Min Oldefars Købmandsgård
Af Per Ole Schovsbo
Bogen indledes af forfatteren Arne Ipsen, der skriver lidt om danske købmandsgårde gennem tiden og når omkring både Morten Korchs læretid i en købmandsgård i Nyborg og filmen Jul i Købmandsgården med Ib Shønberg i hovedrollen.
Selve fortællingen om Den Jørgenske Gaard tager udgangspunkt i en oversigt over Fredericias historie. Planerne om fæstningen Jyllands By blev udkastet af Christian 4. under 30-årskrigene men ført ud i livet af Frederik den 3. som fæstningen Frederiksodde, der 1664 fik den latinske form Fredericia. Det blev et mægtigt anlæg med bastioner efter tidens mest moderne principper og planlagte rette gader i den kommende by vinkelret på hinanden i et effektivt militært mønster. Men da garnisonen med soldaterfamilierne ikke fyldte ret meget, lokkede kongen med gratis byggegrunde og skattefrihed. Han tvangsflyttede tilmed indbyggerne fra tre landsbyer i nærheden og tillod religionsfrihed så også jøder og reformerte (huguenotter), der flygtede fra Frankrig kunne bosætte sig i byen. Men endnu langt op i 1800-tallet henlå en del af området inden for voldene endnu som åbne landbrugsarealer.
I den relativt nye og åbne by opførte borgmester Johannes Bruun i 1792 en ejendom til sin søn som bryllupsgave i den senere Danmarksgade (nr 9-11). Den husede forskellige virksomheder indtil 1889, hvor Jørgen Marquard Jørgensen erhvervede den og indrettede den til købmandsgård, der forblev i samme families eje indtil 1914, hvor gården måtte vige pladsen for Cohrs sølvarefabrik.
Fortællingerne om livet i den gamle købmandsgård er således en del af over 100 års gulnede familietraditioner, der nødvendigvis er suppleret med materiale fra lokale arkiver og historisk litteratur bl.a. Hugo Matthiessens undersøgelser. Resultatet er skitser af hverdagsliv i en fjern fortid før første verdenskrig.
Gårdens hovedbygning var på to etager med udnyttet tagrum. Her var butik, kontorlokaler og bolig til familien. Der var også en bred port ind til gårdspladsen, der var omkranset af tre store bygninger med varelager, mølleri, lysestøberi, stalde og lader.
Til købmandsgården hørte landbrug med 100 tdr. land. Men forfatterinden, der ikke er helt fortrolig med landbrugsdrift, introducerer såmaskiner, Ferguson-traktorer og halmpresser i Fredericia allerede før 1914. De livfulde fortællinger fra hverdagslivet i købmandsgården er underholdende. Man undres imidlertid bl.a. over manglen på petroleumsbelysning i købmandsgården til fordel for tælle- eller stearinlys, der var fremstillet af svinefedt (!) og oksetælle.
Men der fortælles også om en aktiv og allestedsnærværende gedebuk, der som straf fik sine horn forgyldt af den lokale guldsmed, om hønen der skulle demonstrere sine flyvefærdigheder fra gårdens tagkvist men overlevede og om folkeholdet, daglejerne, husarbejdet med de fem piger (en barnepige, to stuepiger og to køkkenpiger) der tog sig af rengøring, storvask, syltning, slagtning og bagning.
Hertil kommer familiens og ikke mindst købmændenes kulturelle og sociale engagement, netværk og juletraditioner i fæstningsbyen, der bevarede sine volde til vore dage takket være den legendariske Hugo Matthiessen, der sikkert har været en kær gæst i den jørgenske købmandsgård i Danmarksgade indtil netop 1914, hvor købmandsgådens maleriske bygninger forsvandt, og han blev inspektør ved Nationalmuseet.
...
Siden er oprettet 29-04-2015
