[sitemap]

< Aktuelt  

  

havneliv i Århus i 1930´erne.

  

Webudstilling om Århus havn

Bymuseet i Århus har netop udformet en helt ny webudstilling om byens havn

Havnen i Aarhus har gennem tiderne spillet en central rolle for Aarhus by og handelslivet. Den har forbundet byen med resten af landet og ikke mindst udlandet. Samtidigt har man let adgang til det indre af Jylland via jernbanenettet.De gode trafikforhold har fået mange firmaer til at slå sig ned i havneområdet.

I den nye webudstilling er der mulighed for at få et indblik i det pulserende havneliv i årene fra 1924 til 1950. Fotografierne er alle nye scanninger af negativer fra Havnens eget arkiv. Herfra modtog Bymuseet i 1999 en samling af glasplade-negativer fra starten af 1920erne og frem til 1950erne.

I webudstillingen er der valgt 33 fotografier ud af en samling på mere en 1400 billeder. Fotografierne er inddelt i Udbygning af havnen, Industrien på havnen og Losning af skibene der alle repræsenterer en del af livet på havnen. Kategorierne vil dog naturligvis overlappe hinanden, da industrien, arbejderne, skibene og byggeriet havde en symbiotisk rolle i havnens udvikling. Klik på billederne for at se dem i stort format.

 

Århus Bymuseum >

 
 

Del på Facebook, digg, m.m.