- Fortællinger om Danmarks kristning 700-1300
Af
Charlotte Nelann Rabjerg, Cand.mag. i historie og
filosofi
Min
hensigt er at gå til kilderne eller som
reformationshumanisterne skrev: ad fontes. Her søger
jeg rigtige mennesker af kød og blod, i deres
levevis, drømme og forhåbninger. (s. 12).
For
snart en del år siden var jeg så heldig at overvære
et foredrag, som Brian P. McGuire afholdt i Odense.
Denne bog genskabte den følelse, som jeg havde ved
foredraget – en tro på at vi på sikker vis ville
blive ledt gennem middelalderens univers.
Hensigten
med bogen er på essayistisk vis at beskrive Danmarks
kristning - især med vægt på 1100- og 1200-tallet.
Brian P. McGuire har valgt at lægge vægt på dette
tidspunkt ud fra den betragtning, at det er den
hellige, almindelige kirke, som er bogens
omdrejningspunkt. Han beskriver med andre ord en
kristendom, der godt nok startede med at være for de
få, men hvor kristningen først var tilendebragt, da
den blev hvermandseje. Bogen beskriver faktisk to
parallelle udviklinger – nemlig den ovennævnte
udvikling, hvor religionen blev spredt ud til alle
dele af riget, men også den mere åndelige udvikling
af kristendommen. Et ændret syn på Kristus - fra den
krigeriske/kongelige Kristus over til den mere lidende
Kristus, som ofrede sig for menneskeheden. En
udvikling, der også åbnede op for, at et
moderbillede kunne få en central position i
kristendommen. Den eneste kritik, jeg kan rejse mod
dette værk, er nok, at jeg kunne have ønsket at
forholdet mellem disse to udviklinger var blevet
omtalt mere eksplicit. Ændrede Kristus-billedet sig,
fordi kristendommen blev mere folkelig eller blev
kristendommen mere folkelig, fordi billedet ændrede
sig? Det er nok ganske svært at sige noget definitivt
om, men et forsøg herpå kunne have været spændende.
Brian
P. McGuire ønsker med denne bog, som det ovennævnte
citatet viser, at finde de rigtige mennesker. Det
lykkes, så meget som det nu er muligt med tidligt
middelaldermateriale som grundlag, rigtig godt for
ham. Ikke mindst på grund af den essayistiske
opbygning af bogen. Bogen er opbygget kronologisk,
hvor hvert kapitel centrerer sig om en eller flere
personer, som kan siges at have betydet noget for
kristningen. På baggrund af kilderne omkring disse
personer uddrager Brian P. McGuire så at sige
periodens karakteristika. Det er en fortællemåde,
som netop giver en følelse af at være ganske tæt på
disse mennesker, og som i høj grad understøtter
bogens undertitel. Bogen er en fortælling, og derfor
også lige til at gå til. Den fordyber sig ikke i
lange akademiske diskussioner eller metodiske
overvejelser. Det er dog ikke ensbetydende med, at
overvejelserne ikke er til stede, men blot at de
bliver serveret på en meget spiselig og overbevisende
måde. Brian P. McGuire er da også et lysende
eksempel på den kildeopfattelse, som nok er den
herskende inden for dansk middelalderforskning i disse
år. Den er en reaktion mod tidligere tiders totale
afvisning af middelalderkildernes troværdighed og
dermed brugbarhed. Som Brian P. McGuire selv skriver:
Takket
være en fornyet interesse for sprogets udsagnskraft,
er det i dag heldigvis tilladt at dykke ned i
historiens skrifter med det formål at forstå de
mennesker og tanker, som ligger bag. Dette er
naturligvis ikke det samme som at sluge alting råt,
men kildens egen sandhedsopfattelse bør indgå i
historikerens overvejelser. (s. 233).
Denne
holdning fremgår bl.a. tydeligt i hans behandling af
Vilhelm af Æbelholts levnedsskildring. Brian P.
McGuire spørger her, hvad et moderne menneske kan
bruge mirakelbeskrivelser til? Svaret er, at de kan
bruges til at fortælle os om et bondesamfund, hvor
sygdom og kristendommen var en integreret del af
livet.
I
Brian P. McGuires optik var kristningen af Danmark en
langsommelig og fredelig proces, hvor Harald Blåtand
og Jellingestenen blot var et skridt i denne retning,
men ikke endemålet. Kristningen var, som tidligere nævnt,
tilendebragt i slutningen af 1200-tallet, hvor
kristendommen var blevet en del af livet for alle.
Dette var sket med det, som Brian P. McGuire kalder
den pastorale revolution (s. 220). Det vil sige en
udvikling, hvor kristendommen nåede alle afkroge
gennem kirkerne og præsternes virke. Kristningen af
Danmark sættes også ind i europæisk kontekst.
Hvorfor var det så vigtigt at få kristnet
Skandinavien? I følge missionsbudet i Mattæus-evangeliet
skulle Kristi ord prædikes for alle – det vil sige
for alle i alle afkroge af verdenen. Dette var først
opnået, når også det kolde Nord var omvendt. Brian
P. McGuire forklarer dermed hovedsageligt kristningen
ud fra religiøse årsager. Først med
tvangskristningerne i Østeuropa blev politiske
forhold det centrale (s. 201). Er dette en ensidig måde
at se kristendommen og kristningen på? Ja, det er det
bestemt, og det er også en meget idealistisk
indgangsvinkel. Ikke desto mindre mener jeg, at det er
vigtigt at få sat fokus på den åndelige dimension
af middelalderens verden. At den åndelige dimension
var afgørende for det middelalderlige verdenssyn,
tror jeg ikke nogen vil bestride. Og til Brian P.
McGuires forsvar må siges, at han selv tager
forbehold for dette. Det er ikke hans mening at
beskrive den politiske elites brug af religionen, men
tværtimod at give os en fortælling om kristendommens
historie i Danmark og dens betydning for befolkningen.
Og det er lykkedes.
Hertil
må også tilføjes, at det har været en befrielse at
læse en fagbog, hvor forfatteren ikke blot forsvinder
i det anonyme mørke. Man er ikke i tvivl om, at Brian
P. McGuire har en holdning – også til nutidens
kultursammenstød mellem kristendommen og islam.
For
mig er middelalderens himmel med denne bog kommet lidt
nærmere.