Menu
Forrige artikel

Dansk viden 1941-1945 om Holocaust

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 2343

Af Winnie Bak

Som forfatteren starter med at skrive, er Danmark under besættelsen med rette blevet kaldt for den mest gennemlyste periode i danmarkshistorien. Men spørgsmålet omkring hvad man rent faktisk vidste i Danmark under besættelsen om den tyske jødepolitik, mente Palle Andersen ikke var blevet undersøgt, så det satte han sig for at gøre i nærværende bog.

Han indleder med at sammenligne med udlandet. Amerikanske og engelske historikere har beskæftiget sig med emnet i årtier – især i forhold til embeds- og regeringskredses viden om den jødepolitik der udfoldede sig. Også i Tyskland er der lavet flere undersøgelser om, hvad den ”almindelige tysker” vidste om massemordet på jøderne, og ikke mindst fra hvornår de vidste, hvad der foregik. Men i Danmark er datidens informationsniveau om Holocaust altså endnu ikke forsøgt klarlagt.

Dette er utrolig vigtigt at få afklaret, mener forfatteren, da man ellers ikke kan foretage en tilbundsgående vurdering af den danske flygtningepolitik og – praksis under besættelsen.

Palle Andersen koncentrerer sig om den danske illegale presse i perioden 1941-1945. Den periodiske afgrænsning giver sig selv, da det var indenfor den periode, nazisternes folkemord på jøderne fandt sted, ligesom de danner rammen for den danske illegale presses levetid.

Han deler sin bog op i først en kort oversigt over Holocaust samt en redegørelse for udlandets viden om og formidling af Holocaust. Derefter følger en undersøgelse af samtlige illegale blade i Danmark 1941-1945.

Billedet, der tegner sig, er ret tydeligt. Informationsniveauet i den illegale presse om den tyske jødepolitik fra 1941 til 1945 var ganske enkelt lavt. Den skyldtes en række forhold, konkluderer forfatteren. Dels var en illegale presse ikke ensartet. Nogle blade bragte jævnligt informationer om emnet, mens andre nærmest helt ignorerede det.  Bladene udkom ikke kontinuerligt og desuden var informationerne om jødepolitikken ofte blot en del af andre informationer om og vurderinger af andre sider af den tyske praksis i de besatte lande. Ikke mindst i Danmark naturligvis. Den danske vinkel overskyggede alt.

De informationer, der blev bragt, blev desuden fremlagt som en bred tysk destruktionstrang. Der var altså adskillige grupper, der var mål for nazisternes udryddelse, jøderne blev ikke fremhævet som værende en særlig målgruppe. Der var nærmere tale om en fremstilling, der pegede i retning af den traditionelle jødeforfølgelse,man kendte til fra før perioden, og massedøden, der fulgt i kølvandet på deportationerne, blev forklaret med sygdom, sultedød og straffearbejde.

Men hvorfor var informationsniveauet så lavt? Vidste man virkelig ikke, hvad der foregik? Jo, konkluderer Palle Andersen. For når man sammenholder de tilgængelige informationer udefra med de informationer, der blev formidlet, kan der konstateres, at der både er sket et fravalg og en forringelse af kvaliteten. Og hvorfor så det? Der er flere årsager, men langt den væsentligste er Danmarks besættelse. Det var besættelsesudviklingen, der var hele den illegale presses grundlag, og det fremherskende perspektiv af samme grund det dansk-nationale. Denne vinkel bød bladene at opprioritere det danske stof og nedprioritere det internationale. Denne udlægning gav modstandsbevægelsen sin berettigelse, og det var kun modstræbende, at bladene af og til måtte indrømme, at forholdene i Danmark ikke var helt så slemme som i f.eks. Østeuropa – ikke endnu da!

Så enkelt og så banalt. Mordet på Europas jøder fremstod ikke tydeligere i den danske illegale presse, fordi det ikke var dette, der var deres dagsorden. Det havde intet at gøre med manglende informationer. Danmarks frihedskamp over alt andet!

Palle Andersen har bedrevet et fint lille stykke forskning, der er med til at skabe et bredere samlet billede af den danske besættelsestid og den danske praksis under krigen. Det er desværre bare stadig uafklaret, hvor meget den almindelige dansker vidste om mordet på jøderne, men noget må man havde været klar over, selvom det fulde perspektiv stadig er så grufuldt og grotesk, at man kan undre sig over, hvordan det kan passe, at det skete.

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Sænk skibene!
Oktober 1943
Mogens Høirup