Hvor sad de første danske konger?
Med to millioner fra Augustinus Fonden i ryggen vil VejleMuseerne nu løse mysteriet om, hvorvidt den danske kongemagt var centreret i Erritsø ved Lillebælt, 150 år inden Gorm, Harald og Jellingdynastiet.
VejleMuseerne har netop fået to millioner kroner fra Augustinus Fonden. De er velkomne. De sidste år har vi nemlig forsøgt at forstå den 1200 år gamle, mystiske befæstede vikingegård ved Erritsø. Den kan sætte vikingekomplekset i Jelling i perspektiv, fordi den er tidligere end Jelling, men også minder om Jelling og andre rige højstatusgårde, man har udgravet andre steder i landet.
Betyder det så, at Jellingkongerne grundlagde deres magt Erritsø? Eller var der nogle andre magtforhold, der gjorde sig gældende bare 100 år før Jelling, hvor Harald Blåtand jo skrev, at han vandt sig al Danmark? Det vil de nye undersøgelser måske kunne besvare.
Strategisk forsvarsknudepunkt
Vikingeborgen ligger strategisk vigtigt, lige som Fredericia bare fire km derfra. Fredericia blev jo grundlagt i 1650 af Frederik den tredje for at forsvare Nørrejylland mod svenskerne. Også i treårskrigen fra 1848-1850 trak danskernes hær sig tilbage til Fyn og brugte Fredericia som forpost. I samme krig fungerede selve Fredericia som forsvarsknudepunkt ved udfaldet den 6. juli 1849, idet man ved den lejlighed kunne bruge havet og udnytte en overlegenhed til søs til at sende hjælpetropper fra øerne og Nordjylland til forsvaret. Det antyder, at der findes gennemgående strategiske træk i landskabet netop her, som muligvis kan spores endnu længere tilbage i tiden.
For allerede i foråret 815 e.Kr. finder man i de gamle krøniker en beretning om den frankiske kejser Ludvig den Fromme (814-840). Han sendte en hær af saksere og abodritter af sted for at besætte Jylland. Målet var at få styr på kong Godfreds (ca. 799-810) sønner, som var kommet til magten. De ville ikke anerkende freden ved frankerrigets grænse ved Ejderen. Vi ved fra kilderne, at tropperne nåede til Lillebælt, men fremrykningen standsede.
Spørgsmålet er om ikke den befæstede gård, der er samtidig med disse beretninger har spillet en rolle i forsvaret? For som i 1849 lå Godfredssønnernes hær og skibe på Fyn, og måske var Erritsø også forpost. Det kan vi måske finde ud af nu, og dermed være med til at skrive Trekantområdet og Erritsøgården ind i Danmarkshistorien.
Mysteriet, der venter på at blive løst
VejleMuseerne, der har ansvaret for arkæologien i Fredericia, Vejle og Hedensted kommuner har kendt til stedet i mere end ti år. I 2016 lykkedes det med midler fra Kulturministeriets Forskningsudvalg, Becketfonden, Nationalmuseet og hjælp fra Rambøll at foretage små undersøgelser, der fastsatte dateringen af Erritsøgården til 7-800 tallet. Dermed begynder vi så småt at kunne placere gården i brændpunktet, hvor de tidlige konger kæmpede om magten i Danmark.
VejleMuseerne planlægger at samarbejde med Fredericia kommune, Museerne i Fredericia og Nationalmuseet om at løse dette mysterium. Man kan læse de spændende detaljer om kampen om kongemagten og Erritsøborgens betydning i tidsskriftet Skalk, der udkommer i april måned.
Erritsøgården. Foto: VejleMuseerne.
Historie-online.dk, den 27. marts 2018
