Fornyelse og frihed i
fremtidens Amerika.
Af
Henning Lyngsbo
Bogen er et partsindlæg i den
allerede påbegyndte præsidentvalgkamp i USA.
Forfatterens egne holdninger er vel det egentlig formål
med bogens fremkomst. Et underligt sort/hvidt maleri,
hvor det synes væsentligt for forfatteren at udpensle
Republikanerne som de onde og demokraterne som de gode
(næsten).
Det er en lille bog – 184 skrevne
sider, hvoraf godt 50 sider er ren selvbiografi. Der
er således ca 130 sider – med billedmateriale –
der beskæftiger sig med det, som forfatteren selv
mener er formålet med udgivelsen, nemlig at vise:
”at USA netop nu, i begyndelsen af det 21. århundrede,
er en nation i forandring – en forandring forankret
i visioner for USA´s fremtid, som har dybe rødder i
landets fortid.” Citat fra introduktionen af bogen.
Det er ret uklart, hvad forfatteren mener hermed.
Der er jo ikke noget nyt i, at en
nation er under forandring, også i det 21. århundrede.
Alle lande har gennem årtusinder undergået en –
som regel flere forandringer, frivilligt eller
tvunget.
Danmark har også undergået løbende
forandringer. Og de fleste danskere, der følger bare
nogenlunde med, ser da også USA de facto undergå
forandringer. Danskere med bare nogle år på bagen,
har oplevet USA styret af såvel en demokratisk som
republikansk præsident, og uden at anse det som en
vekselvirkning mellem absolut sort og absolut hvidt.
Men forfatteren søger at pådutte os danskere en
masochistisk voyeurrolle, hvor vi lader os fascinere
af de ekstremer, der findes i USA. Såsom dødsstraf,
skydevåben, antiabortholdninger etc. Men herregud,
det er jo for intet at regne, når vi ser og hører om
forhold i andre lande. Skal man endelig tale om
fascination, når diskursen går herpå, så er det
ordene ”Mulighedernes land”, som vi danskere
forbinder med USA.
Modsat forfatterens opfattelse er
danskerne udmærket bekendt med, at amerikanerne
generelt er meget tolerante overfor andre
trosretninger og kulturer.
Men forfatteren hiver så en ubestemt
fortid frem og bogen skal nu argumentere for, at denne
fortid vil genopstå og derved skabe forandring.
Forfatteren har især kastet sig over Franklin D.
Roosevelts ”New Deal” og Lyndon B. Johnsons
”Great Society”. Han håber og tror, at disse
demokratiske projekter får en eller anden form for
renæssance efter Bush.
Jamen, det er da ikke umuligt. Alt
kan jo ske i Vorherres eget land, som amerikanere
ynder at sige. Så hvad er egentlig forfatterens
budskab?
Bogen er opdelt i 5 afsnit:
1:Rødder. Som er en selvbiografi.
2:Syndfloden: Som omhandler orkanen
Katrina, som ramt New Orleans den 29. august 2005 og
udløste en katastrofe af historiske dimensioner. 80%
af byen blev oversvømmet. Området undergik en
demografisk ændring dels på grund af dårligt hjælpearbejde
og dels på grund af flytning af befolkningsgrupper
fra hidtidige til nye bydele. Forfatteren giver Præsident
Bush skylden for det traume og ulykker, der ramte området.
Det er et af arnestederne for den kommende forandring
i USA efter forfatterens mening.
3: Grænser: Der peges her på de
mange illegale indvandrere og især på den mexicanske
grænse.
Igen må Bush og hans republikanere
holde for. Men forfatteren har ikke selv nogen gylden
løsning.
Der skulle være omkring 12 millioner
illegale indvandrere i USA i flg uofficielle tal. Og
tallet er stigende. Hele denne gruppe og deres
fortalere i USA udgør ligeledes et af den kommende
forandrings arnesteder.
4: Begrænsninger: Handler om miljø.
Om CO2. Om Kyoto-aftalen. Om olie og dermed krig. Her
falder ikke alle risene på republikanernes
rygstykker. Den republikanske guvernør Arnold
Schwarzenegger får pæn omtale af sine
energiprojekter i Californien. I øvrigt er Arnolds ægtefælle
Shriver niece til senator Edward Kennedy og dermed også
til afdøde John F. Kennedy. Hun er som sine onkler
demokrat og har udtalt sin støtte til Demokraternes
præsidentkandidat Barack Obama. Denne ikke-ægteskabelige,
men politiske uoverensstemmelse er kuriøs, idet Obama
netop søger at fremstille sig som den store forsoner.
5: Eftertiden: Her hypper forfatteren
sine politiske kæpheste. Han er sikker på Obama som
præsident. Om ikke i 2008, så i 2012. Ingen
republikaner får klap på skuldrene for deres
program. Ej heller John McCain, der trods alt ser ud
til at have mere vælgertække end først antaget. Han
kunne nemt blive den, der kan slukke alle forfatterens
profetier (eller skal vi kalde dem for håb).
Som læseren formentlig allerede har
gættet, er bogen ikke udstyret med hverken
noteapparat eller stikordsregister.
Litteraturhenvisningerne er få og upræcise.
Forfatteren tilkendegiver det selv lidt nonchalant
”Jeg henviser til en brøkdel af de bøger og
artikler, jeg læste under udarbejdelsen af denne
bog.” Bogens omfang taget i betragtning er det
sikkert rigtig mange? Forfatteren henviser endvidere
til rapporter og tekst på hjemmesider, hvorfra han
har citeret meningsmålinger. Men igen uden detaljer.
Det er komplet umuligt indenfor en rimelig kort tid
ved opslag i en given bog at kontrollere citaternes
valeur og sammenhæng.
Forfatterens valg af bogens titel er
uheldig, idet den anerkendte Michael Harrington i 1962
udgav den stadig aktuelle bog The Other America. Men
her var forfatterens formål klart og entydigt. At
vise fattigdommen – pauperismen - som det andet
Amerika.
Denne
bogs forfatter har reelt kun gennemgået det Amerika,
som vi kender. Som bogen er skrevet, fremstår den nærmest
som det øjebliksbillede, en journalist kan fremskaffe
fra nettet, aviser, forhåndenværende
bøger med det formål at beskrive optakten til
en valgkamp. Og hvor journalisten så ikke kan dy sig
for at fremture med sine egne meninger.
