Menu
Forrige artikel

Guide til valgkampen

Kategori: HistorieLab
Visninger: 767

 

YouTube, Facebook og Google er en fast del af elevernes hverdag med uanede mængder af informationer og ressourcer, hvilket sætter undervisere på en svær opgave i den aktuelle valgkamp. For hvordan klæder man eleverne på, så de styrer uden om falske fakta og påstande, når de dagligt befinder sig i et digitalt hav af informationer. Det giver Rikke Alberg Peters fra HistorieLab her nogle gode bud på.  

Fake news og falske informationer er et stort samfundsmæssigt problem, ikke mindst når der er folketingsvalg. Elever støder typisk på fake news gennem portaler som Facebook, Snapchat og YouTube, som de fleste unge bruger dagligt. Derfor giver Rikke Alberg Peters, der er medforfatter til bogen “Den skjulte sandhed – Konspirationsteorier, magt og konflikt” følgende råd til lærere, som gerne vil opruste elevernes kildekritiske evner, så de bedre kan skelne mellem reelle og falske informationer:

1.      Gør eleverne opmærksomme på kildekritik. Tal med eleverne om, at de altid skal forholde sig kritisk til det, de ser eller læser, og spørg eleverne, om de har undersøgt, hvor deres informationer stammer fra.

2.      Mindsk spredningen af falske nyheder. Tal med eleverne om, at de kan mindske spredningen af misinformationer, indhold med en voldsom eller nedsættende tone osv. ved ikke selv at dele indholdet. Forklar dem, at selvom “nyheden” måske lyder sjov, lige når man læser den, så skal man ikke dele den med vennerne. i så fald bidrager man selv til spredningen.

3.      Diskutér troværdige kilders kendetegn. Snak med eleverne om, hvilke medier, der er troværdige, og hvilke de som udgangspunkt skal være kritiske overfor. Snak også om den måde troværdige medier og professionelle journalister arbejder på, som sikrer, at deres information er verificeret.

4.      Likes er ikke det samme som sandheden! Gør eleverne opmærksomme på, at blot fordi et udsagn eller et post har mange likes, er det ikke ensbetydende med, at det er sandt.

5.      Tjek mere end partiernes sociale medier. Hvis man konkret arbejder med de politiske partier og hvad de står for, så er det en god tommelfingerregel, at eleverne ikke bare læser partiernes posts og opdateringer på de sociale medier, men også læser partiprogrammer på hjemmesider, ser valgdebatter og henter andet materiale fra partierne.

6.      Materialer: Læs mere om kildekritik i forhold til online informationer i undervisningsmaterialet Omtanke Online, hos Center for Digital Pædagogik  og DR.

Og når eleverne så går kildekritisk til værks, har Rikke Alberg Peters følgende råd til eleverne:

1.      Undersøg afsenderen. Det er altid en god ide at undersøge hvem afsenderen er, og om det er et medie, man kender, med andre ord: hvor stammer informationen fra, og har afsenderen en bestemt politisk interesse eller interesse i at sprede budskabet.

2.      Tjek kildens udseende. Det er vigtigt at være kritisk i forhold til kildens udseende. Ser billeder ud til at være manipulerede? Hvordan er sproget formuleret, er der f.eks. stavefejl? Det er dog langt fra så simpelt, for nogle falske nyheder er så professionelt lavet, at det er næsten umuligt at se forskel.

3.      Er det for vildt? Man kan også spørge sig selv om sandsynligheden af påstandene, og om det lyder for vildt, skørt eller vanvittigt til at være sandt.

4.      Snak med andre om det. Endelig er det godt at snakke med kammerater eller sine forældre, hvis man støder på noget, der forekommer misvisende eller forkert. Hvis andre og især voksne deler ens skepsis over for noget, så er der nok noget om snakken.

5.      Tjek også de traditionelle medier. En anden mulighed er at tjekke de traditionelle medier, f.eks. DR, TV2 eller de store aviser, og ikke kun hente informationen fra de sociale medier. Hvis informationen kommer fra en afsender eller et medie, man ikke kender, skal man altid være skeptisk.

Ifølge Rikke Alberg Peters udgør især falske profiler et stort problem, når de forsøger at farve debatten og brugernes holdninger med misinformationer. Og selvom portalerne forsøger at nedkæmpe de falske profiler, er der ifølge Rikke Alberg Peters kun én løsning på problemet:

Det er et kapløb, som ikke kan vindes, idet der lynhurtigt dukker nye op. Ergo; det er os selv, der må lære at være kritiske.

[Historie-online.dk, den 21. maj 2019]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
HistorieLabs undervisningsforløb
Læremidler om 2. verdenskrig på HistorieLab
Historie – didaktik, dannelse og bevidsthed