[sitemap]

< Aktuelt  

  

1066´s website.

  

1066 er blevet digitalt

Nu kan tidsskriftet 1066 også læses på nettet i bladrebar version

Det første nummer indeholder tre artikler med titlerne: "Plankøkken eller drømmekøkken? Danske køkkentanker i 1950'erne og 1960'erne", "Et gøgeæg i den konservative rede - Konservativ Ungdom og fascismen i 1920'erne" og "Den antikke katapults udvikling". Desuden indeholder nummeret boganmeldelser.

1066 har valgt at bruge tjenesten issuu, der fungerer ved at skabe en pdf-fil, man kan "bladre" i ligesom i et trykt blad. Det er en gratis tjeneste, der giver et pænt resultat. En anden vigtig grund til, at 1066 valgte at bruge issuu i stedet for blot at lægge en pdf-fil direkte på websiten er, at tjenesten understøtter tags, der gør det lettere for folk at finde artikler, de er interesserede i. Endelig er issuu-løsningen så enkel, at alle kan finde ud af at bruge den.

1066 henvender sig til alle historisk interesserede og indeholder artikler og anmeldelser om dansk og international historie. Stofvalget spænder fra oldtiden til samtidshistoriske begivenheder. 1066 ser det som en særlig opgave at viderebringe resultaterne af kandidatspecialer og ph.d.-afhandlinger, men også mere etablerede forskere får lov til at folde sig ud i vore spalter. Redaktionen består af professionelle historikere, men arbejder frivilligt og ulønnet for tidsskriftet – 1066 er et non-profit-foretagende.

 

1066 >

 
 

Del på Facebook, digg, m.m.