|
Af Poul Ulrich Jensen
I 1742 blev det besluttet
at revidere den københavnske grundtakst fra 1689. Den
store brand i 1728 og byens udvikling i det hele taget
havde medført mange ændringer, og da
skatteberegningerne blev foretaget ud fra hver matrikels
størrelse og beliggenhed, var det vigtigt at få en
ajourføring med korrekte opmålinger. Der skulle således
foretages en helt ny registrering af alle byens
grundejendomme, og det store projekt blev overdraget til
Samuel Christof Gedde, der var chef for datidens ingeniørkorps
- Den Danske Fortifikationsetat.
Opmålingsarbejdet blev,
trods en større stab af konduktører bistået af
soldater, en langvarig affære, der ind imellem blev
overhalet af nybyggeri, fx Frederiksstadens grundlæggelse
i 1749. I 1757 var man imidlertid så langt, at Samuel
Geddes søn, ingeniørofficer Christian Gedde, blev
udpeget til at foretage den endelig ajourføring af det,
der skulle blive et eleveret generalkort og 12
kvarterkort over Hovedstaden. Kvarterkortene blev udfærdiget
i to eksemplarer – et til det Kongelige Håndbibliotek
og et til Rådstuearkivet, medens det eleverede
generalkort, der var færdigt i 1761, endte som vægdekoration
på Rådstuen. Alle planer om en publicering af kortene
blev opgivet på grund af for store omkostninger.
Og herefter skete der ikke
rigtig noget før 1940, hvor Stadskonduktørembedet, der
i sin tid var oprettet for at varetage ajourføringen af
1689 matriklen, fejrede sit 250års jubilæum. Da havde
man fået øjnene op for, hvilken lokalhistorisk
guldgrube kvarterkortene repræsenterede – et enestående
indblik i København anno 1757 ved begyndelsen af den
florissante periode med velstand og byggelyst. Og det
hele befolket gennem kortenes ejerlister. Tidens bedste
trykketeknik, der dog ikke helt kunne gengive de
originale farver, blev taget i anvendelse, og kortene
blev med god grund stærkt efterspurgt. Geddes eleverede
kort over København fra 1761 blev udgivet i 2002 på
foranledning af Bergiafonden, og samme fond står nu bag
genudgivelsen af Geddes kvarterkort. Der er jo unægtelig
sket meget på den tekniske front siden den første
udgivelse i 1940, og kortene er denne gang gengivet med
samme afdæmpede akvarelfarver som originalerne. Og
detaljer som skyggevirkning ved karréerne kommer nu
helt til deres ret.
Det er, som det fremgår
af den vejledende udsalgspris på 1.650 kr., lidt af en
investering, hvis man vil erhverve Geddes kvarterkort,
men så får man også en fornem kassette med de tolv
kvarterkort og et oversigtskort med hele København.
Kassetten indeholder desuden et hæfte, hvor formanden
for Selskabet for Københavns Historie, Bjørn
Westerbeek Dahl, gør rede for kortenes
tilblivelseshistorie, og en revideret alfabetiske
ejerliste giver mulighed for at finde enhver grundejer.
Kortene, der er i målestok 1:1.600, er det ældste
fuldstændige overblik over Frederik d. 5’s København.
De er desuden af en kvalitet, der har gjort dem fortjent
til en plads i Weilbachs Kunstnerleksikon. Her omtales
de som ”udført med præcision og omhu for gengivelsen
af detaljer og derfor af stor by- og bygningshistorisk værdi”,
og den karakteristik kan man kun være enig i, når man
betragter Bergiafondens fornemme genoptryk af Geddes
kvarterkort.
|
|
|
Del på Facebook, digg,
m.m.
|
|
|

|
|
Bjørn
Westerbeek Dahl:
Geddes
kvarterkort 1757
Udg. af Forlaget
Bogværket og Bergiafonden
Kassette med
oversigtskort, 12 kvarterkort og tilhørende
hefte.
1.650 kr.
Forlaget
Bogværket >
|
|
|
|
|
|