BogFeature
Fra fødsel til global ekspansion

- Desmi A/S 1834-2009

Af Brian Wiborg

Virksomhedshistorie kan til tider være en noget enøjet disciplin. I værste fald giver det sig udtryk i jubilæumsbøger, hvor en til lejligheden hyret journalist med letflydende pen ukritisk hylder virksomheden og dens ejere uden udblik til f.eks. brancheforhold og det omgivende samfund. Bedre er det, når forfatteren er historiker og tør tilstræbe en objektiv fortælling på et bredt gennemarbejdet kildegrundlag og evner at sætte virksomhedens udviklingshistorie ind i den større historie i lokalsamfundet og nationalt.

Henning Benders bog om De Smithske (eller DESMI, som den hedder i vore dage) i Aalborg er et eksempel på det sidste. Virksomhedens egen historie beskrives til bunds og sættes ind i en rammefortælling med branchens historie, byens historie, arbejderbevægelsens historie og industrien samt industrisamfundets mere generelle historie.

Historien har vi egentlig hørt før, bare med andre virksomhedsnavne. Det er den familiedrevne virksomhed, som opstod i industriens helt unge år, og som gennem en turbulent tid evnede at udvikle sine produkter til at følge tidens efterspørgsel. Efter flere salg og generationsskifter er virksomheden i dag en større international koncern, således at virksomheden i dag har fjernet sig langt fra den oprindelige i forhold til størrelse, produkter og rækkevidde.

Den industrielle udvikling i Danmark blev i begyndelsen i væsentlig grad præget af jern- og metalbranchen. Flere jernstøberier blev oprettet i 1830’erne, heriblandt Henning Smiths jernstøberi i Aalborg i 1834. Jernstøberiet fik en god begyndelse med stadig vækst i sin produktion af ovne og gravkors, og i 1843 påbegyndtes en produktion af maskiner også, dampmaskiner. Hurtigt stod det dog klart, at også andre her til lands slog sig ind på denne produktion, og ved udgangen af 1850’erne fandtes der knap 100 jernstøberier i Danmark. I 1856 døde grundlæggeren Henning Smith. Syv personer samt et engelsk firma gik sammen i et interessentskab og drev virksomheden videre. Det Smithske Jernstøberi kom ind i en god vækst især pga. støbejernsprodukter og fik tilmed en central placering i Aalborgs industrielle hierarki som et vigtigt drivhjul i byens vækst. Ejerkredsen i interessentskabet er interessant, idet den bestod af en blanding af pengemænd og praktikere. En klassisk kombination før aktieselskabsformen blev udbredt, og før bankvæsenet var fuldt flyvefærdigt.

Interessenterne måtte dog i 1870’erne sande, at virksomheden var for succesfuld til, at de egenhændigt kunne finansiere dens fortsatte vækst. Yderligere kapital måtte tilføres, hvis de høje vækstrater skulle fastholdes, og hvis en nødvendig udbygning af fabrikken også skulle gennemføres. I 1875 omdannedes virksomheden til De Smithske Jernstøberier og Maskinværksteder A/S med en aktiekapital på 360.000 kr., og med de tidligere interessenter som hovedaktionærer. Med et større privat lån samt et i banken var man nu klar til at bygge en helt ny fabrik. Og man var byens største aktieselskab.

Hvad man ikke kunne vide på daværende tidspunkt var, at man stod overfor en lang periode med lavkonjunktur. Et brat faldende marked og deraf likviditetsproblemer, og en bank, der ikke ville være med længere, gjorde, at De Smithske gennemgik hårde år. Tilmed gik virksomhedens arbejdere med held til kamp for højere lønninger.

I slutningen af århundredet var enden nær for De Smithske, og fjendtlige opkøb var flere gange i støbeskeen. Redningen blev en nedjustering på produktsiden samt senere en samling af produktionen på én fabrik. Nu satsede man på produktion af kirkeklokker, centralvarmeanlæg og skibsreparationer.

Efter et direktørskifte i 1936 var der indtil midten af 1970’erne kun fremgang i virksomheden. I 1960’erne blev den til en koncern gennem opkøb af tre andre virksomheder. Samtidig lykkedes det at få en væsentlig eksport sat i værk. Hovedproduktet var nu mangeartede pumper, mens støberidelen svandt ind for at forsvinde helt i 1977. Dermed også produktionen af kirkeklokker, som virksomheden var blevet kendt for. På medarbejdersiden var man også vokset støt. Fra 90 i 1936 til 500 i 1971.

I slutningen af 1970’erne gennemlevede koncernen en krise, hvor man kæmpede for overlevelse. Vejen ud af krisen blev en ny og moderne fabrik ved Aalborg Lufthavn, udfasning af alle produkter undtaget pumper, og i 1980’erne påbegyndte man et nyt produkt med succes: Udstyr til bekæmpelse af olieforurening, såkaldte ”olieskimmere”. Et produkt, man udviklede på baggrund af sin viden om pumpeteknik. Historien slutter med finanskrisen i 2008, men viser af gode grunde ikke virksomhedens vej ud af denne.

Henning Benders bog om De Smithske er godt gennemarbejdet, godt skrevet og fanger på en rigtig god og varieret måde virksomhedens spændende udviklingshistorie på flere niveauer. Ind imellem savnes dog en lidt mere kritisk og problematiserende pen. Historien bliver næsten for god og for pæn. Især til sidst, hvor Bender gør sig lige rigeligt til firmaets mand ved at lovprise virksomhedens evne til altid at komme godt ud af en krise ”med opfindsomhed, styrket markedsføring og tro på virksomhedens grundlæggende mission”.

Et stort problem ved bogen er, at dens udseende slet ikke har samme høje niveau som det skrevne indhold. Formatet virker stort og klodset, men endnu værre er layoutet. Det får bogen til at ligne noget, der har ligget på en messestand i 1990, og det er ærgerligt, at denne gode og velskrevne historie skal pakkes så grimt ind. Det er prisværdigt, at virksomheden har ofret pengene på at lade en historiker forfatte jubilæumsskriftet, hvor mange andre falder for fristelsen til at hyre en billig hurtigskriver. Til gengæld burde virksomheden være gået linen ud og betalt, hvad det koster at få en bog til at tage sig indbydende ud.