Menu
Forrige artikel

Sommerferie på danske museer 2019, 2

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 565

 

Sol som tema på Moesgaard

På Moesgaard kigger vi hele sommeren tilbage i tiden og ser på, hvordan mennesket til alle tider har forsøgt at påvirke solen, kosmos og klimaet. Hver dag fra 5. juli til og med 1. september har vi soltegnsværksted for børn og genopfører tusindår-gamle solritualer på museets tag.

Kl. 11.00-13.00: Soltegnsværksted for børn. I værkstedet er børn og voksne sammen om at skabe rituelle soltegn efter forbillede fra konkrete bronzealderfund, Soltegnene kan bruges i solritualet, der foregår på museets tag kl. 14.00, og efterfølgende tages med hjem.

Kl. 14.00-14.15: Solritual: Solens rejse på taget. I bronzealderen dyrkede man solen som helligdom og udførte en række ritualer for at sikre dens færd over himlen og genkomst næste morgen. Gæster på Moesgaard kan hele sommeren være med til at genskabe solens rejse over himlen med et solritual på taget af museet.

Solritualet starter med kort formidling om bronzealderens solkult og de nyeste fund. Herefter kan børn, der har lavet soltegn være med til at hjælpe med at flytte solvognen på taget. Man må også gerne deltage i ritualet, selvom man ikke har lavet et soltegn.

Kl. 14.20-14.35: Oplæg: Solkulter forener mange kulturer. Hvordan hænger solkult fra Ægypten, Mexico, Indien og Amazonas sammen med den danske bronzealder, og solvognen fra Trundholm Mose og himmelskiven fra Nebra med vores midsommerfester i dag. I det oplægget kan du høre om solkulter fra hele verden og få et indblik i, hvad har de til fælles, og hvor de adskiller sig.

Hele dagen: Helleristninger på Moesgaards tag. Moesgaards tag og landskabet omkring museet bliver tegnet op med kæmpestore helleristninger. Efter modellen af ægte helleristninger, tegner vi med hvidt materiale kæmpestore helleristninger i landskabet. Kom og oplev effekten både på afstand og tæt på.

Se hjemmesiden

 

Bliv karl og pige for en dag  

- sommerferieaktiviteter for børn på Fynderupgård

Onsdage den 3., 10., 17., og 24. juli kl. 10.30-15.00

Flynderupgårds Venner inviterer børn og voksne til 4 sjove og hyggelige onsdage, hvor man kan prøve noget af alt det, som børnene skulle gøre på en gård i gamle dage. Efter nogle år, hvor aktiviteterne var samlet i en uge, har Venneforeningen valgt igen at lægge de aktive dage på onsdage i juli, som de tidligere har været, så de aktive dage er mere spredt hen over sommeren.

Alle børn kan få en dragt på, og med en skudsmålsbog i hånden skal de rundt på gården og hjælpe både madmor, gårdskarlen, og karle og piger i haven og i stalden.

Børnene kan prøve at slå reb, skrælle kartofler, vaske tøj, pudse sko og de kan opsøge pigerne og karlene, der har travlt i køkkenhaven eller i stalden, og måske give dem en hånd med. Man kan også købe sig en friskrøget sild med hjem.

Skudsmålsbogen var en slags karakterbog for tjenestefolk. Den indeholdt alle vigtige oplysninger om navn, fødested, forældre, skole, konfirmation, og om man var god til sine opgaver, dygtig og høflig. Bogen blev kontrolleret, hver gang man skiftede arbejdsplads. Mistede man den, kunne man blive fængslet eller idømt en bøde.

Der var ikke meget tid til leg, men når der var en ledig stund, var det meget anderledes lege end i dag. På gården kan børnene blandt andet prøve at lave græsdukker, kaste til harve, gå på stylter eller snitte sig et nyt sværd.

Som altid er der mulighed for at købe kaffe, hjemmebagt kringle, frokost mm i Flynderupgårds hyggelige erindringskøkken Spisestuen. Indgangsbilletten giver også adgang til alle museets udstillinger.

Gårdens ansatte karle og piger træffes i stalden eller i køkkenhaven mellem 10.30-12 og igen kl. 13-15.

Aktiviteterne afvikles af frivillige fra Flynderupgårds Venner i samarbejde med museets ansatte.

Entré: Voksne 45 kr. Børn/unge under 18 år har gratis entré.

Helsingør Museernes hjemmeside

 

Gårdmandsliv i Mosbjerg uden smartphone, internet, fjernsyn… og køleskab

Fra mandag den 1. juli og resten af skolernes sommerferie, indtil d. 6. august, er husmandsstedet på Landbrugs- og Landskabsmuseet i Mosbjerg beboet af skiftende familier. Familierne lever, som man gjorde i første halvdel af 1900-årene, det vil sige uden smartphones, internet, fjernsyn – ja, selv køleskab og anden form for moderne bekvemmelighed.

Publikum kan på nært hold opleve dette historiske liv, hvor vand pumpes op med håndkraft, maden laves på træfyret komfur og hvor rummene oplyses af petroleumslamper efter solen er gået ned. På gården er der alt fra køer, grise, høns og får som passes.

I uge 27 har du chance for at lære at slå masker op og starte et mindre håndarbejde i hækling eller strikning. Du skal blot medbringe et sæt strikkepinde eller hæklenål i str. 4 eller mere. Plus garn der passer dertil.

Husmandsstedet er åben alle hverdage fra kl. 10 til 17 på Landskabs- og Landbrugsmuseet, Jerupvej 613 i Mosbjerg. Børn har gratis adgang.

Vendsyssel Historiske Museums hjemmeside

 

Svinefede sommeraktiviteter!

Andelslandsbyen Nyvang laver igen i år levende børneaktiviteter hele sommerferien, denne gang med historien om bacongrisen Der skal laves medisterpølse af rigtig grisetarm og steges flæskeporer hos brugsuddelerens kone, som klæder børnene passende på med forklæde og skåneærmer, når det går løs med sommerarrangementet ”Gris på gaflen” i hele den gamle landsby ved Holbæk. Baggrunden er historien om Danmarks store eksporteventyr af bacongrise til England, der affødte ikke kun velstand, men også en masse overskydende grisekød, som ikke kunne eksporteres. Det måtte danskerne lære at spise, og det lykkedes at ændre vores madvaner drastisk med en af danmarkshistoriens største reklamekampanger, så det danske marked aftog de dele af grisene, englænderne ikke ville have.

Alle børneaktiviteterne sommeren igennem vil have dansk svineproduktion som tema, og det lyder måske umiddelbart mærkeligt at gøre grise til sommerferiesjov, men netop eksporteventyret har betydet, at vi i Danmark har en righoldig ”svinekultur” at trække på til spændende børneaktiviteter. Der skal fodres grise, kastes gris og laves husflid med grisetema.

”Eksporten til England gjorde, at vi avlede danske svin 15cm længere og gav dem et ekstra ribben! Det er en ret vild historie, og reklamekampangen ”Gris på gaflen” fik afgørende betydning for datidens madkultur og er en vigtig årsag til, at vi i dag er verdens svinerigeste land med 2,2 svin per indbygger,” siger arrangør Line Jandoria Jørgensen.

Gris på gaflen kan opleves alle hverdage i skolernes sommerferie fra kl. 11-15.

Se meget mere om arrangementet på Andelslandsbyens hjemmeside

 

Nationalmuseet, bl.a. Trelleborg Vikingefestival
13. juli 10:00 - 21. juli 17:00

Vikingekrigere, smukt håndværk, børneaktiviteter. Tag med 1000 år tilbage i tiden, når Trelleborg slår dørene op for årets vikingefestival.

I uge 29 løber årets bedste vikingebegivenhed af stablen på Vikingeborgen Trelleborg.

Du kan opleve 1200 vikinger, der kæmper, arbejder, og sælger af deres flotte håndværk. Der er daglige gratis omvisninger, hvor man bl.a. kan høre historien om Danmarks eneste bevarede vikingeskjold.

I cafeen kan man stille sulten med en grillet flæskestegssandwich, og der er masser af lave for børnene i vores vikingelandsby; Slagløse.

Se hjemmesiden

 

Ghostwalk i Ribe og vandretur til Galgebakken

I Ribes lange byliv er de grueligste begivenheder hændt. Tag med på GhostWalk eller vandretur til Galgebakken og hør.

Trænger I til at blive kølet lidt ned efter en af de varme sommerdage, som forhåbentlig snart rammer Ribe og omegn igen, så har Sydvestjyske Museer lige opskriften.For igen i år kan I i juli og august komme på GhostWalk eller tur til Galgebakken i plantagen i selskab med en af de uhyre vidende og rigtig gode fortællere i korpset af Ribe Guider. Og hvad I får at høre og se på de onsdage og torsdage, I kan komme med guiderne, mens sommersolen synker, og mørket kryber frem, kan få det til at isne i jer.

Rigeligt med rædsler

- Det, vi vil give publikum, er oplevelsen af mangfoldigheden i Ribes historie, sammenfatter guidernes nestor, 83-årige Richard Kværnø, der siden 1991 har berettet for turister og andet godtfolk.

Og mangfoldigheden gælder så sandelig også begivenheder af den uhyggelige, ja ligefrem skrækindjagende, makabre slags, som nok kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen på selv den luneste sommeraften. Måske Richard Kværnø vil give eksempler på de historier, deltagerne kan få at høre?  

Blev kongen myrdet? 

Hele to danske konger ligger begravet i Ribe Domkirke, nemlig Erik 2. (cirka 1090-1137), kendt som Erik Emune, og Christoffer 1., som af gode grunde er den, Richard Kværnø på GhostWalk fortæller mest om. Christoffer blev født i Ribe i 1219 og døde også i domkirkebyen den 29. maj 1259. Og omstændighederne ved kong Christoffers død blev i samtiden betragtet som temmelig mistænkelige, omend politisk kaos og propaganda fra de stridende parter ofte gjorde sandheden overordentlig svær at få rede på. 

Nå, som overleveringen vil vide, ragede Christoffer grundigt uklar med ærkebispen Jakob, da Christoffer ville have salvet, det vil sige udnævnt og velsignet, sin søn Erik som konge efter ham. Ærkebispen huskede Christoffer på, at han selv var blevet valgt til konge i 1252, og Jakob ville ikke bestemt ikke være med til at indføre arvefølge. Christoffer svarede igen med at kyle Jakob i fængsel, bisp eller ej.

Så måtte Christoffer til gengæld ikke gå til alters, som i datidens katolske Danmark havde megen mere betydning end som så. 

Men hvis kongen ville til alters, så kom kongen til alters, konstaterer Richard Kværnø. 
Som rygterne dengang gik, hev den rasende konge abbed Arnfast ud af Ry Kloster og bragte ham til sit hof for at forrette altergang.

Han var lydig, men ikke helt, for han fik puttet gift i altervinen, runder Richard Kværnø sit sammendrag af dén historie af. 

Hovedengen som i “hoveder” 

At Hovedengen i Ribe hedder sådan, har ikke noget med beliggenheden at gøre. “Hoved” skal tages ganske bogstaveligt.

I 1573 blev en Ribe-købmands skib kapret til søs, men det lykkedes købmanden og hans folk at slippe ud af deres bånd og erobre skibet tilbage fra sørøverne. Således vendte købmanden tilbage til Skibbroen med sørøverne til fange, og straffen var langt fra et rap over fingrene. Faktisk kom forbrydernes hoveder af, og den måde, hvorpå deres hoveder blev vist frem til skræk og advarsel, gav engen sit navn.

Den Hvide Dame

Spøgelser har Ribe selvfølgelig nogle stykker af.  
Ja, det siges der i hvert fald.

- Jeg bliver mange gange spurgt: “Møder vi et spøgelse? ” Jeg svarer, at jeg kan ikke love, at vi møder et spøgelse, men jeg kan heller ikke love, at vi ikke gør, siger Richard Kværnø. 

- Jeg har aldrig selv set et spøgelse, men nogen har. For ikke længe siden. En “Hvid Dame”. En kvinde med kappe og en hætte, så man ikke kan se ansigtet. Hun går pludselig ved siden af manden, men ikke på samme vej. Hun går gennem husene, som om de ikke var der. - Nu kan vi jo ikke fortælle hvad som helst. Der skal være et historisk belæg for det, og vi fandt en historie om en “hvid dame” i Ribe hos folkeminde-samleren Evald Tang Kristensen. 

Evald Tang Kristensen, der blev født i januar 1843 i Nr. Bjert ved Kolding og døde 9. april 1929 i Mølholm, Vejle, havde ganske rigtigt optegnet, at en nyansat, purung vaske og stryge-pige på den daværende “Kaspers Gaard” i Ribe i den mørke nat blev skræmt fra vid og sans over pludselig at høre døren til sit sovekammer åbne, slå øjnene op - og se Den Hvide Dame! Den stakkels pige trak skælvende tæppet op over hovedet, og hørte døren blive lukket til igen. Til pigens befrielse var spøgelset væk. Den næste dag slog hendes frue i tjenestestaben det hen med, at “det var blot katten”. Men den unge pige gav sig ikke. “Måske katten kan åbne døre, men den lukker dem ikke igen!” udbrød hun, selv om piger på den tid ikke sagde fruer imod ....

Som Richard Kværnø dog kan fortælle.Og vi er slet ikke nået til Galgebakken, og hvordan man hængte dømte i jernkæder, fordi reb rådnede og blev opløst for hurtigt til, at ligenes budskab om, at forbrydelse betaler sig ikke, kunne trænge ordentligt igennem efter Riber Rets mening. Men ved I hvad? Tag selv med og hør meget, meget mere ...

Sådan kommer I med

I juli og august er der GhostWalk på dansk og engelsk, og den 17. juli til den 14. august tilbydes også GhostWalk på tysk.

GhostWalk begynder klokken 21 hver onsdag aften ved Museet Ribes Vikinger.
Billetter købes på Museet Ribes Vikinger i museets åbningstid klokken 10-17.
Man kan også købe billetter inden afgang af guiderne - kontant eller via MobilPay.
Det bliver snart også muligt at købe billetter online. Hold øje med www.ribesvikinger.dk, hvor der også er masser af andet spændende indhold. 

Turene til Galgebakken i plantagen, hvor også de forfærdende heksebrændinger fandt sted, afgår alle torsdage klokken 20 fra Ribe Campings reception, på Farupvej 2, og er på både engelsk og dansk. Turene varer cirka halvanden time. 
- Skoleklasser kan larme og være urolige, når vi begynder, men så bliver de efterhånden mere stilfærdige, konstaterer Richard Kværnø lunt om sine ture med børn og unge gennem Ribes uhyggelige fortid. Nu kan du også komme med på Ghost Walk eller på en tur til Galgebakken. FOTO: VISITRIBE

Se desuden Sommerferie på danske museer 1 på historie-online.dk. Tryk her.

[Historie-online.dk, den 2. og 3. juli 2019]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Jul i Nordjylland
Ting fra tiderne
To foredrag på Moesgaard Museum i marts 2017