Menu
Forrige artikel

Fynske Årbøger 2016.

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 2258

Af Per Ole Schovsbo

Mariann Fischer Boels artikel om liv og karriere, Herfra min verden går, er den første af i alt niartikler, der trækker læseren vidt omkring i tid og rum. Vi starter på gården Kristiansminde ved Aasum, hvor Fischer Boel blev født og fortsætter på godset Østergaard ved Munkebo som Mariann Fischer Boel (MFB) i 1969 overtog sammen med sin mand efter bedsteforældrene. Ved afstemningen 1972 om Danmarks tilslutning til EF blev MFBs interesse for politik vakt, og hun blev indvalgt i Munkebo kommunalbestyrelse. 1990 kom MFB i Folketinget for partiet Venstre, blev minister for fødevarer, landbrug og fiskeri i Foghs regering i 2001 og 2004 kommissær i fem år for landbrug og landdistriktsudvikling i Bruxelles og 2012 pensionist i Kerteminde sammen med ægtefællen. Sådan! Et utroligt livsforløb skildret lige så lavmælt som man husker MFBs offentlige fremtræden.

Museumsinspektør Jeppe Wichmann Rasmussen fortæller om de danskere, der 1940-45 fik tilladelse til at forlade arbejdsanstalterne for de arbejdsløse (fattiggårdene) for at lade sig hverve til arbejde i Tyskland. Vi følger en af dem, Albert Kræfting, der havde været skibstømrer ved marinen i 14 år, men i december 1940 var både arbejdsløs og hjemløs. Han gav op og lod sig indlægge på fattiggården Viebæltegård, vel vidende at det betød tabet af de borgerlige rettigheder. Det var begyndelsen på derouten, som forstærkedes af arbejderne i Tyskland og værnemagtsanklagerne i Danmark, mens den egentlige årsag var en fremadskridende nervesygdom, der efter befrielsen sendte ham på Sct. Hans Hospital i Roskilde, hvor han døde få år senere. Det er en fremragende artikel, der er gennemarbejdet (noter og litteraturliste) og som giver et velafbalanceret tidsbillede og en besk kommentar til Jens Otto Krags omtale af tysklandsarbejderne: Det var ikke de bedste, der tog af sted.

Arkivar Peter Wessel Hansen skriver om Stenstrups to præsteenkesæder, hvoraf det lille fra 1684 blev genindviet på Frilandsmuseet i Sorgenfri i 2015. De blev bygget af den daværende sognepræst Peder Jespersen Rickert både som friboliger for præstens efterkommere og eventuelle enker efter kommende præster i embedet. Kort tid efter blev sognepræsten imidlertid konfessionarius for Christian 5. og måtte flytte fra sognet, men han glemte ikke sine tidligere sognebørn og indstiftede derfor et legat til styrkelse af skoleundervisningen og sognets svageste. Den velfortalte og veldokumenterede artikel breder sig ud over det historiske landskab og fortæller om fattiges meget vanskelige vilkår i 16-1700-tallet. Men det spændende hus kunne godt have været præsenteret med flere illustrationer og et par plantegninger!

Museumsinspektør Niels V. Jensen fortæller i billeder og korte tekster om Broen, der delte vandene i anledning af Svendborgsundbroens 50 års jubilæum. 1960 indviedes Siødæmningen og Langelandsbroen kom i 1962 og først 1966 kom Svendborgsundbroen og fuldendte den faste forbindelse mellem Fyn og Langeland. Hvis man havde fastholdt færgen på Svendborgsund i stedet for broen, skulle der 24 små færger til for at betjene den nuværende trafik – så det var et held at man valgte broen!

Lektor Lars Bisgaard fremlægger 2. del af En vestfynsk fejde (1521-1529), der baseres på det velbevarede arkiv fra lensmanden på Hagenskov, Eske Bille. Den velundersøgte og dokumenterede beretning viser, hvorledes brydningen omkring reformationen også prægede styrkeforholdet mellem kongens lensmanden og de lokale storbønder. Der er meget solid forskning i denne artikel, der sammen med artiklens 1. del burde have været publiceret i faghistorisk sammenhæng og siden dryppet et læse-lettere resume i Fynske Årbøger.

Fhv. studielektor Villy Blom fremlægger sine forældres erindringer i 1930’erne fra Egebjerggaard på Nordfyn nær Otterup. Faderen var ansat som landvæsenselev, senere underfodermester, og moderen var pige i det store herregårdskøkken. Det er to væsentlige beretninger om herregårdslivet frem i 1940’erne, der belyser landbrugets overgang fra håndkraft til motorkraft.

Historikeren Marianne Weigel fremlægger en række spændende fotos med tekster der beskriver Hvidkilde Savværk på Sydfyn frem til lukningen i 1981 – fra Baroniet Lehns godsarkiv. Savværket blev oprettet i 1886 af savskærer Niels Larsen nær Kirkeby Station, der 1881 blev etableret af godsejeren på Hvidkilde. 1908 blev savværket købt og moderniseret af godset og fik i de følgende år stor betydning for skovenes afsætning gavntræet takket være jernbanen og havnene. Det oprindelige nåletræssavværk blev efter 2. verdenskrig udbygget med løvtræssavværk men med stormen i 1967, hvor der væltede store mængder træ, blev markedet oversvømmet, priserne faldt og savværket måtte lukke i 1981.

Historikeren Michael Bregnsbo trækker den glemte fynsk salmedigter og biskop Jacob Ramus (1716-85) frem i lyset i en fremragende artikel med en overraskende pointe, der vælter historien om salmedigteren. Artiklen burde trykkes i et faghistorisk eller teologisk tidsskrift – gerne med en letlæselig version i Fynske Årbøger.

Forfatteren Pia Sigsmund fortæller om de gamle landsbylærere, der fortalte, så deres elever husker det 75 år efter. Den ene var førstelærer på Mullerup Skole Johannes Skovenborg og den anden lærer Viggo Land i Snave. Den første var indremissionsk og anden grundtvigsk. De gamle landbyskoler og deres undervisning blev nedlagt i 1959, da centralskolen blev indviet. Skolen og verden blev større og mere effektiv og de gamle lærerpersonligheder forsvandt og med dem også en stor del af sognets fælles liv.

Fynske Årbøger 2016 afrundes med en glimrende præsentation af ny lokalhistorisk (fynsk) litteratur, forenings meddelelser, regnskab, vedtægter for Historisk Samfund for Fyn og oversigt over bidragydere til Fynske Årbøger 2016. Årbogens forfattere er stort set alle professionelle historikere, og det præger artiklernes niveau til forskel fra mange andre historiske årbøger, der også har bidrag fra lokalhistorisk interesserede amatører. Det betyder at Fynske Årbøger er ved at udvikle sig til et fagtidsskrift for universitet, arkiver og museer, fremfor Årbog for Historisk Samfund for Fyn.

Siden er oprettet 07. december 2016.

Forrige artikel
Se relaterede artikler
By, Marsk og Geest 26. Levende Viden 2.
Fjends Kommune 1970 - 2006
Horsens - købstaden og guldsmedene 1500 - 1900