Menu
Forrige artikel

Ny udgravning ved Tietgenbyen øst for Odense

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 367

 

Forsvundne bopladser, store gravpladser med talrige urner fra jernalderen, samt ildgruber fra bronzealderens religiøse fester. Det er blot nogle af de opdagelser arkæologer fra Odense Bys Museer kan forvente at støde på i den kommende tid, hvor et område på over 15 hektar skal udgraves ved Tietgenbyen øst for Odense.

Området er i forvejen kendt for sine mange arkæologiske fund, der i tid strækker sig helt tilbage til yngre bronzealder (ca 1100-500 f. Kr) og frem til romersk og germansk jernalder (ca 0-500 e.Kr).

Vigtig viden om fortidens fynboer

-Vi står med en enestående chance for at belyse tiden før Odenses opståen og tilføre ny viden til det, vi i forvejen ved om fortidens mennesker på Fyn", udtaler museumsinspektør og arkæolog Jakob Bonde.  Han skal stå for den daglige ledelse af de store udgravninger, og han kan næsten ikke vente.

-Vi ved fra tidligere undersøgelser, at området har været tæt befolket i århundrederne efter Kristi fødsel, og vi forventer, at de kommende fund vil kunne bringe os vigtig viden om fortidens menneskers tilværelse i livet og døden for flere tusinde år siden, her få kilometer øst for det nuværende Odense", fortsætter han.

Tidligere udgravning

Ved de indledende undersøgelser af området i sommeren 2017, tæt ved Fraugde-Kærby, udgravede Odense Bys Museers arkæologer blandt andet en gravplads fra yngre romersk jernalder, hvilket er cirka 175 - 375 år efter Kristi fødsel. Her fandt man seks urnebegravelser, der blev hjemtaget til museet, alt imens den resterende del af gravpladsen afventer den kommende udgravning.

[Historie-online.dk, den 30. september 2020]

 

Forrige artikel
Se relaterede artikler
HistorieLabs Spilportal
Nye millioner til Heksemuseet
Museum på Rejsen 32: Nationalmuseet i Damaskus