Menu
Forrige artikel

Den kolde krigs billeder

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 3902

Af Brian Rosenhøj Jørgensen

Søren Hein Rasmussen formår i Den kolde krigs Billeder at give læseren muligheden for at se den kolde krig fra en ny vinkel. Gennem et omfattende kildemateriale, som blandet andet omfatter ugeblade og reklamer, giver Søren Hein Rasmussen et billede af en periode, som var præget af truslen om atomkrig.

Gennem kilderne beskriver Søren Hein Rasmussen for det første, hvordan medierne opfattende den kolde krig og for det andet, hvordan man benyttede det i en reklamemæssige sammenhæng.

En af de vinkler, som Søren Hein Rasmussen lægger fast i begyndelsen af sin bog, er den ændring, der er sket inden for den kulørte presse gennem tiden. I denne periode udgjorde den en saglig kilde til informationer, for en stor del af den danske befolkning en oplysning. Dermed så giver det et godt billede af, hvordan den danske befolkning så de forskellige begivenheder. Søren Hein Rasmussen formår på en meget elegant måde at flette sine kilder ind i de faktuelle begivenheder, så det kildemæssigt ikke kommer til, at tage overhånd. Det gør, at bogen bliver meget læsevenlig.   

Der er ingen tvivl om, at hans brug af reklamer og ugeblade som kildemateriale gør, at denne bog ikke kun henvender sig til folk, som er interesseret i den kolde krig. Men hvis man kunne tænke sig at se på mediernes rolle gennem tiden, så er dette et sted, hvor man også ville kunne hente inspiration.

Vi er blevet så vant til, at litteraturen om den kolde krig er fyldt med beskrivelser af politiske aftaler, militære vinkler og tekniske betegnelser, at det kan tage pusten fra selv den bedste.

I Den kolde Krigs Billeder trækker Søren Hein Rasmussen det hele ned på jorden og giver et billede af en periode, så man bliver i stand til at se, hvordan den almene dansker oplevede den. Så man ikke kun ser den fra Christiansborg eller Svanemølle kaserne.  

Ved hjælp af til tider meget humoristiske eksempler, så formår Søren Hein Rasmussen at give et billede af, hvilken indflydelse de forskellige begivenheder har haft på perioden, hvilken rolle de har spillet i medierne og dermed den store afsmittende effekt, det har haft på samfundet. For eksempel så fremhæver han den effekt, atombomben har haft på moden og på sproget igennem denne periode. Atombomben, som ellers står for det alt ødelæggende, bliver af Søren Hein Rasmussen vendt på hovedet og bliver kilden til inspiration inden for den nye mode og den nye sprogbrug, som dukker op i 1950’erne. Denne vinkel er meget forfriskende og sætter virkelige tankerne i gang hos læseren.

Jeg kunne i enkelte af kapitlerne godt have ønsket mig en lidt mere dybtgående beskrivelse af de mere faktuelle begivenheder, når han sætter det ind i en kontekst med kilderne. Men ellers, så er det en bog, som der helt klart kan anbefales både for dem som i forvejen har et kendskab til perioden. Men i lige så høj grad til dem som kunne tænke sig få et indblik i Danmark under den kolde krig.

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Strenge tider
Kampen om midten
Den illoyale gesandt