Menu
Forrige artikel

Gårdene i Bakkebølle

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 1901

 

Af Skjold Christensen

De fleste vil sikkert sige, når de hører navnet Bakkebølle: ” Hvor ligger den? Og har den interesse for mig?”

Den følgende anmeldelse af bogen Gaardene i Bakkebølle skulle gerne bidrage til, at læserne får kendskab til Bakkebølle og forhåbentlig også kan bruge historien til at få kendskab til udviklingen på landet fra omkring slutningen af 1700-tallet og til i dag.

Bakkebølle ligger i det sydlige Sjælland, sydøst for Vordingborg og 3 km nordvest for Farøbroerne. Landsbyen Bakkebølle bestod oprindelig af 16 gårde, samt et mindre antal husmandssteder. Indtil 1795 var gårdene fæstegårde, men det år købte fæstere gårdene på auktion i København og blev dermed selvejere.

Bogen er oprindelig skrevet af Torben Rasmussen, der ejede gården Rønholm i Bakkebølle. I 1990 fik Torben Rasmussen hjælp til rettelser og nye historier. Bogen, der anmeldes her, er udgivet i maj 2020 af Georg Brandt Christensen. Bogen var indtil da i løsblade. Georg B. Christensen blev bekendt med, at han havde aner i Bakkebølle og dermed opstod tanken, at løsbladebogen fortjente en større udbredelse.

Gaardene i Bakkebølle

”Gaardene i Bakkebølle” er en nøje beskrivelse af hver af gårdene i landsbyen. Vi får historier fra gårdene og beskrivelse af ejerforholdene i næsten 500 år. Gårdhistorierne kommer vidt omkring. Som nævnt får vi oversigt over ejere på alle gårdene, vi kan følge udviklingen på den enkelte gård. Som det er tilfældet i dag med gårde, var der også store forskelle omkring 1795. Der var gårde med store arealer, og gårde der var små, gårde med store besætninger af dyr og gårde med meget små dyrebesætninger. Over tid sker der selvfølgelig meget, de velaflagte mister og de mindre gårde bliver mere velhavende. Vi kan læse alt herom i bogen. På den måde giver bogen en vigtig viden om landbobefolkningen vilkår og forhold i det hele taget.

                                                       

Vi kommer via bogen også ind i de forskellige familier på de enkelte gårde. Vi hører om forhold i familierne der gør tilværelsen vanskelig, men også det modsatte. Vi får meget tætte beskrivelser af den enkelte gård og de familier, der igennem tiderne har været på gården. Vi hører om børnene og deres videre tilværelse.

Vi kan læse om skifter, dvs. opgørelser af værdier i familier ved dødsfald. Der er  meget tidligt regler – lovgivning – for hvordan et bo skal gøres op og hvordan værdierne skal fordeles. Den længst levende ægtefælle og børn var sikret rettigheder. Det kan måske i dag virke overraskende.

 Vi hører om ejerskifter, baggrund herfor, og vi hører om uoverensstemmelser, som i enkelte til fælde kan være kriminelle. Det har overrasket mig, hvordan ægteskaber i mange tilfælde var praktiske foranstaltninger. En ejer kunne opleve en ægtefælle går bort, den tilbageblivende får hurtigt en ny ægtefælle, det kan være en enke, en ugift datter fra familien. Det nye ægteskab var grundlaget for gårdens fortsatte drift.

Bogen er rig på billeder, billeder der viser gårdenes bygningsmæssige forandring. Der er nye billeder af hver enkelt gård. Der er matrikelkort fra 1795.

Skibepladsen

Ved Bakkebølle er en plads med navnet Skibepladsen. Tidligere var transport af produkter fra de enkelte gårde og videre forbundet med store udfordringer. Skibepladsen blev i forbindelse med frikøbet i 1795 fælleseje for de 16 gårde. I en periode blev sukkerroerne fra Bakkebølle lastet i pramme ved Skibepladsen og sejlet til sukkerfabrikken i Stege. Det var også fra Skibepladsen, der skete overfart med rejsende til Falster. Bakkebølle har igennem tiderne været et nøglepunkt som overfart til Falster, men i nyere tid har Bakkebølle også oplevet omverdenens udvikling. Farøbroen ”slipper” Sjælland på Bakkebølle Strand. Da den blev anlagt, måtte gårde i Bakkebølle afgive arealer hertil.

Beretningen om Bakkebølle

Som nævnt skylder vi Torben Rasmussen, ejer af gården Rønholm i Bakkebølle fra 1956 – 1983, stor tak. Han samlede alt om de enkelte gårde, fik det samlet og gemt. Et ufatteligt arbejde, som har krævet en kæmpe arbejdsindsats. Men det slutter ikke med Torben Rasmussens værk. Georg B. Christensen har med hjælp fra lokale forskere arbejdet videre med Torben Rasmussens værk. Der er tilføjet rettelser, og der er tilføjet forskellige dokumenter. Som jeg skrev i indledningen, har Bakkebølle interesse uden for Bakkebølle? Hertil er det korte svar ja. Værket er en uudtømmelig kilde for udviklingen på landet lige siden Landboreformerne i slutningen af 1700-tallet og til i dag. De historier, vi hører fra Bakkebølle, vil være sammenlignelige med udviklingen i hele landet, måske er de ikke samtidige, men de er sket overalt.

Jeg er temmelig sikker på at bogen vil være en inspiration for den enkeltes arbejde med familiehistorie og det videre arbejde med slægtsforskning.

 Værket fortjener at blive bredt ud!

[Historie-online.dk, den 25. august 2020]

 

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Vesterlandets konge - Christen de Linde
Færch - Familien, magten og pengene
Næstved Museum 1917-2017