Living with The Black Death
Af Torben Kjersgaard Nielsen, Aalborg Universitet
Død eller levende?
Titler kan være forrræderiske; de kan narre en til at acceptere sig, fordi de lyder godt. Tag nu denne: Living with the Black Death! Ikke sandt? Det lyder rigtig godt, det ligger godt i munden, så at sige. Problemet er bare, at titlen ikke er dækkende – eller i hvert fald kun meget lidt – for hvad bogen handler om. Det skal jeg vende tilbage til.
Det meget levende middelaldermiljø ved Syddansk Universitet – landets indiskutabelt mest aktive! – afholder årlige internationale konferencer af ret høj standard. Og foredragene fra disse når meget ofte ud på tryk. Således er også denne bog et resultat af en konference afholdt i 2004. En produktionstid på fem år er ikke usædvanligt i disse sammenhænge, men desværre har foredragene ikke alle været værd at vente på, ligesom bogen generelt er præget af, hvad der med en udgivelse tættere på konferencens afholdelse ville blive karakteriseret som hastværk. Denne anmelder er ingen ekspert udi det engelske sprog, men alligevel vil jeg dog tillade mig at konstatere, at flere af artiklerne i denne bog burde have været igennem yderligere sproglig redaktion. Jeg kan ikke være sikker, men bogens bidrag synes nærmest alle præget af oprindeligt at være forfattet på et andet sprog end engelsk og derefter oversat med det resultat, at danismer, unødvendige passivformer og undersættelser florerer. Selvfølgelig er et udtryk som ”the Third Years’ War” (s. 60) en banal korrekturfejl, men alligevel. Det er irriterende, det tager opmærksomhed bort fra indholdet, det får pointer til at gå tabt og det gør navnlig læsningen ulig meget sværere. Det hævdes i forordet, at der er ydet ”linguistic revision” under redigeringen af bogen. Til dette er at sige, at der her er plads til forbedring.
En yderligere anke er allerede angivet foroven. Hvad handler bogen egentlig om? Gennem de seneste tiår er pestepidemien fra midten af det fjortende århundrede, den Sorte Død kaldet, blevet underkastet fornyede overvejelser. Disse har ikke alene været fokuserede på effekterne af den sorte død på det, vi tidligere opfattede som ’den senmiddelalderlige agrarkrise’, men tillige på at finde ud af, hvad det egentlig var, der ramte Europa i midten af 1300-tallet med en voldsom og hurtig decimering af befolkningen til følge. Hvilke(n) sygdom(me) var der tale om, hvordan smittede de(n) og hvordan kan vi vide det? Dette fokus forfølges i antologiens to første artikler, af hhv. Peter Christensen og Ole Georg Moseng. Diagnostik, smittekilder, effekter, historiske fortilfælde (eller ej) underkastes kritisk belysning i disse for så vidt fine artikler, der kommer godt rundt om den hidtidige forskning og forekommer særdeles grundige i deres vurdering af rotters, loppers eller bacillers transformationer og konsekvenser på den menneskelige krop og samfund. Dette er i høj grad for specialister, der kan vurdere betydningen af gen-smitte, smittebærere (vektorer), klimaets indflydelse m.v. Problemet for bogen er blot, at dette jo ikke er ’Living with The Black Death’ – vel snarere ’Dying from the Black Death’.
Manfred Vasold og Janken Myrdal beskæftiger sig i deres artikler med spredningen af den sorte død i hhv. det centrale Europa og Norden, mens Lars Bisgaard tager på sig at undersøge danske ’pest-mønstre’ i perioden 1360-1500. Vasold argumenterer for, at pesten ikke ramte dele af det syd-østlige Tyskland, og at det konstaterbare befolkningsfald hér skal finde sin årsag i noget andet end den epidemi, der lagde store dele af de befolkningsrige italienske byer øde. Myrdal giver en kompetent gennemgang af de forskellige kildetyper, der er anvendelige i en undersøgelse af pestspredningerne i Norden og konkluderer, at det vestlige Norge ramtes 1349 af smitten fra England. Fra Vestnorge spredte den sorte død sig sydover ved kysterne. Danmark ramtes fra det nordlige Tyskland, hvorfra smitten spredtes til det baltiske område og Sverige. Hos Myrdal er der ingen tvivl om, at det var den sorte død, der var på spil. I hvert fald problematiseres sygdommens karakter ikke i denne sammenhæng.
Lars Bisgaard tager Myrdals kildepluralistiske tilgang til sig og forsøger i sin artikel at supplere de observationer Erik Ulsig kunne tilbyde i sin vigtige artikel om pest og befolkningsnedgang i Danmark fra 1991 (Historisk Tidsskrift 1991). Med anvendelse af testamentariske kilder fra Fehmern/Lübeck lykkes det Bisgaard at påvise en nær tidsmæssig sammenhæng med andre kilders påpegning af sygdomsudbrud i landene omkring Danmark i perioden frem til 1500. Lise Gerda Knudsen forfølger i sin artikel udbruddet af en epidemi i Danmark i midten af 1600-tallet og konkluderer, at denne ’pest’ i høj grad var smitsom og ikke afhængig af animalske smittebærere, hvilket for Knudsen betyder, at det ikke var den samme sygdom som den moderne pest fra Indien og Kina ved indgangen til det 20 århundrede, og som pestforskere indtil for nylig har bygget deres analyser på. Alle artiklerne er i øvrigt enige om det uholdbare i vedblivende at applicere data fra disse epidemier på den sorte død i middelalderen, når man ikke kan være sikker på hverken diagnose, forløb eller smittebærere.
Man bedes bemærke sig, at endnu ingen af de omtalte artikler har forholdt sig til antologiens titel. Dette sker nemlig først på side 135 med Robert Braids artikel om arbejdsmarked, økonomi og den sorte død. Braid argumenterer imod den voldsomt anakronistiske tilgang, der ligger i at applicere forestillinger om økonomisk lovmæssighed og menneskelig adfærd fra moderne kapitalistisk økonomi og teorierne knyttet hertil. I stedet understreger Braid nødvendigheden af at inddrage behaviouristiske teorier og indsigter fra moderne eksperimentel økonomi. En spændende tanke der desværre ikke udfoldes: Vi får gode kritikker af de forskellige fejlslutninger, en direkte overførsel af forestillinger om udbud/efterspørgsel resulterer i, når man anvender denne økonomiske ’lovmæssighed’ på det middelalderlige kildemateriale. Så langt så godt. Men desværre følges de gode intentioner ikke op med en påvisning af værdien af nyere eksperimentel økonomi i denne sammenhæng. Snarere bliver det ved postulater om nytten af at anvende kognitiv psykologi til at forklare økonomiske handlinger. For denne anmelder virker det imidlertid som om én ahistorisk kategori/teori blot er skiftet ud med en anden.
Den efterfølgende artikel af Heinrich Dormeier beskæftiger sig med helgenkulten i pest-sammenhæng. Der er hér tale om en god og interessant undersøgelse, der påviser nytten af analyser af også ikke-skriftlige kilder i sygdomshistorisk sammenhæng. Dormeier analyserer især Skt. Roch-alteret i Laurentius-kirken i Nürnberg fra slutningen af 1400-tallet, men også korudsmykningen i Maria-kirken samme sted (beg. af 1500-tallet). Dormeier konkluderer, at den ellers så kendte pest-helgen St. Roch er en relativ ny ’opfindelse’, der reelt etableres af en enkelt familie i Nürnberg ca. 1480. En god artikel, som faktisk forholder sig til bogens titel, selvom det ikke præcist er den sorte død, der er udslagsgivende, men snarere efterfølgende årtiers epidemier.
Ebbe Nyborg fortsætter i sin artikel et fokus på den billedmæssige repræsentation. Han konkluderer overbevisende på en række detailstudier, at det er alt for nemt umiddelbart at hævde den sorte død som årsag til kirkebygningers manglende færdiggørelse. Dateringer af enkelte bygningsafsnit viser i flere tilfælde, at andre problemer må have været af betydning når byggeriet gik i stå eller ændredes. Nyborg berører ligeledes den såkaldte makabre billedkultur i skandinaviske kirker og konkluderer, at de såkaldte pest-krucifikser med deres meget ’blodige’ Kristusfremstillinger allerede blev populære i begyndelsen af 1300-tallet, mens øvrige memento mori-fremstillinger er betydeligt ældre end den sorte død, som således ikke kan forklare disse motivers fremkomst - men måske nok deres spredning, som Nyberg kløgtigt noterer sig.
Bogen afsluttes med Leif Søndergaards artikel om den sorte død i den middelalderlige mentalitet. Og som med megen anden litteratur, der opererer med begrebet ’mentalitet’ så mangler også denne præcision og referencer. Her hævdes på livet løs, således fx s. 210: ”Ordinary people often built their opinions on rumours and anecdotes. They looked for scapegoats in order to get a hold on the catastrophe and find manageable solutions to the problem. To us the explanations may look irrational and misplaced but they seemed without any doubt to be adequate for the people who offered them.” Meget kan man sige om de middelalderlige forestillinger, men adækvate til den eksisterende situation kan de vel ikke siges at være. Det er vel netop in-adækvat-heden, der er interessant i en situation med voldsom sygdom og pludselig død?
Når det så er sagt, så er denne artikel faktisk blandt de få der i denne bog gør sig tanker om, hvordan det har været at ’leve med den sorte død’. Søndergaard får en del frem om forfatternes brug af stilistiske kneb, antikke inspirationskilder, gentagelser og formprægede fremstillinger, men viser samtidig tydeligt de samme forfatteres fornemmelse af udsathed, frygt og desperation. Disse forfattere levede jo faktisk med den sorte død - ved blandt andet at skrive om sig selv og deres nærmeste. Og her ser vi måske en af de vigtigste effekter af pesten i 1300-tallet: En ny litteratur, og måske et nyt, vestligt menneske?
Som det fremgår, er dette ikke en fuldkommen vellykket bog. En klarere redigering ville have gavnet. Bogen står imidlertid som et godt udtryk for den mangefacetterede og produktive middelalderforskning, der udfoldes ved Syddansk Universitet i disse år.
