Hørsholm Årbog 2014
Af Per Ole Schovsbo
Hørsholm Egns Museum har til huse i godsforpagterens bolig fra 1723, der er tegnet af kronprinsen, den senere Christian VI, nær det daværende slot. En sidebygning, der rummer lokalhistoriske arkiv, var slottets vognremise, præstegården overfor var kostald og bygningerne, hvor Jagt- og Skovbrugsmuseet holder til (fra 1942), var kornlade og stalde. I kavalerbygningen på Folehavevej boede slottets embedsmænd.
At disse smukke bygninger har været vidne til den dramatiske historie om den tyske Struensee og engelske Caroline Mathilde, der medførte slottets opgivelse og nedrivning 1810-12, er fint illustreret i museets udstillinger. Besættelsen 1940-45 har flere steder givet anledning til national og lokal samling og det er måske én af grundende til at Museumsforeningen for Hørsholm og Omegn blev stiftet i 1944. Det samme år åbnedes Hørsholm Egns Museum og indgik i 2014 som en afdeling af Museum Nordsjælland. Museumsforeningen for Hørsholm og Omegn fik et medlem i det nye museums bestyrelse og fastholder museets lokale forankring og kontakten til dets brugere, som der står i årbogens efterord. Foreningen nyder godt af museets faglige kompetencer og museet kan trække på foreningens praktiske hjælp til formidlingen. Museumsforeningen er meget aktiv og udsender et nyhedsblad 4 gange årligt med store og små lokale historier, der kan downloades på foreningens hjemmeside www.museums-foreningen.dk
Årbogen 2014, der uddeles gratis til foreningens medlemmer, har skolehistorie som tema for de tre artikler, fordi det er 200 år siden den enevældige konge udstedte lovene om den danske folkeskole. Museumsinspektør Hans Jørgen Winther Jensen fremhæver i Brudstykker af Hørsholms skolehistorie nogle udvalgte emner. Ældst er dronning Luises skole i Rungsted, der blev oprettet 1718 og formentlig var inspireret af Frederik 4.s fattiglove fra 1708. Den blev 1790 flyttet til Hørsholm under godsets administration. Efter at krongodserne var reorganiseret i 12 rytterdistrikter, blev det besluttet at bygge 20 skoler i hvert distrikt, heraf én i Sjælsmark i 1724. De var inspireret af skoler, som dronning Luises og indførte skolepligt på rytterdistrikterne for både drenge og piger. På grund af pietismen blev den såkaldte konfirmationsforordning udstedt i 1736, og den krævede, at alle børn skulle undervises i kristendommen, før de kunne blive konfirmeret. Derfor fungerede forordningen som den første egentlige undervisningspligt for alle børn i hele kongeriget.
1814 kom fem love om regulering af skoleforholdene for bl.a. Købstæderne, København og Almueskolevæsnet paa Landet. Sidstnævnte tog særligt hensyn til børnenes arbejde for bønderne på landet. Da Hørsholm kommune var en blanding af land og by men gerne ville være lidt købstadsagtig, adskilte man undervisningen for drenge og piger fra 1885 indtil 1901!. Fint skulle det være. Samtidigt ændredes skoledagene i en årrække efter klædefabrikkens behov, så de store drenge lettere kunne deltage i arbejdet. Den senere udvikling af folkeskolen i Hørsholm Kommune fulgte stort set resten af landet, men det lykkedes dog lokalpolitikerne i 1920 at hæve kvaliteten over flere nabokommuner med vedtagelsen af en moderne skoleordning. Sidste del af artiklen beskæftiger sig med heftige lokalpolitiske diskussioner i 1973 om den fremtidige skolestruktur, der bla. førte til, at man byggede en stor skole i Kokkedal. Få år senere blev den overflødig, og bygningen tjener nu som kommunens rådhus. Det fyldige kildemateriale på Hørsholm Lokalarkiv burde få mange også slægtshistorisk interesserede til at forske videre i Hørsholms Skolehistorie, slutter Hans Jørgen Winther Jensen sin spændende artikel.
Museumsinspektør Lisbet Hein har i Skolebarn i Hørsholm omkring år 1900 redigeret fem erindringer i Hørsholm Lokalarkiv skrevet af folk, der gik i skole i tiden mellem 1884 og 1917. Beretningerne er livfulde og sikkert sprogligt normaliseret, så den oprindelige friskhed fortoner sig. De detaljerede henvisninger til lokale forhold gør beretningerne til guldgruber for både skole- og lokalhistorien.
Birger Julian Nielsen skriver erindringer om sit liv i Hørsholm 1950-70 og artiklen Skole- og musikliv i Hørsholm i 1950’erne og 1960’erne er et lille uddrag fra hans skoleliv i Hørsholm Skole med pigtrådsmusik og meget andet af lokalhistorisk betydning. Kedeligt har det ikke været.
Bortset fra Hans Jørgen Winther Jensens artikel er årbogen skrevet for beboere i Hørsholm med et solidt lokalkendskab. Den er lidt ujævnt redigeret og mangler den gnist og spontanitet, der præger nyhedsbladene og hjemmesiden. Den spændende kulturhistorie med lidt hengemt kongerøgelse findes man ikke i årbogen 2014 – den må man selv opsøge i museet, arkivet og blandt de fine bygninger omkring søen med C F Hansens kirke, der står tilbage på slotstomten.
...
Siden er oprettet 04-11-2014
