|
Domesticity
& National Identity 1616-1901.
Af Inge Adriansen
Kogebøger indeholder ikke blot
opskrifter, men afspejler i høj grad også væsentlige
politiske og økonomiske ændringer i samfundet. Det er
konklusionen på denne indsigtsfulde og velskrevne bog,
der er skrevet af skandinavisten og historikeren Carol
Gold, der er professor ved University of Alaska
Fairbanks.
Forsiden er prydet med et indtagende køkkeninteriør,
malet af Jens Juel, og det svarer smukt til indholdet.
Bogen fremtræder som en delikat, let anretning og er da
også opbygget som et helt måltid. Den indledes med en
appetizer, og så føres vi på kyndig vis gennem otte
retter og lige så mange små intermezzoer. Illusionen
fastholdes hele vejen, og desserten udgøres af en
efterskrift, mens kaffen er noter, og chokoladen er
bibliografi.
Som læser bliver man mæt på
behagelig vis uden at føle sig overstoppet, og
undervejs får man nye smagsoplevelser eller rettere en
ny optik til at se på den danske kogebogslitteratur
med. Bogen spænder i tid over tre århundreder, fra den
ældste, trykte danske kogebog 1616 til Frøken Jensens
Kogebog i 1901. På grundlag af et grundigt studium af
ca. 150 kogebøger inddeler Carol Gold dette lange
tidsrum i tre hovedgrupper med hver deres læserkreds og
agenda:
* Perioden 1616-1750, hvor kogebøgerne
skrives af mænd og er henvendt til professionelle kokke
hos overklassen. Opskrifterne forudsætter stor
kulinarisk indsigt og kunnen, og de er især beregnet på
at anvise muligheder for såvel ingredienser som
serveringer.
* Perioden 1750-1850, hvor kogebøgerne
er skrevet af både mænd og kvinder og henvender sig især
til kvinder som husfruer og husholdersker. Målgruppen
er nu blevet middelklassen, og kogebøgerne er meget
foreskrivende. De indeholder ikke kun opskrifter, men
også talrige anvisninger på den rette husførelse.
*Perioden 1850-1900, hvor kogebøgerne
især er skrevet af kvinder for kvinder, og de er i højere
grad end tidligere også rettet mod de små
husholdninger. Kogebøgerne sigter ikke på at opdrage læseren
til at forestå husførelse, men først og fremmest på
at give nyttige opskrifter.
Carol Gold anvender kogebøgerne som
kilder til sine beskrivelser af såvel ændringerne i
husholdninger og kønsbaserede samfundssfærer som fremvæksten
af dansk nationalisme. Det er spændende læsning – og
for det meste virker det overbevisende. Men kapitlet
”Potatoes and Danish national identity” rejser spørgsmålet,
om kartoflen ikke har omtrent samme rolle i det
nordtyske køkken som i det danske? Og den politiske
udvikling i Tyskland siden midten af 1800-tallet har jo
unægtelig været anderledes end i Danmark – trods
kartoflens sejrsgang begge steder. De af Carol Gold
lovpriste kolonihaver, som hun skildrer som udtryk for
noget meget dansk, har vi jo også fået fra Tyskland.
Som ved de fleste grundige værker kan
der rejses indvendinger her og der, men det viser blot,
at bogen er igangsættende og engagerende. Næppe nogen
læser vil fremover bruge sine egne kogebøger uden –
bevist eller ubevist – at anvende Carol Golds optik.
|
