Menu
Forrige artikel

Forskningsprojekt om pandemier

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 443

 

 
Professor Lone Simonsen fra Roskilde Universitet står i spidsen for et forskningssamarbejde på tværs af fire nordiske lande.

Verden har det seneste år været præget af COVID-19, og myndighederne i mange lande forsøger at bekæmpe pandemien. For at klare truslen fra den nuværende og fremtidige pandemier er det vigtigt at forstå de kræfter, der driver spredning og effekten af virussen, og til det formål er der værdifuld viden at hente i historiske pandemier.

Forskningsprojektet 'Pathogens, Pandemics and the Development of Nordic Socities' har netop modtaget cirka 11 millioner kroner fra NordForsk, så forskere fra fire nordiske lande kan analysere unikke nordiske data for bedre at forstå den menneskelige oplevelse med smitsomme sygdomme. I spidsen for projektet, som også kaldes NORDEMICS, står professor Lone Simonsen fra Roskilde Universitet. Cirka en tredjedel af bevillingen går til Roskilde Universitet, og de centrale samarbejdspartnere er fra Universitetet i Oslo, Norge, Turun Yliopisto (University of Turku), Finland, Lunds Universitet, Sverige, og Københavns Universitet.

"Det er en fantastisk mulighed for, at vi sammen og på tværs af forskningsfelter kan studere store pandemier og epidemier på tværs af Norden over tre århundreder og se på samfundsmæssige faktorer, som bestemmer spredning og dødelighed," siger professor Lone Simonsen.

NordForsk er en selvstændig nordisk forskningsrådgivende og -finansierende organisation under Nordisk Ministerråd. Formålet med NordForsk er at forenkle, koordinere og styrke det nordiske samarbejde inden for forskning og uddannelse.

Unikke historiske data

I det 19. århundrede var smitsomme sygdomme som kopper, kolera, kighoste og mæslinger en del af hverdagen i de nordiske lande, og sygdommene kostede mange mennesker livet, men mens disse smitsomme sygdomme er forsvundet fra Norden i dag, er de ikke forsvundet fuldstændig fra verden. Desuden opstår nye sygdomme, som COVID-19 er et eksempel på, og som man ikke har haft nogen direkte erfaring med.

Ved at forstå fortidens pandemier er man bedre klædt på til at reagere optimalt på nutidens og fremtidens pandemier, og målet med NORDEMICS er, at forskningen vil hjælpe de nordiske lande med at reagere mere effektivt på nutidige trusler som den nuværende COVID-19-pandemi.

Forskerne vil undersøge, hvordan faktorer som urbanisering, øget handel og rejser, befolkninger i bevægelse, vacciner og klimaforandringer påvirker dynamikken i epidemiske og pandemiske infektioner. Det nordiske tværfaglige konsortium bag projektet vil systematisk undersøge historiske sundhedsdata for at forstå mønstre for spredning og sundhedsmæssig indvirkning af sådanne sygdomme i de nordiske lande gennem de seneste 300 år.

Metoden vil være at drage fordel af den nordiske tradition for journalføring, der har givet store mængder af sundheds- og dødelighedsdata, som endnu ikke er analyseret grundigt. Forskerne vil anvende avancerede matematiske modelleringsteknikker til data, ligesom der vil blive integreret analytiske metoder og indsigter fra historikere, demografer og økonomer.

"De nordiske historiske sundhedsdata er unikke og har forskellige styrker, som vi kan analysere til at nå en større forståelse, end man ville kunne i et land alene," siger Lone Simonsen.

Projektet er et af 12 bevillinger, som NordForsk støtter i denne omgang for at styrke den tværdisciplinære forskning på tværs af Norden. Forskningsprogrammet hedder 'Nordic Programme for Interdisciplinary Research', og projekterne skal have deltagelse af forskere fra mindst tre af de lande, hvis forskningsfonde står bag programmet.

[Historie-online.dk, den 20. januar 2021]
 
 

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Museum på Rejsen 47: Trier
TV-tips, uge 3, 2020
Jagten på den danske neandertaler