Menu
Forrige artikel

TV-tips, uge 12, 2019

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 457

 

Af Jakob Skibsted

USA er et land sammensat af mange forskellige kulturer og mennesker fra vidt forskellige steder i verden. Onsdag kigger vi nærmere på de mere end 350.000 danskere, der i en periode på kun 70 år rejste til den nye verden i Amerika for at jagte lykken. Den dag i dag er det muligt at finde sporerne og efterkommerne af disse danske indvandrere. Torsdag rejser Joe Simpson i fodsporene på sin far Joe Simpson, der tjente i de britiske specialstyrker under Anden Verdenskrig, og som blev kastet ned i Burmas jungle for at bekæmpe japanerne. Fredag skal det handle om livet i 1970’ernes Danmark. År 1970 var et år hvor den danske ungdom for alvor gjorde oprør mod forældregenerationen. Det var året hvor nogle unge flyttede i kollektiv og mange demonstrerer mod Vietnam-krigen, men måske allervigtigst, var det også året, hvor Tv-serien ”Huset på Christianshavn” fik premiere. Lørdag kommer sidste afsnit af ”Historien om Danmark”, hvor Lars Mikkelsen fortæller om anden halvdel af 1900-tallet. Det skal handle om kold krig og frygten for atomkrig, men også den store teknologisk fremgang og dets betydning for almindelige danskere. Afsnittet var ligeledes kontroversielt da det kom ud, da nogle mente, at det ikke fokuserede bredt nok på de forskellige dele af det politiske spektrum. I 1970'erne og 1980'erne var det fede tider på Danmarks to førende sladderblade Billed-Bladet og Se og Hør. Søndag kigger vi derfor nærmere på den store rivalisering der foregik mellem disse to blade i perioden 1977-1987. Mandag tager historikeren Erik Kjersgaard os med til Danmark i 1933-1945, der var farefulde tider for selve den danske stats overlevelse. I det efterfølgende afsnit, der følger bagefter, stiller Erik Kjersgaard spørgsmål til historien og trækker nogle mulige linjer for fremtiden op. Linjer som nu er blevet historie, og som seeren i dag selv kan se, om kom til at passe. Tirsdag skal det handle om D-dag d.6. juni 1944, hvor de allierede styrker gik i land i Normandiet. I programmet rejser Cecilie Nielsen til de franske slagmarker for at fortælle om de enorme forberedelser, der skete forud for landgangen.

Rigtig god fornøjelse

 

Rejsen til Amerika - de danske udvandrere

Onsdag d. 20. marts kl. 22:00 på DR K

350.000 danskere rejste på 70 år til Amerika for at jagte lykken. Det satte efterhånden rød/hvide aftryk på USA-kortet. Kirker, aviser og hele landsbyer opstod i forsøget på at sikre danskheden i det fremmede.

 

Burmas hemmelige junglekrig

Torsdag d. 21. marts kl. 16:05 på DR 2 – Dokumentar fra BBC fra 2015 - Episode 1:2

I 30 år har den forhenværende bjergbestiger, Joe Simpson, drømt om at gå i sin fars fodspor. Ian Simpsons tjente under 2. Verdenskrig i de britiske specialstyrker, der i 1944 blev kastet ned over Burma og opererede bag de japanske linjer. Joe har allieret sig med den erfarne junglefarer Ed Stafford, men begivenheder i det moderne Myanmar er lige ved at kuldkaste deres planer.

 

Husker du... 1970

Fredag d. 22. marts kl. 19:00 på DR 2

Nu tager "Husker du..." fat på et nyt årti. 1970 - et år hvor ungdommen for alvor gør mod forældregenerationen. Nogle unge flytter i kollektiv og nogle længere end det - de flytter i Thylejr. Hver dag sin demonstration - sådan ser gadebilledet ud i 1970. Danskerne demonstrerer blandt meget andet, mod Vietnam, mod Verdensbanken, mod uddannelsessystemet og for ligeløn. Det er også året, hvor vi får en ny Lillebæltsbro og hvor vi kan fejre 25-året for Danmarks befrielse. Og så er det i 1970, at TV-serien ”Huset på Christianshavn” får premiere.

 

Historien om Danmark: Velfærd og kold krig

Lørdag d. 23. marts kl. 14:00 på DR 1

Lars Mikkelsen fortæller om anden halvdel af 1900-tallet. Danmark er midt i 2. verdenskrig og danskerne er begyndt at gøre modstand mod den tyske værnemagt. Men krigen skaber ikke den fred, som alle håber på. For nu begynder en kold krig mellem øst og vest og trusler om atomraketter, død og ødelæggelse. Men det er også en tid med mange nye opfindelser og hvor de mange husmødre får både køleskabe og frysere og hvor drømmen et velfærdsliv med parcelhus og ferie bliver muligt.

 

Billed-Bladet vs. Se og Hør (1977-1987)

Søndag d. 24. marts kl. 15:40 på DR K

I 1970'erne og 1980'erne er det fede tider på Danmarks to førende sladderblade Billed-Bladet og Se og Hør. De bliver hver uge læst af mere end 1 mio danskere, og journalisterne kæmper hårdt for at slå konkurrenten. Krigen mellem de to blade kulminerer i perioden 1977-1987. I denne programserie kommer vi ind i hovedet på dem, der skrev og på dem, der blev skrevet om og giver et billede af Danmark, som det så ud i ugebladene. I aftenens program handler det blandt andet om Simon og Janni Spies, Melodigrandprix og en mor på jagt efter sine bortførte børn i Algeriet.

 

Danmarkshistorien fortalt af Erik Kjersgaard

Mandag d. 25. marts kl. 10:50 på DR K – Episode 11:12 (Episode 12 kommer bagefter)

Krise og krig - 1933-1945.

Mens stormskyerne samlede sig, lagde regeringen Stauning-Munch fundamentet til et velfærdssamfund. I 1940 kunne man frygte, at dets levetid skulle blive kort.

I det efterfølgende afsnit, og den sidste udsendelse, stiller Erik Kjersgaard spørgsmål til historien og trækker nogle mulige linjer for fremtiden op. Linjer som nu er blevet historie, og som seerne i dag selv kan se om kom til at passe.

 

Rejsen til slagmarken: D-dag

Tirsdag d. 26. marts kl. 20:00 på DR K

På D-dag d.6. juni 1944 angreb de allierede styrker de nazistiske forsvarsstillinger i Normandiet i verdenshistoriens største operation fra vandet. I dette program rejser Cecilie Nielsen til de franske slagmarker for at fortælle om de enorme forberedelser, tekniske genistreger, blodige kampe på strandene, nazisternes nederlag, og ikke mindst historien om danskeren John Andreasen, som kæmpede for de allierede på strandene d. 6. juni.

 

Forrige artikel
Se relaterede artikler
TV-tips, uge 11, 2019
TV-tips, uge 34, 2018
TV-tips, uge 06, 2019