Menu
Forrige artikel

TRAP DANMARK 6. udgave nu online

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 4142

 

Få viden med værdi - trap.lex.dk

Nationaltopografien går online fredag den 15. november.

Dermed får alle digital adgang til det omfattende værk, der beskriver dansk geologi, geografi, biologi, arkæologi, historie, kultur, kunst, arkitektur samt samfunds- og erhvervsliv suppleret med indhold fra Trap Danmarks samarbejdspartnere. Viden bliver stillet gratis til rådighed takket være fondene, der står bag Trap Danmarks 6. udgave.

Første lancering indeholder beskrivelser for 15 kommuner, som beriges med både stedbeskrivelser, billeder, kort og illustrationer fra databaser hos Trap Danmarks samarbejdspartnere: Danske Runeindskrifter (Nationalmuseet), Kalkmalerier i danske kirker (Nationalmuseet), Weilbachs Kunstnerleksikon (Danmarks Kunstbibliotek, Det Kgl. Bibliotek), Kunstindeks Danmark (Slots- og Kulturstyrelsen), Slotte og ejendomme (Slots- og Kulturstyrelsen), Købstadsprospekter (Rigsarkivet) og Nationalmuseets og Det Kgl. Biblioteks mange billedsamlinger. Ligesom Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering leverer landkort til løsningen. De første 15 kommuner, der er tilgængelige på trap.lex.dk, er Fredensborg, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hørsholm, Jammerbugt, Læsø, Mariagerfjord, Morsø, Norddjurs, Randers, Syddjurs, Thisted, Vesthimmerland og Aalborg. Resten af landets kommuner vil løbende blive tilføjet, så alle 98 kommuner er online med udgangen af 2021.

Trap Danmark 6. udgave online

(Fra pressemeddelelsen)

[Historie-online.dk, den 15. november 2019]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Herregårdshjemmeside slår rekord
Fyrkat åbner særlig påskeudstilling
Kulturstudier