BogFeature
Den gode vilje.

En husmandsdreng fra Tåsinge fortæller om opvækst og ungdom. 

Af Lene Tranberg, cand. mag. i historie og dansk

Sjældent sker det i disse tider, at der udgives litteratur om eller af husmænd. Så som inkarneret fan af sådanne udgivelser var min glæde og forventning selvsagt stor, da jeg satte mig for at læse Hans V. Poulsens ”Den gode Vilje. En husmandsdreng fra Tåsinge fortæller om opvækst og ungdom.”

Mine forventninger blev absolut indfriet. ”Den gode Vilje” er Hans V. Poulsens godt, mundret og levende fortalte erindringer om sin barndom og ungdom i tiden ca. 1933 - 1962.

Hans V. Poulsen blev født i 1933 i Landet Sogn på Tåsinge og voksede op hos sine forældre og sin mormor på forældrenes statshusmandsbrug ved Landet Kirke. Som ung var han bl.a. på to højskoleophold, og han tjente på flere gårde på Bornholm, hvor han mødte sin kommende kone Inger. I 1959 overtog han forældrenes ejendom på Tåsinge. Men han solgte den igen i 1962 og flyttede sammen med sin kone, børn og moder til deres nye landbrug i Bodilsker sogn på Bornholm.

For mange år siden begyndte han at nedskrive sine erindringer på opfordring af sine børn. Bogens titel ”Den gode Vilje” er ment som hans forsinkede tak til sine forældre, præsten i Landet sogn og alle andre, som han mødte under sin opvækst, og som kun var gode mod ham. Hermed ønsker Hans V. Poulsen at pointere, at ikke alle småbønder, landsbylærere og andre i samtidens landsbysamfund var voldelige tyranner. Mange havde og formåede at praktisere den gode vilje i forhold til deres medmennesker.

”Den gode Vilje” er en 150 siders bog i tværformat, der er illustreret af et godt og relevant billedmateriale bestående af sort-hvide fotografier, farvefotografier, kort, malerier og lignende. Af og til er der dog lidt langt mellem illustrationerne. Herudover er der bagerst i bogen et meget godt og tydeligt kort i farver over Tåsinge, hvor de omtalte byer og steder er angivet. Kortet giver den ikke-stedkendte læser et godt overblik over de omtalte områder og mulighed for at følge med i, hvor de forskellige beskrevne hændelser fandt sted. Det ville dog have været en stor fordel, hvis kortet i stedet have været placeret foran i bogen, så dets eksistens var mere tydelig for læseren fra starten.

Bogens tekst består af niogfyrre korte afsnit. De første otteogfyrre afsnit udgør erindringerne i ét sammenhængende kapitel. Disse afsnit veksler meget mellem at omhandle forskellige begivenheder og forskellige temaer på tværs af tid. Der er en overordnet kronologi i erindringerne. Men fra det ene afsnit til det næste er de enkelte begivenheder ikke altid gengivet kronologisk, og især i bogens start springes der en del frem og tilbage i tid. Ligeledes virker nogle af de tematiske afsnits rækkefølge lidt ulogisk i forhold til både hinanden og de beskrevne begivenheder. Tilsammen bevirker alt dette, at teksten virker lidt rodet og indforstået.

I det niogfyrretyvende og afsluttende afsnit skitserer Hans V. Poulsen kortfattet sin baggrund og livsforløb. Her giver han de fakta og det overblik, som læseren let kommer til at savne i sin læsning af selve erindringerne. Det ville derfor have været langt bedre, hvis dette afsnit i stedet havde indledt udgivelsen. I så fald havde læseren fået det fornødne overblik og den nødvendige viden til at læse erindringerne.

Endvidere må det for en ordens skyld også pointeres, at erindringernes troværdighed selvsagt svækkes i nogen grad af, at de omhandler forhold, hændelser, tanker og følelser fra forfatterens barndom og ungdom, der ligger mange år tilbage i tiden. Der må derfor tages forbehold for, at han i nogle tilfælde kan have husket forkert eller i en ubevidst efterrationalisering erindret forholdene bedre eller dårligere, end de oprindeligt var.

Men når alt det så er sagt, må det slås fast, at på trods af disse mindre skønhedsfejl og forbehold er Hans V. Poulsens ”Den gode vilje” i sin helhed et særdeles godt værk.

Det er det, fordi det skildrer mange og meget alsidige, interessante og vedkommende facetter ved samtidens mindre landsbysamfund og deres især dårligere stillede befolkningsgruppers liv på en ærlig, levende og nærværende måde. Som læser gribes man af og lever sig ind i de mange sørgelige, skrækkelige, livsbekræftende og glædelige fortællinger. Man forarges, forskrækkes og glæder sig sammen med fortælleren og de omtalte personer. På den vis får læseren en oplevelse af, at det hele heller ikke dengang var så enkelt og ensidigt endda.

Helt konkret skildrer erindringerne således bl.a. befolkningens materielle og sociale forhold som fx statshusmændenes levevilkår, arbejdsliv og produktionsmetoder i mark og stald, mad- og drikkekultur, husmandsbørns arbejde for gårdmænd samt andelsmejeriets betydning og funktion i lokalsamfundet. Erindringerne beskriver også landsbylivets kulturliv i form af f.eks. sang og musik, ritualer og lege, læsevaner og ideologiske debatter, skolegang i den lokale landsbyskole og børnenes og de unges fritidsliv med bl.a. fodboldspil og badning. Herudover fortæller erindringerne også om de mere psykologiske og mentale aspekter som fx visitkultur og relationsmønstre blandt slægtninge, naboer og bekendte og folks væremåder, forestillinger, følelser samt normer og værdier i forhold til fx kærlighed, forelskelse og sex. Indflettet i alle disse beskrivelser tegnes der præcise og nuancerede tidsbilleder af især de mindre landsbysamfund og deres befolkninger og personligheder på bl.a. Tåsinge, Fyn og Bornholm, hvor Hans V. Poulsen færdedes i denne periode.

Alt dette gør ”Den gode vilje” til et værk, der ikke blot bibringer en masse informativt, interessant og værdifuldt materiale til den lokalhistoriske forskning. Med dens grundige og nuancerede skildring af emner, som fx landbefolkningens levevilkår, madkultur, fritids- og kulturliv, værdier og tanke- og følelsesmønstre, må den også betragtes som et væsentligt bidrag til mange aktuelle mikrohistoriske social-, kultur- og mentalhistoriske undersøgelser og diskussioner.

På baggrund heraf henvender ”Den gode vilje” sig ikke blot til alle, der kender til eller interesserer sig for lokalhistorie om de omtalte egne på især Tåsinge, Fyn og Bornholm. Dens læserskare bør også udgøres af alle med interesse for den pågældende periodes især dårligere stillede landbefolknings mikrohistorie og social-, kultur- og mentalhistorie.