Menu
Forrige artikel

Trap Danmark 12: Aarhus

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 590

 

Af Poul Porskær Poulsen, historie-online.dk

Når man som undertegnede har tilbragt nogle af de bedste ungdomsår i Aarhus (det var dengang, hvor Gnags, TV-2, Helmig og en masse andre Aarhus-bands gjorde byen til landets førende rockby) – har kendt byen som ens egen bukselomme, fordi man jo har cyklet rundt i den fra forskellige bosteder – og når nu hjertet stadig banker varmt for ”de hvii” (nogle gange er det også lettere at være lidt på afstand) – ja, så er det da spændende at se, hvad Trap Danmark har fundet ud af i sin omfattende beskrivelse af byen og kommunen. Danmarks befolkningsmæssigt næststørste kommune har heldigvis fået et bind helt for sig selv – og som det var tilfældet, da anmelderen læste bindet om Aalborg, så er det altså en stor fordel med en-by-i-et bind. Der sker selvfølgelig mere i de største byer, men det er også, som om beskrivelsen bliver lidt mere grundig og med mere plads til folde sig ud, når de enkelte temaer – som jo er de samme gennem hele Trap-serien – får flere sider, flere spalter.

Aarhus har som bekendt meget at byde på – og meget er kommet til siden anmelderen flyttede sydpå i ’89. Aarhus Kunstmuseum er blevet til AROS, Den gamle By er voldsomt udvidet med mange interessante bykvarterer, Moesgaard Museum hedder det samme, selv om man mest bruger det smarte navn MoMu, Dokk1 og Aarhus Ø har fuldstændig forandret byens store havn – landet største erhvervshavn, Aarhus Stadion hedder nu Ceres Park & Arena, men det er stadig her, GF spiller, (der er dog vistnok planer om et rigtigt fodboldstadion uden løbebaner mellem grønsværen og publikum), Musikhuset fra 1982 er stadig et væsentligt samlingspunkt, bl.a. for Festugen, symfoniorkestret og Den jyske Opera, Aarhus Universitet hører stadig til i C.F. Møllers flotte gule bygninger omkring Universitetsparken, og her færdes omkring 33.000 studerende osv. Og så er Aarhus Kommune den største industrikommune med ca. 13.000 ansatte i højteknologivirksomheder og industrihovedsæder og –udviklingsafdelinger. For slet ikke at tale om teatret, Tivoli Friheden, domkirken og meget mere.

Aarhus Ø med byggeriet af Lighthouse i forgrunden, hvor tårnet, der er planlagt til 142 m, skal opføres. Når området er fuldt udbygget, vil der bo 10-12.000 mennesker i Aarhus Ø med butikker, cafeer, teater og havnebad. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Trap Danmark, 2019

Aarhus Å har haft stor betydning for byens udvikling siden jernalderen. Byen voksede op omkring åen, som blev brugt både som vandkraft, til befordring og et stykke op i tiden også til fiskeri. Den stigende industrialisering og dermed udledning af forskellige stoffer medførte, at åen i byen blev overdækket i løbet af 1930’erne, men i 1990’erne blev der åbnet for åen igen, så der kunne skabes rekreative områder på flodbredden fra Brabrand Sø til bugten. Med til at fremme byens vokseværk, som ikke mindst tog fart efter 1850, var jernbaneanlæggelse og havnens udvikling. I 1921 var over halvdelen af de erhvervsaktive beskæftiget inden for håndværk og industri. 

Men der er jo også en del af kommunen, der ligger uden for byen. I det åbne landskab er der både søer, moser og vandløb. Og der er faktisk også landbrugs land, der fylder hele 53 % af kommunens areal. Der er 70 km kystlinje med Riisskov og Marselisborgskovene som grønne punkter langs vandet. Skove og landskaber, kyster og vande beskrives naturligvis meget flot i dette bind, som jo ellers er meget præget af den store by. Og der er jo da også blevet plads til stationsbyerne Lystrup, Beder-Malling, Lygten og Mårslet, som er blevet udviklet kraftigt gennem de senere år med store bebyggelsesområder, hvis indbyggere næsten alle pendler til Aarhus for at arbejde og studere. Den efterhånden notorisk berømte ”Leth-bane” har gjort det nemmere for pendlerne at flytte sig, når der ikke er nedbrud på sporene.

Risskov med letbanen langs Kattegatkysten. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Trap Danmark, 2019

Aarhus har siden 1919 været en udpræget socialdemokratisk by og kommune, hvor ikke mindst den højt respekterede Thorkild Simonsen var en markant borgmester 1982-1998. Og på det seneste har kommunen gjort det i meget unge borgmestre: Både den nuværende Jacob Bundsgaard og hans forgænger Nicolai Wammen blev borgmestre i midt-trediverne, og den eneste gang, hvor socialdemokraterne ikke satte sig i borgmesterstolen, 2002-2005, var det en blot 29-årig Louise Gade, der blev borgmester. En af de vigtigste grunde til, at Venstre kunne få borgmesterposten i denne periode, var vistnok, at mange aarhusianere for alt i verden ville undgå socialdemokraternes spidskandidat, Flemming Knudsen.

Alt dette og meget mere kan man læse om i dette bind 12 af Trap Danmark. Og som nævnt i indledningen, så betyder den mere generøse plads til de enkelte temaer – natur og landskab, historie, bybeskrivelsen, kulturen og samfund og erhverv – mulighed for at folde fremstillingen ud på en langt mere detaljerig måde, som gør indholdet interessant at læse. Ikke fordi de andre bind af Trap Danmark er uinteressante – slet ikke – men mere plads giver faktisk lige lidt mere til beskrivelsen. Og beskrivelsen bliver som sædvanlig godt illustreret med nye fotos, kort og historiske billeder. Det kan Aarhus godt være tjent med.

[Historie-online.dk, den 25. marts 2020]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Dansk Vestindien
Ingen undskyldning
De inddæmmede landskaber