Af Regitze
Kruuse
Bogen
er delt i 2 lige store halvdel, der først behandler dåbens
historie fra Johannes Døberens dåb af Jesus til de
seneste traditioner i vore dage. Anden halvdel fortæller
om kristentøjet, som de forskellige klædningsstykker
kaldes under ét.
Det
er svært at udpege enkelte ting, for dette er en god
og velskrevet bog, der enkelt og klart fortæller den
interessante historie om dåben, dens tøj og
traditioner – især i 1800tallet, hvorfra kilderne
flyder rigeligst, og hvorfra de fleste dåbsposer,
-kjoler og –huer i muséets samlinger stammer.
Dåbsposerne
er en sær ting set med nutidens øjne. De er overmåde
spraglede og sammensat som en art kludetæpper af
alverdens farver, mønstre, bånd, sløjfer og
kniplinger – men hver eneste ting har sin symbolværdi
til beskyttelse af det udøbte barn og som gode ønsker
for dets fremtid – fx et godt helbred; at barnet
aldrig kommer til sulte; og at det får et godt tag på
dyr, hvilket jo var vigtigt i et bondesamfund.
Grundfarven
på poserne var ofte rød, uanset barnets køn, for
det er først langt senere, at kristentøjets
farvevalg er kønsbestemt. Posen skulle vel også
imponere de øvrige kirkegængere ved sin pragt og
dyre materialer, for det var den, der stod til skue,
for barnet og dåbskjolen var mere eller mindre skjult
i posen med kun hovedet stikkende udenfor.
Dåbskjolerne
var ofte ensfarvede kulørte (eller med enkle mønstre)
uden al den forvirrende pynt – højst lidt
kniplinger og/eller et bånd om livet. I 1800tallet
begyndte moden med de hvide kjoler, der har holdt sig
helt til vore dage, blot med et enkelt
flower-power-brud i 70erne. I de senere år finder man
dog også dåbskjoler i lyseblå/lyserød (og dette er
kønsbestemt), eller afarter af dåbstøj som fx
matrosdragter eller sparkedragter.
