Menu
Forrige artikel

Vølvens Vej – Snehild

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 1119

 

Af Anders Ellegaard

En vølve var (og er) en seerske. Hun var næsten altid en kvinde, og hun kunne se ind i fremtiden. I nogle sagaer kaldes hun en spåkvinde. På Island vandrede hun rundt fra gård til gård, men i denne bog hører hun til i en landsby eller et område i nærheden af kongen. Ofte kunne en vølve også andet end spå: plantekendskab, sårpleje, sejd, trancerejser i tid og sted og trancetale. I middelalderen skiftede vølven titel til: heks. - Digtet ”Vølvens Spådom” indgår i den Ældre Edda og handler om jordens skabelse, undergang og genskabelse.

Nornerne: Urd, Verdande og Skuld var skæbnegudinder, som sad ved ask Yggdrasil og spandt menneskers livstråde. Nornerne var til stede ved fødsler; én, to eller tre af dem alt efter hvor vigtigt eller specielt det nyfødte barn var eller ville blive som voksen. Ved Snehilds fødsel var alle tre norner til stede! Traditionelt repræsenterer Urd fortiden, Verdande nutiden og Skuld fremtiden.

Det er nyttig viden, når man læser denne bog om Snehild. Hun lærte plantekendskab og sårpleje af sin mor, Asdis, som var alene med datteren. Hvem faderen var afsløres ikke. - Snehild blev født i et læskur under en snestorm med jættekvinden Hyrrokin som fødselshjælper. - De tre norner overværede fødslen og spåede den nyfødte. Urd: Enøjet var din far, du drak af den samme brønd. – Verdande: I Frostes tumlende storme, du finder dit navn, Snehild. - Skuld: Riger og konger vil skylde dig blodet, vej dine ord, hav jern i dit hjerte. De tre norner optræder i hvert sit af bogens tre dele.

I bogens første del, kaldet Verdande, præsenteres læseren for kongebyen Himlinge på Stevns i Sialand. Byen og Sialand blev ledet af kong Tormod og dronning Grid, som begge var velansete. Parret havde to sønner, Roald og Aslak, som begge blev trænet som krigere. Kongens nærmeste rådgiver var Brynjulf Ravneblik. Han havde ligget i med den rødhårede ypperstepræstinden Ragnhild, som stadig ville have ham, men han havde også ligget i med Asdis, som han bedre kunne lide. Kong Tormod havde lokket bygmester Eik fra Bornholm til at bygge først en palisade af træ og derefter en ydermur af sten ved at love sin søn Aslak som ægtemand for Eiks datter Eldbjørg. Snehild fik lov til at træne med kongesønnerne. Ragnhild mødte Snehild i den hellige offerlund og indså, at Snehild havde evner, som hun ikke selv besad. Da Himlinge ved vintersolhverv blev ramt af muspelsot (pestepidemi), sagde Ragnhild, at Odin havde krævet et dødsoffer, en ung pige under 13 år som skulle tjene i Valhal. Hun udpegede Snehild som offer. Selv om Asdis og Snehild blev spærret inde, lykkedes det Snehild at flygte. Asdis blev dræbt af Ragnhild. Snehild flygtede i snestorm i flere dage og nætter og fik hjælp af Verdande. Snehild gik over isen på Tryggveld Å ind i Alfheim. - Høvding Bjørn fra Alflev var gift med Grids søster, Gislaug. Da Tormod mente, at Bjørn havde ambitioner om at blive konge, slog han ham ihjel under en fest ved høstblót i Himlinge. Bjørns datter, Berghild, som blev trænet som en kriger, svor blodhævn. - Brynjulf var efter Tormods ønske i Alflev for at skabe fred, da muspelsoten kom. Da Himlinge var karantænelukket, måtte han derfor returnere, selv om det var sent. I nattemørket fór han vild, og ved Tryggveld Å blev han af alferne lokket til Alfheim og var indtil videre år ude af historien.

Er De forpustet og forvirret? Dette er endda kun et meget kort og sporadisk referat af bogens første del. Og den skeptiske anmelder må ærligt indrømme, at han blev totalt fanget ind af historien. Uden sammenligning i øvrigt var det som at læse en godt tegnet og fortalt tegneseriebog.

Faghistorikere og - arkæologer vil kunne påpege fejl, unøjagtigheder, overfortolkninger og tidsmæssige bommerter, men her er tale om en roman. Den bygger på kendte fortolkninger af den nordiske mytologi, og oven i disse er tilføjet en historie og hændelser, som også bringer læseren over i fantasy(i) genren. Og det kunne jo godt være, at…

Bogens anden del, kaldet Skuld, handler om Snehilds farlige rejse til Hyrrokins hjem i Jotunheim (Udgård). Hyrrokin og hendes tre sønner, som var ulve om natten, opfostrede Snehild som kriger med og uden våben, og hun lærte at læse og skrive runer, sejd og trance. Da uddannelsen var slut, var Snehild blevet nogle år ældre. Hyrrokin gav hende nye klæder samt en ringbrynje og et sværd, som begge var meget blanke og lavet af et lettere metal end jern. Hyrrokin gav hende navnet Snehild Gråulv. På ryggen af en kæmpeulv bragtes Snehild på meget kort tid tilbage til Tryggveld Å. - Jætterne er Yggdrasils ældste skabninger og meget større end mennesker, som de kalder skravl. Aserne kalder de for ”selvhævdende grødhoveder.” Jætterne kommer i denne roman virkelig til ære og værdighed.

Bogens tredje del, kaldet Urd, handler om Brynjulf og Snehilds lange tur tilbage til Himlinge, og deres møder med dværge, ånder og måske Urd. Og om Roalds skæbne og giftermål med Berghild; Berghilds blodhævn og hendes 10-årige lillesøster Auds skæbne efter at Tormod havde skændet hende; Eiks endeligt for Aslaks dolk; forståelsen mellem Berghild og Snehild som begge var uddannede krigere; Aslaks kåring til konge på tinge af 16 høvdinge; Berghilds flugt og meget mere….Det sidste kapitel handler om Snehilds møde med nornen Urd ved en mose, som kaldtes Urds Brønd. Her afslørede Urd, hvordan og af hvem Asdis blev dræbt. Urd afslører også, at den brønd hun talte om ved Snehilds fødsel var Mimers Brønd, og så ved vi jo nok…

På bogens omslag er der meget passende en tegning af et gribedyr, og på bindets forside er det samme dyr præget ind.

Ja, ja, ja, Det kan godt være, at det ikke er helt eller halvt korrekt og sandt, men anmelderen blev fanget ind af den spændende historie, og det vil mange læsere gøre, medens vi utålmodigt venter på bind to.

[Historie-online.dk, den 1. september 2021]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
København - fem fortællinger
På Djævelens tilskyndelse
Tidens støj