og tryk. I denne bog har man til overflod løst problemet, idet der er anvendt ”Fatimat” 150 gr. mat papir, der efter trykningen er blevet coated. Dette har resulteret i ypperlige gengivelser af kortene, der ydes næsten mere end fuld retfærdighed. Ingen reflekser overhovedet. Fornemt valg.

Den britiske premierminister Lord Salisbury sagde i en tale holdt 1877:”A great deal of misapprehension arises from the popular use of maps on a small scale”. Godt nok i en anden sammenhæng – men alligevel. Desværre – og det er synd – kniber det med at se detaljerne i kortene. Selv for en med normalsyn. Herved mistes mulighederne for at gå på en spændende og givende opdagelsesrejse i kortene. Anmelderen scannede et af kortene i opløsning 1200 og fik et fremragende resultat. Jeg kunne gå i detaljer – uden forvrængning – på skærmen. Derfor en lille bøn til udgiverne: Kunne I ikke lægge kortene på en Cd-rom. Det koster ikke en herregård. Til gengæld vil dette fornemme værk så for alvor komme til sin ret. Det har det vitterligen fortjent.

Og tænk. I Søren Kierkegaards dødsbo er det noteret for 3 rigsdaler – 1 mark og 8 skilling. I dag koster originalen, der er til salg på nettet, 6.200 kr. Godt at man i stedet kan klare sig med denne fornemme udgivelse fra 2008.