Menu
Forrige artikel

Broderliste, broderskab, korstog

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 2841

Af Cand.mag. Mikkel Leth Jespersen

“I 1100-og 1200-tallet fandt der korstog af enhver art sted overalt i Europa. Korstog var en væsentlig og fuldkommen integreret del af tidens religiøse og politiske liv: Korstog var i den luft man indåndede” (s. 215). Således indleder Janus Møller Jensen sit bidrag til fortolkningen af den gådefulde Broderliste fra Kong Valdemars Jordebog. Det er meget muligt, at der var korstog i den luft højmiddelalderens mennesker indåndede, men det må efterhånden anses for sikkert, at der er korstog i den luft middelalderhistorikerne ved Syddansk Universitet indånder – det kommer der interessante resultater ud af, så lad det endeligt blive ved det.

For omkring halvandet år siden udkom Danske korstog. Krig og mission i Østersøen (København 2004). Bogen gav en samlet skildring af de danske korstog middelalderen igennem og formidlede resultaterne af det store forskningsprojekt Danmark og Korstogsbevægelsen (Syddansk Universitet 1998-2000). Den her foreliggende antologi skal ses i sammenhæng med dette projekt, men er en helt anden type bog. I stedet for det store overblik og de lange linjer går Broderliste, broderskab, korstog i dybden med den såkaldte broderliste, og forsøger at nå videre i fortolkningen af dette ene kildestykke ved at inddrage det europæiske perspektiv og især den nyere forskning i korstogsbevægelsen. Overraskende og til stor ros for forfattere og redaktør er der ikke kommet et tungt og snævert værk ud af denne fremgangsmåde, men en bog der kommer vidt omkring i såvel historiografien som højmiddelalderens historie.

Bogen er delt op i tre dele; først en del som går i dybden med selve håndskriftet og dets historiografi, dernæst to dele som forsøger at nyfortolke broderlisten set i sammenhæng med korstog og højmiddelalderens samfund i det hele taget. Niels Henrik Holmqvist-Larsens artikel om håndskriftet, Kong Valdemars Jordebogs, overleveringshistorie og historiografi er forbilledlig. Overleveringshistorien har – til trods for at man kender resultatet – sin egen spænding. Derefter føres læseren igennem historiefagets tidligste stadier og frem mod C. Paludan-Müllers, Steenstrups, Erslevs og Arups tolkninger af håndskriftet. På vejen kommer vi omkring Gustav E. Klemming, som ved midten af 1800-tallet opdagede sammenhængen mellem jordebogstykkerne og det øvrige manuskript, som knap 200 år tidligere var blevet skilt fra hinanden. Både Holmqvist-Larsen og i den efterfølgende artikel John H. Lind gør meget ud af, at håndskriftet, som i dag betegnes Kong Valdemars Jordebog, burde kaldes Codex ex-Holmiensis A 31 – betegnelsen det fik i det svenske Antikvitets-Arkiv. Det er måske mere frugtbart at informere om håndskriftets sammensatte karakter, end det er at forsøge at få det omdøbt til den kedelige arkivbetegnelse Codex ex-Holmiensis A 31. I dag er der trods alt kendskab til håndskriftet uden for snævre fagkredse, dette kendskab ville formentlig gå tabt, hvis arkivbetegnelsen vandt indpas blandt eksperterne. I et appendiks (s. 83-88) til John H. Linds artikel findes en meget nyttig oversigt over de dele håndskriftet består af og deres placering i forhold til hinanden. De øvrige artikler i første del skal jeg ikke gå i dybden med, men det drejer sig om Knud Pranges “Ørkesløs Gjerning”, Tore Nybergs “Kong Valdemars Jordebog-manuskriptet og Broderlistens plads deri” og Bente Holmbergs “Personnavnene i Broderlisten”.

I anden del af bogen, som bærer titlen Broderskaber, indleder John H. Lind med sin anden artikel i antologien, som handler om forskellige skandinaviske broderskaber fra vikingetiden og frem til broderlistens tid. Den mest interessante artikel i denne del er Lars Hermansons artikel “Vänskap, brödreskap och maktsystem i Valdemarernas Danmark. En funktionell förklaringsmodell av Broderlistan i Kung Valdemars Jordebog”. Hermanson skriver sig op mod den opfattelse, at brødrene på listen skulle være kongens embedsmænd, som sikrede den lokale magtudøvelse. En så institutionaliseret magtudøvelse fandtes næppe i højmiddelalderen. Med udgangspunkt i den nyeste forskning sætter Hermansen listen ind i sin middelalderlige sammenhæng af sociale og åndelige venskabsgrupper og patron-klientforhold. Broderlisten tolker Hermanson som et landsdækkende alliancesystem mellem kongen og aristokratiet “ett slags kontrakt vilket byggede på konsensus” (s. 182). Antologiens anden del afsluttes med Bjørn Bandliens “Olavskrigere og jomsvikinger. Norske broderkap omkring 1200”. Bandlien behandler ikke broderlisten, men kun forholdene i Norge.

Den tredje del af bogen indleder Kurt Villads Jensen med artiklen “Broderliste, Vederlov og Holger Danske”, som han indleder med: “Broderlisten er en sølle kilde” og fortsætter “Enten kan man ikke komme nogle vegne med det, eller også kan man komme hvor som helst med det, fordi materialet er for spinkelt til at modsige selv den mest luftige tolkning” (s. 203). Her opsummerer Kurt Villads Jensen historikerens dilemma stillet overfor broderlisten. Efterfølgende vælger han den luftige løsning og forsøger at fortolke broderlisten som et ridderbroderskab, som har haft en funktion i forhold til korstogene i Østersøområdet – formentlig sammenfaldene med Vederlovens brødre. I den følgende artikel sætter Janus Møller Jensen broderlisten ind i et europæisk perspektiv, og tilslutter sig Kurt Villads Jensens tolkning. Afslutningsvis bringes en kort artikel af Karen Skovgaard-Petersen. Hun er i færd med at udgive den danske korstogsberetning Historia de Profectione Danorum in Hierosolymam. Artiklen handler om denne beretning. Bagest i bogen findes et faksimile tryk af broderlisten efterfulgt at en noteret transskription.

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Kongelige mord i middelalderen
Da de tog land
Vikingernes Helte