Menu
Forrige artikel

Augustinusfonden donerer millioner til Viborg Museum

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 2511

Når Viborg Museum i 2021 slår dørene op til et nyt bymuseum i den gamle landsretsbygning i Domkirkekvarteret i Viborg, bliver det med hjæplp fra Augustinus Fonden. Fonden har netop doneret 7,5 mio. kroner til museets fremtidige udstillinger.

Viborg Museum har sat en ambitiøs plan i værk, der skal munde ud i åbningen af et helt nyt Viborg Museum i 2021. Det kræver mange ressourcer at udvikle et nyt bymuseum med udstillingsoplevelser på højeste niveau. Derfor er det en stor og glædelig nyhed, at Augustinus Fonden donerer fondsmidler til Viborg Museums nye udstillinger, som skal formidle den lovgivende og den dømmende magts historie i et nationalt perspektiv.

"Viborg har en betydningsfuld plads i Danmarkshistorien. Byen har været juridisk hovedstad siden middelalderen; her lå landstinget og nu landsretten, og Viborg er et oplagt sted for en udstilling om lov- og retshistorie. Det er ikke nødvendigvis et nemt emne at gøre spændende på et museum, men Viborg Museum gav et overbevisende bud på historiefortællingen. Og historien om magtens tredeling i Danmark er en grundsten i vores samfund. Den er relevant for os alle at forstå. Vi ser frem til at se det nye Viborg Museum," siger Frank Rechendorf Møller, direktør i Augustinus Fonden.

Historien om Danmarks lov- og retshistorie tager udgangspunkt i landstinget og VEstre Landsrets virke i Viborg gennem 1000 år. Derfor bliver lov- og retshistorien et kerneområde i det nye Viborg Museum, ikke blot i de nye udstillinger, men også som et gennemgående tema i museets fremtidige virke. Det er derfor en glad museumschef, som hilser donationen velkommen:

"Viborg Museum vil med sin bys helt unikke danmarkshistoriske betydning og museets helt særegne placering i netop den tidligere landsretsbygning udfylde behovet fort et museum, der formidler magtens historie i Danmark gennem 1000 år. Med donationen er vi nu godt på vej mod at realisere den ambitiøse plan om at skabe en iøjnefaldende og modig udstilling i et nyt, moderne bymuseum i Viborg", udtaler museumschef Brian Wiborg.

Viborg er med The Animation Workshop centrum for et af de mest betydningsfulde animationsmiljøer i verden. Ifølge museumschefen vil animation derfor præge museumsgæsternes besøg på fremtidens bymuseum i Viborg. Den nyskabende animation skal gøre museets historiske formidling i de nye udstillinger både underholdende og lettilgængelige for børn og voksne.

Historie-online.dk, den 21. marts 2018

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Moderne tider hos greven
Ta' tilbage til 1970'erne
The British Invasion