Menu
Forrige artikel

Fabler for børn

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 6114

Af Karin Conradsen, Vejle Stadsarkiv.

Jeg sidder med en klassiker i hånden – gik det stille og roligt op for mig, da jeg blev bedt om at anmelde ”Fabler for børn”. Som barn af 1970’erne og med ikke specielt litterære forældre, er jeg aldrig blevet introduceret for denne samling af dyre-poesi. Så jeg var en smule fremmedgjort, da jeg tog den med hjem for at læse fablerne op for mine to computer- og zap-kultiverede piger på seks og ni år.

Jeg var på forhånd klar over, at den ville egne sig meget dårligt til oplæsning ved puttetid – dertil står den i alt for hård konkurrence med Harry Potter og lignende spændingsbøger med cliff-hangers. I stedet brugte jeg i et par dage fem minutter ved aftensmaden, hvor ungerne selv bestemte, hvilket dyr/fænomen de ville høre om. Og hvilket hit! Både børn og forældre blev fanget af de små digtes sproglige finurligheder. Denne her var en af de populære (i en familie, der ikke er så glade for friserede puddelhunde):

Hundeslagsmål
Jeg er puddel og umådelig fin
af vejen, Trofast, dit gadesvin
Jeg har overskæg, som alle ser
Jeg er elitær, jeg er officer!
Men Trofast grynted: - Så er det en skam
at du ligner et sølle påskelam!

Det kunne officeren ikke lide
den gøede højt og ville bide
men Trofast rendte pudlen omkuld
og napped af den en stor tot uld
- Hovsa! skreg den, da pudlen løb af sted
du glemte vist at få skægget med!


Og sådan kan man finde det ene sjove og taktfuldt gendigtede vers efter det andet. Heldigvis for en ignorant som mig, fortæller Vagn Lundbye hele historien bag fabelsamlingen i et lille efterord. Bogen blev første gang udgiver i 1845.  H.V. Kaalund var inspireret af en lignende tysk publikation fra 1833, og med Vagn Lundbyes slægtning, Johan Thomas Lundbye, som illustrator, påbegyndtes i 1843 arbejdet med fablerne. Siden 1845 er bogen trykt i mange udgaver. Illustrationerne er de originale, mens Vagn Lundby har valgt at gendigte teksterne. Nu kender jeg ikke de gamle udgaver, men der skal ikke herske tvivl om, at teksterne – som de står nu – står ganske fine.

Jeg er aldeles overrasket over den appel, disse søde dyrehistorier endnu har. Tænk, at man i vores lynhurtige verden, stadig kan fængsle sine børn med en lyrisk og lidt gammeldags tekst og en metode, der minder om historiefortællingen omkring arnestedet. Ganske enkelt fantastisk!

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Ida i North Dakota
Fiskerdrengen og Emily
Absalons hemmelighed - vi graver efter historien