Menu
Forrige artikel

Kvæstede vikingebrødre mødes igen

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 945

 

To mænd, formentlig halvbrødre, blev adskilt af et togt i begyndelsen af 1000-tallet. Den ene døde på slagmarken i England. Den anden døde af slid på Fyn. Nu møder de hinanden igen - på Nationalmuseet. Anledningen er en ny stor særudstilling om vikingerne, der åbner 26. juni. Arkæologer og forskere har de seneste år undersøgt de to hårdtprøvede mænd. Det er der kommet helt ny viden ud af.

En ung dansk viking fra Otterup på Fyn blev brutalt nedslagtet i England og smidt i en massegrav i Oxford for over 1000 år siden, mens hans halvbror, nevø eller onkel gik hjemme på Fyn og aldrig så ham igen.

Men nu mødes de igen som skeletter på Nationalmuseet i København, når den nye udstilling om vikinger åbner den 26. juni. Det er helt ny forskning, der har koblet de to mænd sammen.

Gennem DNA-undersøgelser er det lykkedes at fastslå, at de to mænd har 2. grads slægtskab, og at de altså er enten halvbrødre eller nevø og onkel.

Lemlæstet i Oxford

Fra 850 bosætter flere danskere sig i England og lever som bønder. Andre danske vikinger fortsætter plyndringstogterne på de engelske kyster, som de har gjort lige siden 793. Men i 1002 vender lykken for vikingerne.

Den engelske konge Æthelred 2. beordrer en massakre på danskerne, og mange mister livet. Andre dør i kampene, der bølger frem og tilbage i årene efter, og en af dem er altså en ung mand fra Fyn. Han bliver brutalt myrdet og smidt i en massegrav i Oxford.

På den anden side af Nordsøen på Fyn lever hans slægtning, der fordrev det meste af sin tid som bonde. Han dør mange år efter som 50-årig. Han bliver lagt i jorden i en grav ved Otterup i midten af 1000-tallet. I 2005 graver arkæologer fra Odense Bys Museer ham frem.

Analyser viser, at den 182 cm høje mand har haft et hårdt liv. Han har slidte tænder, han har en lungesygdom, og hans krop er mærket efter hård vold. Undersøgelser viser også, at manden levede af en solid bondekost med rigeligt kød og lejlighedsvis fisk på menuen.

"Der tegner sig et billede af en mand, som det meste af sit liv levede som bonde. På et tidspunkt har han måske været på togt. Han har i hvert faldt været i kamp flere gange i sit liv. Men her stopper hans fortælling ikke. Det er nemlig lykkedes at finde et familiemedlem til manden. Det er den unge mand fra massegraven i Oxford, " siger Lasse Sørensen, forskningschef på Nationalmuseet.

Den unge kriger er ca. 180 cm høj. Hans kranie viser spor af intet mindre end ni læsioner forårsaget af et sværd eller en anden skarp genstand. En regn af pile er sendt afsted efter ham, og han har også fået flere spyd i ryggen. Han er kort sagt maltrakteret. I 2008 finder man ham i massegraven sammen med mindst 35 andre mænd. Ligesom ham er de alle brutalt myrdet.

Mød vikingebrødrene i Nationalmuseet nye udstilling "Togtet"

Museumsinspektør Jeanette Varberg står bag Nationalmuseets nye vikingeudstilling "Togtet". Her ser man Danmarks absolut største samling af skatte fra vikingetiden. Gæsterne træder også ind i en filmisk totaloplevelse, hvor de kommer med på et togt til Middelhavet. Udstillingen åbner 26. juni 2021.

Læs mere om udstillingen "Togtet" på viking.natmus.dk

Sådan fandt Nationalmuseet ud af, at de var beslægtede - muligvis brødre

"DNA-undersøgelser viser, at de to mænd har 2. grads slægtskab. Det betyder, at de enten er halvbrødre eller nevø og onkel" siger Eske Willerslev fra Center for Geogenetik, Københavns Universitet.

 Foto: Odense Bys Museer

De seneste årtiers naturvidenskabelige forskning har revolutioneret arkæologien. Studier af blandt andet DNA og strontiumisotoper fra gravlagte personer giver os indsigt i, hvordan vikingetidens mennesker rejste både i Danmark og ud i verden.

I et stort DNA-studie fra 2020 undersøgte man 442 individer fra bronzealder (ca. 2400 f.Kr.) til middelalder (ca. år 1600). DNA'et blev udvundet fra tænder eller fra knoglevæv ved tindingebenet. De undersøgte individer stammer fra Estland, Sverige, Danmark, Norge, England, Irland, Grønland, Færøerne, Island, Polen, Italien, Rusland og Ukraine. Resultaterne blev sammenlignet med prøver fra 3855 tidligere undersøgte nutidige individer samt 922 forhistoriske individer.

I det omfattende datamateriale har forskerne, bag DNA-studiet, fundet flere eksempler på mænd og kvinder, som viste sig at være i familie med hinanden. Og det var her, at forskerne matchede de to nært beslægtede mænd, der endte deres dage på henholdsvis Fyn og i England.

Mere om manden på Fyn

"Den 50 årige viking fra Fyn har slidte tænder, han har gigt i stort set alle ryg- og halshvirvler og endda i enkelte ribbensled, et kæbeled og den ene storetå. De sidste år af sit liv har han gået let foroverbøjet. Han har tegn på inflammation på indersiden af enkelte af sine ribben. Det kan være tegn på tuberkulose. På sit nakkeben har han en skarp læsion. Den skade er helet ved dødstidspunktet. Men ikke nok med det. Han har også en voldsom læsion på sit venstre bækken, som måske stammer fra et ordentligt hug fra et sværd. Såret fra det slag har måske kostet ham livet, for det helede ikke, " siger Jesper Hansen fra Odense Bys Museer.

 Oxfordmanden undersøges. Foto: Thames Valley Archaeological Services

Mere om krigeren i Oxford

"Den unge mand er stærk, og han har haft hårdt fysisk arbejde. Hans øjenhuler viser tegn på porøsitet, som kan skyldes vitaminmangel, eventuelt som en følge af infektion. Hans skinneben viser tegn på inflammation forårsaget af sår eller hyppige slag på benene. Han døde af massive kvæstelser fra flere slags våben. Undersøgelser af den unge mands knogler indikerer, at han stort set har levet af samme slags kost som sin nære slægtning på Fyn", siger Lasse Sørensen, der er forskningschef på Nationalmuseet.

[Historie-online.dk, den 16. juni 2021]
 
 

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Genopdag din historie på Horsens Museum
8. marts – Kvinder og revolution
Tysk website om historie